I slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet levede Hendrich Mathiasen, forfatterens tip tip oldefar, som smed i landsbyen Åshøj nordvest for Herfølge.
Åshøj er en del af Herfølge sogn. I folketællingen fra 1787 er der 154 og i 1834 197 beboere i Åshøj. Hele Herfølge sogn havde på samme tidspunkter henholdsvis 1265 og 1711 indbyggere. Man må antage, at smedehvervet i den lille landsby ku n kunne levere et beskedent udkomme.
Perioden var præget af store internationale og nationale begivenheder. Det var landboreformernes tid med bøndernes frigørelse og udflytning af landsbyerne. Det var tiden, hvor dansk storhed som skibsfarts- og handelsnation blev fulgt af krigsne derlag, tab af flåden og statsbankerot.
De store begivenheder i Europa med den franske revolution, napoleonskrigene, Københavns bombardement, slaget på Reden, var fjerne hændelser, som ikke direkte påvirkede det daglige liv i landsbyen.
Kun en enkelt gang sætter de dramatiske begivenheder i Europa sig lokale spor. Det er ved 'Træskoslaget' mod Englænderne nordvest for Køge, 29. august 1807, hvor den primitive danske 'træskohær' besejres af den professionelle invasionsstyrke . Englænderne forfulgte den flygtende bondehær, og den afsluttende træfning var på Herfølge kirkegård. Her havde generalmajor Oxholm med ca. 20 tilbageblevne mænd forskanset sig. De måtte overgive sig til overmagten med et tab på 2 faldn e og 13 sårede. Resten af de danske styrker var flygtet sydpå.
Kirkebogen for Herfølge 1793-1814 fortæller:
'Samme dag (1. september 1807) jordet den gode og retsindige hr. Lærke Strand Controlleur boende i Søllerup, der af de Engelske blev skudt Løverdagen 29. Aug. Han viste nogle af de Engelske Vej igennem Indelukket, og da han vendte tilbage ti l sit Hjem kom der flere af samme Hold, som skød ham en Kugle ind i Livet, hvoraf han døde Dagen derpå, som var den 30. Aug. Han blev 56 år gammel.
Samme Dag jordet Unge Niels Jensens Enkes Dræng, Jens Pedersen af Aashøye, der ligeledes af Grenaderer blev skudt den 29. Aug. Blev 14 Aar 3 Maaneder gl.
Samme Dag jordet 4 af vore Landeværnsmænd, der i Slaget imellem Kiøge og Herfølge og som på Kirkegaarden ligeledes blev skudt. Nogle af dem døde straks, og nogle levede noget længere foruden mange andre, der var fældede i Skovene og Marker ne her omkring i dette Sogn.'
Ingen tvivl om, at krigshandlingerne så tæt på hjemmet har rystet landsbyen og den lille smedefamilie i Åshøj. Som håndværker var smeden ikke værnepligtig. Det var alene bøndernes byrde. Men frygten har fyldt dem, da engelske tropper for fulgte de danske landeværnsmænd fra Lellinge gennem skovområdet over Åshøj og Svansbjerg til Herfølge.
Landboreformernes udskiftning mellem landsbyernes gårde blev iværksat i Åshøj i 1797. Her blev dog kun en enkelt gård udflyttet. De øvrige forblev samlet i landsbyen, og deres jorde blev 'stjerneudskiftet', d.v.s. at de fordeltes i stjernefo rm omkring landsbyen ud fra de forskellige gårdes bygninger (Årbog for Køge Museum 1993 s. 21 ff.).
Hendrich Mathiasens oprindelse er endnu udokumenteret. Det er ikke lykkedes at finde henvisninger til fødestedet i kirkebogen eller i folketællingerne, og heller ikke i nabosognenes kirkebøger er der spor af ham. Fødselsåret er derfor på gr undlag af kirkebogen ved dødsfaldet beregnet til 1758, samme år som konprins Frederik, den senere Frederik VI.
I vores søgen efter Hendrich Mathiasens oprindelse kan vi ikke se bort fra de oplysninger, Johannes Rasmussen giver med sin bedstefar, Hans Rasmussen, Hendrich Mathiasens barnebarn, som kilde. Oplysningerne findes blandt andet i et efterladt manu skript af Johannes Rasmussen med overskriften 'Min slægtshistorie'. Her lader han Hans Rasmussen fortælle de to drenge, Ove og Johannes, om sin egen og slægtens historie ved besøg, bedstefaderen aflagde i deres hjem i Endeslev omkring 1910 . Beretningen er gengivet i afsnittet om Hans Rasmussen.
