Fødsel 4 Feb 1883
Bæk Mark, Nustrup Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt
Dåb 11 Mar 1883
Nustrup Kirke, Nustrup Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt
Konfirmation 3 Apr 1898
Nustrup Kirke, Nustrup Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt
Død 25 Jul 1916
Pozières, Frankrig
Kontraministerialbogen, side 17: Poul Jessen Clausen, Bæk.
Personregistret, side 227: Poul Jessen Clausen, Bæk Mark.
Poul Jessen Clausen blev født den 4. februar 1883 på Bæk Mark i Nustrup Sogn som tredje barn af landboelsmanden Hans Madsen Clausen og hans hustru Anne Margrethe Berg. Moderen Anne Margrethe døde i oktober 1897 i en alder af 50 år, og hans far giftede sig igen år 1900.
Poul Jessen Clausen blev døbt Poul, men i fremtidige papirer blev hans fornavn stavet både Poul og Paul.
Hejmdal, 5. november 1901:
Fra Kongeaaen til Ejderen.
Udvist, men ikke dansk Undersaat. Som bekendt fik Gaardejer J. L. Hansen af Andrupgaard forleden 4 Karle udvist. Af disse er den ene en Optantsøn, som aldrig har forladt det tyske Omraade, og for at faa Rede paa, om denne kunde anses som dansk Undersaat, tilskrev Hr. Hansen, efter hvad der meddeles os, Vejle Amt, hvorfra han har faaet følgende Svar:
Indenrigsministeriet har under 25. d.m. tilskrevet Amtet saaledes:
'I Anledning af det med Amtets Skrivelse af 21. d.m. fremsendte Andragende fra Gaardejer J. L. Hansen af Andrupgaard i Slesvig skulde man til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse tjenstlig melde, at den i Andragendet ommeldte Tjenestekarl Paul Jessen Clausen, der angives at være født i Bæk i Slesvig den 4. Febr. 1883, ikke kan anses for at være i Besiddelse af dansk Indfødsret (Statsborgerret), hvilket tjenstlig meddeles til Efterretning.'
Vejle Amt, Vejle den 30. Octbr. 1901. Bardenfleth.
Den 27. maj 1904 blev han i Øsby Kirke viet til pigen Christine Caroline Rathkjen, født i Flovt i Øsby Sogn den 1. august 1883. Ved vielsen var Christine bosiddende i Hajstrup i Øsby Sogn, og Poul Jessen Clausen var tjenestekarl, senere arbejdsmand og i Stepping kådner.
Godt to måneder efter brylluppet fødte Christine en søn i Hajstrup. Han blev navngivet Jes Nissen Clausen, Jes Nissen efter Christines far. Jes døde dagen efter.
Knap et år efter, den 26. juli 1905, kom Anne Margrethe Clausen (Grethe) til verden. Hun blev opkaldt efter Poul Jessen Clausens mor. Parret var nu bosiddende på Bæk Mark i Nustrup Sogn.
Herefter flyttede parret til Mølby i Oksenvad Sogn, hvor de næste tre børn blev født, Cathrine Caroline Clausen (Tinne) den 16. december 1906, opkaldt efter Christine Carolines mor, Hans Madsen Clausen den 10. juni 1908, opkaldt efter Poul Jessen Clausens far, og endelig Jessie Nissen Clausen (Sie) den 2. april 1910.
I 1911 var parrets bopæl Stepping Sogn, hvor der fødtes yderligere tre børn, Paul Jessen Clausen den 24. oktober 1911, Carl Christian Clausen den 4. december 1913 og Friedrich August Clausen den 25. marts 1915.
Den Store Krig var i gang, så ved Friedrichs fødsel var Poul Jessen Clausen ikke hjemme, idet han var blevet indkaldt som Ersatz-Reservist (uuddannet soldat) den 17. november 1914.
Tjenestestedet var Lübeck, og han var i 4. Kompagnie, Reserve-Infanterie-Regiment No. 84.
Han var i Lübeck indtil den 21. februar 1915, hvorefter han blev sendt til Crisolles i Frankrig. Her var han til den 18. april 1915. Samme dag blev sønnen Friedrich døbt i Stepping Kirke. Mon han fik orlov til at deltage i dåben? Ikke sandsynligt, for han er opført som værende i Lübeck i perioden 18. april 1915 til 21. oktober 1915, samme kompagni og regiment.
Fra den 22. oktober 1915 var tjenestestedet Pozières i Frankrig. Her faldt han den 25. juli 1916.
Meddelelsen om Poul Jessen Clausens død var underskrevet Bancourt, den 31. juli 1916.
Teksten lyder kort: 'Ersatz-Bataillon Reserve-Infanterie-Regiment No. 84 i Lübeck meddeler, at arbejder Paul Jessen Clausen Ersatz-Reservist i 4. Kompagnie i Reserve-Infanterie-Regiment No. 84 er faldet i Pozières i Frankrig den 25. juli 1916'.
Dødsfaldet blev indført i personregisteret i Stepping den 4. september 1916, side 204.
Hans navn findes på en mindesten på Stepping Kirkegård, på Marselisborg Monumentet i Århus og på en mindetavle på Den Danske Kirkegård i Braine.
denstorekrig1914-1918.dk
Indlæg 10. august 1916 i Ribe Stiftstidende:
Paul Clausen fra Stepping Mark er den 29. Juli falden paa Slagmarken, 33 Aar gl. Han efterlader Enke og 7 smaa Børn.
Indlæg 1. september 1916 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Peter Jensen fra Skelle, Jes Ravn fra Ørsted, Paul Clausen fra Brekfeld (Bæk Mark) i Haderslev amt og Christian Brock fra Ulkebøl er faldne, og at Hans Mikkelsen fra Rødding er død i fangenskab.
Marselisborg Monumentet
Fra AarhusWiki
Den 1. juli 1934 havde ca. 6.000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian X, Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, Aarhus-borgmester H. P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af Marselisborg Monumentet i Mindeparken .
Folkets monument
Marselisborg Monumentet, som arkitekt Aksel Ekberg og billedhugger Axel Poulsen står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødeby og dødssted, på 4.140 danskere faldet i Første Verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og ind imellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende 'Udmarchen', 'Krigen', 'Freden' og 'Hjemkomsten'.
Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet fra landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.
En mindepark
Mindeparken blev indviet i 1925, og fra starten var parken tænkt som et mindested for faldne danskere under Første Verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udenlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter, at dansk-amerikanerne havde fejret Uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.
Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt.
Et endeligt farvel
De fleste danske faldne under Første Verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var blot 20 år siden, Den Store Krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet.
