GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Lars PEDERSEN

Lars Pedersen SCHMIDT, Lars Pedersen SMIDT
Født 1700 Ørby, Vonsbæk Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Død Bef 1780 'Gammel Brandsøgård', Husby Sogn, Vends Herred, Odense Amt
1700
Ørby, Vonsbæk Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Abt 1666
Sillerup, Fjelstrup Sogn?
Hellum, Ålborg Amt
Familie med METTE JEPSDATTER
Vielse 1733
Familie med Anna Sophia NELLEMANN
Vielse 11 Jan 1754 i hjemmet, Tommerup Sogn, Odense Herred, Odense Amt
Fødsel 1700 Ørby, Vonsbæk Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Død Bef 1780 'Gammel Brandsøgård', Husby Sogn, Vends Herred, Odense Amt
geni.com: Lars Pedersen Schmidt født år 1700 i Ørby, Vonsbæk Sogn.

Skibsbygger og skibskaptajn på Brandsø.
Gift 2 gange, ingen børn i 1. ægteskab med Mette Jepsdatter.

Bogen Brandsø af Pia Viscor:

'Den 30. maj 1733 skrev skibsbygger og skipper Lars Pedersen Schmidt under på fæstebrevet til Gammel Brandsøgård, hvor der ud over de almindelige bestemmelser af økonomisk og praktisk karakter var indføjet en række interessante og oplysende passager.

Gården havde Troels Jørgensen sidst beboet og hans enke Mette Jepsdatter hidindtil efter samme hendes mands død besiddet. Hun havde altså i omkring tre år drevet gården uden hjælp fra en ægtemand.

Af fæstebrevet fremgår det, at Lars Pedersen Schmidt agtede at gifte sig med enken, og at han allerede ved underskrivelsen opholdt sig på øen. Hans naturlige adkomst til at opholde sig på gården kunne skyldes hans ægteskabsplaner, men kunne også forklares ved, at han måske var identisk med den skipper, der blev nævnt som medejer af dødsboets fartøj. Når jagten kom tilbage fra handelsrejser, vendte den vel hjem til Brandsø, hvorfor dens skipper fik bolig der, så længe skibet lå ved Brandsø.

Det vides ikke, hvorfra Lars Pedersen Schmidt havde sine rødder. Et rygte vil vide, at Schmidt var kommet fra Slesvig og havde bygget et skib for greven på Wedellsborg, der i løn ville give ham Brandsø i eje, men han ville imidlertid kun have den i fæste. Det er kun et rygte, og der er intet belæg for historien. Tilmed anses det for meget usandsynligt, at lensgreven skulle have haft til hensigt at forære en del af sine besiddelser væk. Pointen i hele driften af lensgrevskabet var jo at holde fast i besiddelserne, så grevskabet ikke blev ukomplet.

Fæstebrevet nævner også, at Lars Schmidt årligt skulle betale den tidligere fæster Mourids Henrichsen 20 rd. årligt. Gårdens økonomi blev altså stadig belastet af den aftrædelsesordning, som blev indgået, da Troels Jørgensen overtog gården i 1716.

I slutningen af fæstebrevet opretholdtes et privilegium, som også tidligere tilhørte gårdens beboere, vedrørende fritagelse for soldaterhold og udskrivning angående fæsteren selv, hans stedbørn, de børn han selv måtte kunne avle samt hans tjenestefolk.

Det formodes, at der var stor aldersforskel på ægtefællerne. Mette Jepsdatter havde fået sit første barn i 1718, og i hendes andet ægteskab kom der ingen børn. I 1733 kan hun sagtens have været omkring de 50 år. Lars Pedersen Schmidt døde ca. 1780, hvorfor det formodes, at han blev født lige før eller lige efter år 1700.

Ægteskabet med Mette Jepsdatter varede i 18 år. Hun døde den 6. november 1751.

Arvingerne var enkemanden og hendes fem børn fra første ægteskab. Enkemanden, børnene og de to ældste døtres ægtefæller mødtes på Brandsø den 6. december, hvor også Wedellborgs skifteforvalter Christian Schaldemose og to vurderingsmænd var til stede. Boet skulle registreres og vurderes, men arvingerne forlangte i enighed at få udsættelse indtil videre, hvilket skifteforvalteren accepterede.