Ifølge Hans Rasmussen er bedstefaderen Hendrich Mathiasen en svensk håndværker på valsen. I så faldt skulle han allerede som 18-19 årig være dukket op hos Johan Madsen i Aashøje og fået fæste som smededreng.
De få kendetegn ved smeden, der gennem slægtsleddene var blevet overleveret til Johannes Rasmussen, er krøllet hår og en stærkt kop-arret hud. Krøllerne er dukket op i senere generationer, for eksempel hos min fætter Kurt Nielsen, alt så et tiptipoldebarn af Hendrich Mathiasen.
Da vi møder ham første gang i kirkebogen for Herfølge, er han smededreng hos Johan Madsen, smeden i Åshøj. Anledningen til omtalen var den belastende omstændighed, at Hendrich blev udlagt som barnefader til pigen Karen. Hendrich var 19-2 0 år, og moderen Margrethe, der to år før var blevet enke efter Morten Sørensen, var omkring de 43.
Det fører ikke til ægteskab mellem Hendrich og Margrethe, men Hendrich forsvinder ud af kirkebogens optegnelser i en periode. Noget tyder på, at han er flyttet eller måske snarere flygtet til København. Sandsynligvis er det ham, vi finde r i Folketællingen 1787, Sct. Anne Vester Kvarter, Gothersgade 4 (AO opsl 9). Han er svend hos grovsmed Johan Stiek. Aldersangivelsen på 26 afviger et par år fra registreringen i kirkebogen i Herfølge, men det kan let være en unøjagtighe d i kilderne.
Han har formentlig fastholdt kontakten til folk i landsbyen. En af fadderne ved datteren Karen Hendrichsdatters dåb er Jens Sørensen, der ifølge efternavnet kan være en broder til enken eller hendes afdøde mand, Morten Sørensen. Da Karen He ndrichsdatter i 1802 er gudmor benævnes hun 'Jens Sørensens enkes pige'. Bllandt fadderne er Jens Sørensens søn Rasmus og smeden Hendrich Mathiasen.
Efter hjemkomsten fra København dukker Hendrich Mathiasen atter op i kirkebogen for Herfølge sogn i 1790, da han troloves med Ellen Andersdatter.
'Septuagesima (31. januar 1790) trolovet Ungkarl Hendrich Mathiasen Smed i Aashøye og Pige Ellen Andersdatter af Aashøye Skovhuuse. Vidner: Niels Jensen og Peder Christensen begge Gaardmænd af Aashøye.'
Brylluppet mellem Hendrich og Ellen er oplyst i Kirkebogen for Herfølge sogn i 1790 med følgende ord: '2. søndag efter Trinitatis, Copuleret Ungkarl Hendrich Mathiasen Smed af Aashøye og Pigen Ellen Andersdatter af ditto Skovhuuse'.
Hendrich bliver nu en agtet borger i sognet, og optræder i kirkebogen hyppigt som fadder og en enkelt gang som forlover.
Et indblik i forholdene omkring Hendrichs tilbagevenden kan man få gennem læsning af det fæstebrev, den nye smed i Åshøj Hendrich Mathiasen indgår med Gammel Køgegård den 9. december 1790. Fæstebrevet findes i Køge Byhistoriske Arkiv, de r har fået overdraget de gamle arkiver fra Gammel Køgegård. Jeg er i besiddelse af en kopi. Min transskription, med de begrænsninger, mine evner til gotisk skrift sætter, er indsat nederst i denne biografi.
Hendrich overtager smedien i Åshøj efter Johan Madsen, der den 16. marts 1789 døde i en alder af 57 år (Kirkeb Herfølge 1776-1814 opsl 38). I fæstebrevet oplyser Hendrich sin bopæl som København.
Dokumentet nuancerer overbevisende den gængse opfattelse af fæsternes vilkår og elendige retsstilling i hvert fald i denne afsluttende fase af stavnsbåndets epoke. Omhuen står ikke meget tilbage for vor tids tilstandsrapporter. Den ny sme d i Åshøj har haft et godt startgrundlag.
