GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Michel ERICHSEN

Født 7 Oct 1670 Hejls Sogn
Død 15 Apr 1750 'Damgård', Sjølund, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Familie med Maren JEPPESDATTER
Jep MICHELSEN 1696 'Kællingkær', Hejls Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Erich MICHELSEN 6 Apr 1706 'Kællingkær', Hejls Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Vielse 1696 Hejls Kirke, Hejls Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Beliggenhed 'Kællingkær', Esbjergvej 59, Hejls By, Hejls, matr. 19a
Beliggenhed 'Damgård', Sjølund Landevej 17, Sjølund By, Vejstrup, matr. 4a
Fødsel 7 Oct 1670 Hejls Sogn
Død 15 Apr 1750 'Damgård', Sjølund, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Begravelse Apr 1750 Vejstrup Kirkegård, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Faderen Erich Lauritzen (1640-1684), moderen Maren Michelsdatter (1650-). Årstal usikre: FamilySearch.

Hejls Sogn, gård nr. 13, en halv fæstegård - Kællingkær:

1697
Michel Erichsen fæster. Gift med N.N., født 1670, død 1750. 1706 jordebog.

1737
Sønnen Erich Michelsen fæster. 1738 gift med Anna Andersdatter.

1741
Johan Lauritzen, degn, fæster.

Opslag 21+22 død. Erich Lauritzen og Maren Erichs' søn, 79 1/2 år. (Kirkebogens dødsdag 15. april, - nedenstående avisartikel 11. april).

(Ud over de to sønner skal der være en datter Inger Marie Michelsdatter).

Kolding Folkeblad, 28. september 1907:
Ligstenen i Hestestalden
Fra Vejstrup Kirkegaard
De af 'Folkebladet's Læsere, der har været inde paa Vejstrup Kirkegaard, har sandsynligvis lagt Mærke til en forunderlig Ligsten, der staar skraat op til Kirkegaardsdiget lige til venstre for Indgangen.
Allerede Formen er mærkelig. Stenen er nemlig ca. 3 Alen lang, men kun en halv Alen bred, og Overfladen er halvrund. Paa Stenen staar:
'Herunder hviler salig Michel Erichsen af Siølund. Gud give hannem en glædelig Opstandelse. Født Anno 1670, 7. Oktober, død Anno 1750, 11. April.'
Ovenover Indskriften er en grenet Figur, der dog næppe er noget Bomærke. Nedenunder Indskriften er afbildet en Spade og en Skovl, Dødgraverens Værktøj, samt en Trekant.
Stenen har haft en mærkelig Skæbne: I en Gaard i Sjølund hed det sig blandt Folkene, at det spøgte i Hestestalden. Man hører jo saa ofte den Slags Historier paa gamle Gaarde. Naturligvis lo man ad dem, der løb med den gamle Overtro, der maaske endda er opstaaet efter, at man havde opdaget følgende:
Under en Forandring ved Stalden fandt man, anvendt som 'Tilsten' (Kantsten bagerst i en Baas), nogle Brudstykker af en Ligsten. Da man saa Skrift paa Stenen, fik man Stykkerne lagt sammen, og saaledes kom hele Indskriften frem. Det viste sig, at den Mand, Ligstenen var lagt over, havde boet paa samme Gaard.
Et ret mærkeligt Tilfælde, at hans Ligsten var kommen til Anvendelse i Hestestalden paa hans Gaard. Forklaringen er dog nok denne:
Indtil omkring 1840 laa Ligstenen paa Vejstrup Kirkegaard. Den havde da en noget anden Form, idet den var bredere. I Aaret 1840 blev Kirken tildels ombygget og Kirkegaarden reguleret. Der blev da givet Sognets Beboere Tilhold om enten at faa Gaardenes gamle Begravelse i Orden eller ogsaa vilde de blive sløjfede og de gamle Ligsten fjærnede. Michel Erichsens Ligsten er da kommen hjem til Gaarden og er i en snæver Vending benyttet som 'Tilsten' i Hestestalden.
I vor mere pietetsfulde Tid er Stenen bleven reddet og sat op paa Kirkegaarden, hvor den nu Staar. Mange Ligsten, der er anvendt paa lige saa pietetsløs Maade, er jo nu saa slidte, at de ikke kan reddes. Ved Indgangen til Toldstedet i Frederikshøj Kro ligger en afslidt Ligsten som Trappesten, og saaledes mange Steder.