GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Jeppe Oluf BRANDORFF

I. O. BRANDORFF
Født 26 Nov 1854 Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
Død 11 Feb 1938 Akseltorvet 2, Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
26 Nov 1854
Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
1 Nov 1824
'Højrupgård', Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
6 Aug 1778
'Højrupgård', Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
1 Jan 1739
Ødis-Bramdrup, Ødis Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
6 Sep 1744
'Sottrupgård', Højrup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
19 Jan 1784
Ødis-Bramdrup, Ødis Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
12 Mar 1730
Ødis-Bramdrup, Ødis Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
18 May 1745
Åstorp, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
18 Aug 1813
'Hoved Kro', Ørridslev Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt
Fødsel 26 Nov 1854 Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
Dåb 18 Mar 1855 Kolding Sankt Nicolai Kirke, Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
FT-1860 1 Feb 1860 Kolding Købstad, 3. Fjerding
Enebarn.
FT-1870 1 Feb 1870 Torvet, forhuset, 1. etage, matr. 366
FT-1880 1 Feb 1880 Låsbygade, forhus, st., Kolding Købstad
Ugift. Købmand.
FT-1890 1 Feb 1890 Jernbanevejen, forhus 2. sal, Kolding Købstad, matr. 431c - Jernbanegade 40
Side 8+9. Bygningen ejet af købmand F. Winding i Vejen.
Husfader. Købmand. Gift. En søn Ejnar Peter Brandorff, 8 år.
FT-1901 1 Feb 1901 Jernbanegade 44, forhus, 1. sal, Kolding Købstad, matr. 441d
Side 116+117. Husfader. Købmand. Agent for Forsikringsselskabet Danmark. Gift 1880 med Ditlevia Frederikke Cecilie, født 1859. Sønnen Ejnar Peter Brandorff, født 1881, er latinskoleelev. To tjenestefolk. På kvisten Nicoline Grube (f. Hoffgaard), slægtning.
FT-1921 1 Feb 1921 Akseltorvet 2, forhus, Kolding Købstad
Side 9+10. Enkemand. Købmand. En tjenestepige Johanne Nielsen.
Ejendommen ejet af A/S Borchs Gaard.
FT-1925 5 Nov 1925 Akseltorvet 2, forhus, st., Kolding Købstad
Side 12+13. Enkemand. Købmand. En kokkepige Agnes Lund.
Ejendommen ejet af A/S Borchs Gaard.
FT-1930 5 Nov 1930 Akseltorvet 2, forhus, st., Kolding Købstad
Side 12+13. Enkemand. Købmand. En husassistent Agnes Kirstine Lund.
Død 11 Feb 1938 Akseltorvet 2, Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
Jordpåkastelse 16 Feb 1938 Kolding Krematorium, Kolding
Ligbrænding 17 Feb 1938 Kolding Krematorium, Kolding
Urnen nedsat 20 Feb 1938 Kolding Søndre Kirkegård, Sdr. Kongevej, Kolding
Født: Side 18.
Død: Side 22. Æresborger i Kolding, fhv. købmand, pensioneret kæmner, boende Akseltorvet 2, Kolding. Enkemand efter Ditlevia Frederikke Cecilie, f. Grube, død i Kolding, som var sidste fælles bopæl, 24. oktober 1919. Født i Kolding 26. november 1854. Søn af købmand Peter Brandorff og hustru Anne Cathrine Richter. 83 år.

Nedenstående er indkopieret fra Kolding Stadsarkiv (KoldingWiki):

Jeppe Oluf Brandorff (1854-1938), der som voksen altid skrev sig som I. O. Brandorff, blev født 26. november 1854. Faderen Peter Brandorff var gårdmandssøn fra Stepping og drev en mindre købmandshandel, der blev suppleret med klubdrift. Faderen var også medlem af Kolding Byråd 1859-1876. Efter skoletiden blev I. O.Brandorff medhjælper i faderens butik, kun afbrudt af tre måneders læretid i en købmandshandel i Haderslev. 1874 mødte han sin kommende hustru, Frederikke Grube. Hun var bedre uddannet end ham selv, lærerinde på en af byens private pigeskoler, og det ansporerede ham til at videreuddanne sig. Han søgte at dygtiggøre sig i fremmedsprog, og i 1875 påbegyndte han en et-årig højere handelsuddannelse ved Grüners Handelsakademi i København og afsluttede uddannelsen med 1. karakter. Han fik straks arbejde i København, men vendte tilbage til Kolding og blev gift 1880.