Gennem protokollen får vi et billede af ejendommen. Stuehuset er på 63 m2 og består af 2 stuer, et kammer og et køkken med muret skorsten og bageovn. En anden bygning tjener det tilhørende landbrug. Den er også på 63 m2 og indrettet med lad e, lo og kostald. Mod vejen ligger smedien, der er på 35 m2 med muret skorsten og smedeovn. Alt i alt ikke nogen ringe ejendom efter datidens forhold.
I 'Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede, redaktion Axel Steenberg' har J.L. Østergaard Christensen side 426 givet følgende karakteristik af landsbysmeden:
'I almindeligehd var landhåndværkerne ringe anset, både af bønderne og af deres fagfæller i købstaden. Men i den henseende dannede rigtignok smeden en undtagelse. Dels var han uundværlig, alle gårde havde brug for smedearbejde. Og dels va r han i smediens dunkle indre omgivet af mystik. Han herskede over ilden på essen, han kunne blødgøre det hårde jern og hærde stål, og han sendte byger af spruttende gnister ud over gulvet. Det var ikke underligt, at mange smede blev anse t for at kunne lidt mere end deres fadervor.'
Hendrichs status som smedemester bekræftes af, at der blandt fadderne ved dåben af Hendrich Ziersens datter Mette i Åshøje i 1795 både nævnes Hendrich Mathiasen og smedesvend Marius Andersen. Samme smedesvend omtales ved dåb af Jørgen Pede rsens datter Kirsten af Åshøje samme år som 'Hendrich Smeds karl Marius Andersen'.
Sine sidste år lever Hendrich som aftægtsmand. Han dør som 72-årig. Den ældste søn, Mathias, har videreført smedehvervet, men lidt tragisk dør sønnen i en alder af 39 år to måneder før faderen.
Der findes yderligere et fæstebrev på ejendommen i arkivet i Køge. Det er fra 1.11.1831, hvor fæstet på matr. nr. 20, Åshøj overdrages til sønnen væver Anders Hendrichsen. Afgiften er 6 rdl. sølv, men ved faderens død forhøjes afgifte n til 7 rdl. 4 skl. sølv. Fæsteren skal afgive et stykke af sin have nærmest vejen, hvis Herskabet vil opføre en bygning på 4 fag til smeden. Det tyder på, at der ikke umiddelbart har været nogen arvtager til smedehvervet i landsbyen. So m sin fader underskriver Anders fæstebrevet 'med ført hånd'.
Antagelsen om den svenske stamfader er synliggjort i det slægtstræ, Birgit Rasmussen tegnede for sin far, Johannes, efter dennes anvisning. Her er en af rødderne benævnt 'En indvandrer fra Sverige'.
I indvandrerregistret kan man finde et betydeligt antal smede fra Sverige, så det har ikke været nogen sjælden trafik for de svenske smede at gå på valsen i Danmark.
Indvandrere fra Sverige omkring 1780 bliver et kommende studieemne, men umiddelbart har det ikke været muligt at finde Hendrich Mathiasen i databasen på Internet.
Gengivet fra Gammel Køgegårds protokol fra 1790
Maria N. Carlsen til Gammelkiøgegaard og Gods giør vitterligt at have Sted og Fæste ligesom jeg og skriver Fæstebrev og bortforpagter til Smedesvend Hendrich Mathiesen af Kiøbenhavn det Gammelkiøgegaard tilhørende og udi Tryggevelde Amt, Bi everskou Herred, Herfølge Sogn og Aashøye By beliggende Huus nr. 2, som Johan Madsen sidst havde i Fæste, men fradøde, og hvis Enke efter egen Begæring fraflyttede Huuset.
Hvilket Huus, med tilliggende Hauge førnævnte Hendrich Mathiesen sin Livs Tid maa nyde, bruge og i Fæste beholde paa Vilkaar: At han holder Huusets Bygninger samt Smedien i saadan Hævd og Stand, at de til alle Tider kan befindes i den Stan d og Forfatning, som samme var efter vedhæftede Syns Tings-Vidne refereret under Bieverskous Herreds Ret den 11te og 18de i forrige Maaned. Samt hegner om den dertil liggende Hauge. Betaler alle nuværende eller herefter paalydende Kongelige Ordi nære og Ekstraordinære Skatter og Afgifter af sig og Familien samt førnævnte .. Huus, og det nu tilfæstede.
