Marie Katrine HØJER

Født 3 Jan 1886 Brænore, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Død 13 Oct 1921 Sct. Hedvigs Klinik, Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt

Fødsel 3 Jan 1886 Brænore, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Dåb 24 Jan 1886 Taps Kirke, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Konfirmation 22 Apr 1900 Taps Kirke, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

FT-1911 1 Feb 1911 Sjølund, Vejstrup Sogn, matr. 8a

Død 13 Oct 1921 Sct. Hedvigs Klinik, Kolding Sankt Nicolai Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt

Begravelse 19 Oct 1921 Vejstrup Kirkegård, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Opslag 87 (1867-1888 ny) født.

Ved vielsen pige af Stangmoseled, Vejstrup Sogn.

Opslag 325 død. Gift med gårdejer Jens Ingvard Damgaard af Stangmoseled, hvor ægtefællernes sidste fælles bopæl var. Hun var født i Taps Sogn, datter af gårdejer Falle Hansen Høier og hustru Kathrine Præstine f. Krogh af Stangmoseled. 35 år.

Sct. Hedvigs Klinik (KoldingWiki):

'Det var Sct. Hedvigs Søstrene, der i 1921 grundlagde Sct. Hedvigs Klinik. Det skete samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større. Sct. Hedvigs Stiftelsen opførte en ny stor bygning til klinikken ved siden af Kolding Domhus, og bygningen blev ligesom Domhuset tegnet af arkitekt Ernst Petersen. Pengene til opførelsen havde søstrene dels fået fra moderkirken i Tyskland, dels lånt fra Kolding Kommune. Indvielsen fandt sted 29. juni 1929. Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Brems, var til stede og pastor Olrik fra Sct. Michaels Kirke sagde i sin tale, 'Næst Gud i Himlen er der først Grund til at takke Kolding Byraad (…) og Amtsraadene'.

Klinikkens specialer var øjen- og hals-næse og øre afdelinger samt hudsygdomme. Det nye hospital rummede 65 sengepladser. Hertil var der tre store operationsstuer, hver med deres speciale, ligesom der var røntgen i kælderen. I 1930 tilknyttedes læge Kaj Baagøe, der var specialist i børnesygdomme og allergiske sygdomme. I 1951 åbnedes den ortopædisk afdeling med speciale i ortopædisk kirurgi. I 1958 byggedes fløjen ud mod Domhusgade og i 1961-62 en fløj med facade mod sydøst. I 1965 blev Sct. Hedvigs Klinik en del af Kolding By- og Amtssygehus og samtidig ændredes navnet til Sct. Hedvigs Hospital.

Centraliseringsplaner for sygehusene i Vejle Amt medførte, at øreafdelingen i november 1974 flyttedes til Vejle Sygehus og i september 1975 flyttedes øjenafdelingen til Kolding Sygehus. Den er senere også flyttet til Vejle Sygehus. 1. oktober 1975 flyttede de sidste ortopædiske patienter. Pr. 1. april 1976 overtog toldvæsenet bygningerne.

Under besættelsen ydede søstrene fra Sct. Hedvigs Klinik en stor hjælp til de danske fanger, der sad i Kolding Arrest, som tyskerne kontrollerede.'