Den unge købmand begyndte for sig selv. Med faderens hjælp købte han en forretning i Låsbygade, og her handlede han i nogle år med kolonialvarer, jern, kul, fajance, vin samt diverse fødevarer og andet, som omegnens bønder solgte ham. Efterhånden specialiserede han sig i byggematerialer, og i 1885 solgte han forretningen i Låsbygade og købte en ny i Munkegade. Den udviklede sig til en af byens største, og i 1894 byggede han den flotte, røde bygning, der endnu ligger på Jernbanegade 44. Brandorff var fra begyndelsen aktiv i byens liv, først som medlem af Handelsforeningen, hvor han blev valgt til sekretær og bestyrelsesmedlem af den aftenskole, som foreningen havde oprettet. Han havde tillidsposter i en lang række foreninger, bl.a. Kolding borgerlige Skydeselskab, som han gennem en lang årrække var formand for. Politisk var han konservativ og støttede af sit fulde hjerte Estrup og de provisoriske finanslove, som Venstre i mange år forgæves kæmpede imod. I perioderne 1897-1903, 1909-1913 og 1916-1917 var han medlem af Kolding Byråd, og fra 1901 til 1920 var han tillige ansat som byens kæmner. Byen var inde i en rivende udvikling, og I. O. Brandorff var med i det hele. Vandværket, elværket, slagteriet, mælkekontrollen, havnen, jernbanerne, kirkegårdene, ældreomsorg, børnebespisning og ligbrændingssagen kan nævnes. I mange år var han formand for hegns- og vandsynet.

Ved siden af sit arbejde og det lokale foreningsliv brændte han for lokalhistorie og arkæologi. Allerede som dreng havde han sin egen lille oldsagssamling, og så tidligt som 1885 havde han for første gang kontakt med Nationalmuseet, hvortil han indsendte resterne af et epitafium (gravminde) samt en beretning om fund af nogle begravelsesurner i Harte. Kontakten opretholdtes gennem årene, og fra 1892 og indtil sin død var han Nationalmuseets tilsynsførende med Koldinghus slotsruin. Han havde også stor veneration for de gamle huse, der endnu var tilbage i byen, og han sørgede for, at det 'gamle borgerhus', Helligkorsgade 18 blev bevaret. Hans lokalhistoriske interesse resulterede i en række bøger og en lang række artikler i bl.a. Vejle Amts Årbøger. 1890 var han medstifter af Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, der havde til formål at oprette og drive et museum i et genopbygget Koldinghus.

Havnen blev uddybet og udvidet, og ved dette arbejde fremkom store mængder oldsager fra stenalderen, og dem sørgede Brandorff for at få indsamlet og registreret. Han sørgede desuden for, at der blev indsamlet kasseret kirkeinventar fra omegnens landsbykirker. Efter nogle år kom han i strid med en af museets andre ledende kræfter, tandlæge A. M. G. Friis, hvis planer for museet ikke svarede til Brandorffs, og i 1902 udtrådte han af bestyrelsen. Han fortsatte dog ufortrødent den minutiøse registrering af arkæologiske fund og iagttagelser, og han noterede gade for gade alt, hvad han havde fået kendskab til gennem mange års virke i byen. Desuden registrerede han geologiske fænomener, som han fik kendskab til gennem boringer i jordlagene. Disse iagttagelser blev i 1927 udgivet i hæftet 'Grundundersøgelser i Kolding', som han havde skrevet i samarbejde med geologen Sigurd Hansen. I 1930 genindtrådte I. O. Brandorff i museets bestyrelse, nu som æresmedlem.

På sin 80 års fødselsdag i 1934 udnævntes han - som den første og hidtil eneste - til æresborger i Kolding som en tak for et helt livs store indsats for sin fødeby. Før sin død nåede han ved gadenavnereformen i 1937 at lægge navn til Brandorffsvej. I. O. Brandorff døde 11. februar 1938 (Kolding Stadsarkiv).