Den 31. oktober 1752 blev sagen genoptaget, og alle fra det første møde var til stede på nær én. Den afdødes ældste søn Jep Troelsen var i mellemtiden omkommet under en rejse til England med dødsboets skib. De fire børn og enkemanden var blevet enige om, at enkemanden beholdt hele boet urørt, uskiftet og udelt indtil videre, så sønnen og de to gifte døtre ikke kunne gøre krav på noget. Desuden blev den afdøde Jep Troelsens arveandel indlemmet i denne beslutning.

Den yngste datter Catharina Christina Troelsdatter fik særbehandling. Enkemanden ville af kærlighed såvel til sin afdøde kone som til sin steddatter skænke og tillægge af sine egne midler så meget, at steddatterens arv efter mor og bror blev på i alt 400 rd. Desuden lovede stedfaderen, at når hun skulle giftes, ville han forære hende udstyr såsom seng, dragkiste m.m., og han tilbød endog fri bryllupskost efter skik og brug samt bryllupsgaver.

Regner man baglæns efter datidens arveregler, må formuen i boet have ligget på omkring 4.000 rd. Det var en betydelig forøgelse i forhold til boets værdier efter Mette Jepsdatters første mand, så Lars Pedersen Schmidt havde været en god forvalter både af hendes og hans egne værdier igennem de 18 år, deres ægteskab varede.

I 1754 giftede Lars Pedersen Schmidt sig med den 23-årige gårdmandsdatter Anna Sophia Nellemann.

Der var ret stor aldersforskel på de to ægtefæller. Da han giftede sig første gang, var hun ikke mere end to år gammel. Aldersforskellen kan efter alt at dømme have været på mindst 25 år, sandsynligvis mere, hvilket vil sige, at da deres yngste barn blev født, var faderen i nærheden af eller måske et godt stykke over 60 år.

Efter ti års ægteskab havde parret fået seks børn. Ægtefællerne så øjensynligt realistisk på fremtiden. Sandsynligheden for, at hun blev enke med umyndige børn at forsørge, var ret stor. Derfor ansøgte de kongen om, at den længstlevende fik lov til at sidde i uskiftet bo. Hvis boet skulle skiftes ved en af ægtefællernes bortgang, betød det, at arven til børnene skulle udredes, hvilket ville medføre, at gårdens og familiens økonomi blev væsentligt belastet.
Den 17. maj 1765 fik de af Kong Frederik 5. bevilget, at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo, så længe vedkommende forblev i enkestand. Senere, når det ønskedes af den længstlevende eller af ægtefællernes børn, når de blev myndige, skulle der frændeskiftes. Det betød, at dødsboet hverken skulle vurderes eller registreres ved en af ægtefællernes død, og at skifteretten først blev involveret, når det frivillige skifte foregik. Derfor er der i skifteprotokollen ingen oplysning om, hvornår Lars Pedersen Schmidt døde. Han var i live i 1765, da anmodningen blev sendt til kongen, men i 1780, da der blev holdt syn på Gammel Brandsøgård, var Anna Sophia Nellemann enke.

Det mest sandsynlige er nok, at Lars Pedersen Schmidt døde i 1779 eller 1780, idet der blev holdt det omtalte syn på gården i 1780, og der året efter blev udfærdiget et midlertidigt fæstebrev til sønnen Peder Schmidt.

Anna Sophia Nellemann blev siddende som enke på Gammel Brandsøgård indtil 1786. Fem år forinden havde hun efter henvendelse til lensgreven fået lovning på, at hendes søn Peder kunne overtage gårdens fæste, når hun døde, eller hvis hun besluttede sig for at afgive fæstet, så i 1781 udfærdigedes et midlertidigt fæstebrev, hvorefter enken indbetalte halvdelen af indfæstningssummen på forskud.

I 1786 tog Anna Sophia Nellemann den store beslutning, at hun ville skifte med børnene og forlade Brandsø.'

For Lars Pedersen Schmidts og Anna Sophia Nellemanns efterslægt, se bogen Brandsø.