GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Svend Anker SVENDSEN

Født 10 Nov 1910 'Videhuset', Ølst Sogn, Galten Herred, Randers Amt
Død
Vielse 30 Jan 1933 Randers Sankt Mortens Kirke, Sankt Mortens Sogn, Støvring Herred, Randers Amt
Familie med Emma BOM
Vielse 27 May 1939 Kristrup Kirke, Kristrup Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt
Død Y
Fødsel 10 Nov 1910 'Videhuset', Ølst Sogn, Galten Herred, Randers Amt
Dåb 18 Nov 1910 i hjemmet af Kirkebylæreren
Fremstillet 26 Nov 1911 Ølst Kirke, Ølst Sogn, Galten Herred, Randers Amt
Født: Side 2.
Søn af arbejdsmand Martinus Svendsen og hustru Laura Kirstine Larsen, 27 år, viede i Hald Kirke 15.5.1908.

Ved vielsen til Signe Agnete Christence Petersen ungkarl, chauffør af Randers.

Parret fik to døtre: Magda Ingeborg Svendsen og Conny Svendsen.

Skilsmissebevilling af 2. juli 1938 fra Signe Agnete Christence, født Petersen.

Ved vielsen til Emma Bom fraskilt chauffør af Markedsplads 2, Randers.

Svend Anker Svendsen gik i skole i Askildrup. Han tjente som landbrugsmedhjælper i 6 år, og efter at have aftjent sin værnepligt i København i 1930 kørte han senere som chauffør for forskellige, inden han begyndte som selvstændig taxavognmand i Randers. Dette var indtil 1950, og han havde nu Hotel Jylland i Horsens i forpagtning i 7 år, og efter igen af have været selvstændig vognmand i Ølst og Vorup kørte han som chauffør for bl.a. S. C. Sørensen i Randers i ca. 10 år. Fra 1968 til 1973 var han atter taxavognmand, og siden har han været pensionist.

Horsens Social-Demokrat, 30. marts 1950:
I henhold til beværterlovens par. 15 bekendtgøres det herved, at vognmand Svend Anker Svendsen, Sjællandsgade 48, Randers, har indgivet andragende om at få meddelt bevilling til at drive beværtning med ret til udskænkning af stærke drikke i ejendommen Vitus Beringsplads 2, Hotel 'Jylland'.
Bevillingsnævnet i Horsens, den 29. marts 1950. Robert Holm.

Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 3. maj 1950:
Hotel 'Jylland' skifter Vært
I Dag til Morgen er Hotel 'Jylland' paa Vitus Berings Plads overtaget af Restauratør Svend Anker Svendsen fra Randers.
Restauratør Karup, der i 7 Aar har været Hotellet en god Vært, lader nu sin Forpagtning overføre paa den ny Vært. Hotellets Indehaverske er Enkefru Nielsine Hansen, Slotsgade 31.
Handelen er ordnet af Ejendomshandler Svalberg Rasmussen, Smedegade 32.

Horsens Social-Demokrat, 24. februar 1953:
Frifindelse i medhjælpersag
Ved byretten havde frk. Sofie Jensen, Hatting, indstævnet restauratør Svend Anker Svendsen, Vitus Beringsplads, til betaling af 168 kr. udgørende tilgodehavende for løn og kost samt logis for en halv måned, idet hun gjorde gældende, at hun var sagt op i utide til fratræden midt i måneden.
Sagsøgte hævdede, at frk. Jensen allerede skulle være rejst d. 1. i måneden, men at hun ved sagsøgtes velvilje fik lov til at blive i pladsen til den 15.
Retten fandt, at sagsøgte selv havde forladt pladsen uden at sikre sig, at hun ville blive lønnet for den resterende del af måneden, og sagsøgte blev derfor frifundet. Hver part skal bære sine egne omkostninger.

Folkebladet Aktuelt (Randers), 16. maj 1973:
Påkørt af bil - slap med knubs
Den 28-årige seminarieelev Christian Pedersen, Vangdalen 53, Randers, slap med snitsår og skrammer, da han i går morges var impliceret i et færdselsuheld i krydset Hobrovej/Skolevej/Vester Altanvej. Christian Pedersen, der kørte på scooter, blev i krydset påkørt af en hyrevogn, ført af vognmand Svend Anker Svendsen, Vænget 12, Vorup, der undlod at overholde sin vigepligt.