Og derfor erlægges promte til et hvert Aars Mikkels Dag efter Jorde Bogen den Aarlige Huusafgift 4 dlr. 2 mrk., skriver Fiire dlr. og Toe Mark.
... For øvrigt retter Fæsteren sig efter de kongelige Loves allerunderdanigste Efterlevelse. Og viser sømmelig Høvelighed og Lydighed mod Godsejeren og Fuldmægtig. Det forestaaende af Hendrich Mathiesen ubrødelig at efterleve og opfylde und er Indfæstningen samt Fæstecontracten og det tilfæstede Forbrydelse tilligemed anden vilkaarlig straf.
Ved Indfæstning er til mig selv betalt 20 rdr. , skriver Tyve Rigsdalere.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl. Samt under Lovværgens (?) Underskrift.
Gammelkiøgegaard den 9de December 1790.
M. H. Carlsen
Som Lovværger
(2 signaturer)
Ligelydende originale Fæstebrev med vedhæftede ligelydende Syns Tings-Vidne har jeg annammet og forbinder mig samme at efterleve og opfylde.
H.M.S
(Hendrich Mathiesen)
Til vitterlighed
A.V. Spleth (...)
(...) . Fæstebrev
For Huusmand Hendrich Mathiesen i Aashøye
Herefter følger rapporten om det foretagne syn på ejendommen.
Lucas Arff
Kongelig Majestæts virkelig Cancellie-stand, Borgemæster, Byfoged, By- og Stadstur-Skriver i Kiøge. samt Herredsfoged til Bieverskovs Herred.
Saa og
Eggert Engel
Herreds-Skriver til benævnte Herred.
Gjøre vitterligt: At Anno 1790 Torsdagen den 11te November indløb fra Hr. Forvalter Stele paa Gammel Kiøgegaard en skriftlig Begæring under Dags Dato om uvildige Mænds Udmeldelse fra Bieverskov Herreds Ret, til at foretage en Syns- og Taxatio ns-Forretning over et Huus Nr. 2 udi Aashøye, Gammel Kiøgegaard tilhørende, der skal overleveres den agtede nye Fæster Hendrich Mathiesen.
Bemeldte Hendrich Mathiesen mødte for Retten, modtog lovlig Varsel, og fandt intet imod Udmeldelsen at indvende. Thi udnævnede Retten efter Begæring, de 2de Taxations Mænd, Hans Madsen, Gaardmand under Valløe Stift i Tessebølle, og Christe n Nielsen, boende i Bieverskov Herreds Tinghuuse, som have at indfinde den næstkommende Mandag den 15. Hujus (ds.) i Aashøye, og der at syne og taxere Huset no. 2, samt derefter at involvere(?) Fæsteren Hendrich Mathiesen, i Overensstemmelse me d Forordningen af 8. Juni 1787, hvorover Mændene da forfatter en skriftlig Forretning, der de her i Retten fremlægger næste Tingdag og derefter til endelig at bekræfte samme.
Torsdagen den 18de November 1790
For Retten mødte de 2de Taxations-Mænd Hans Madsen og Christen Nielsen, som ifølge Rettens Udmeldelse af 11te ds. som synet og taxeret et Smede-Hus i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods, hvilken deres den 15de November fulgte afholdte Forretn ing de i (...) og efter at den af Retten var oplæst for dem bekræftede under Ed med oprakte Fingre, saaledes som den indeholder at have fuldført samme efter Samvittighed og deres bedste skiønnende.
I Følge Rettens udmeldelse af 11. Nov. 1790 indfandt vi os den 15. samme Maaned udi Huuset No. 2 i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods for at holde en lovlig Syns- og Taxations-Forretning over bemeldte Huus Bygninger. Vi befandt da:
1
Vaanings Huuset (beboelseshuset) at bestå af 7 Fag , 18 Alens Længde og 9 Alens Dybde eller Bredde, bygget af 3½ Alen Stolper staaende i Dito Fond (?) samt Dito Løsholdter, Fyrre-Bjælker og Spær-Træer samt L... og klinede Vægge med Straata g. Bygningen befindes over alt og Tag og Ryg i god forsvarlig Stand og var indrettet: a) 1 Fag med enkelt Vindue til et Kammer, b) 3 Fag med opklinet skillerum i midten til 2 Stuer, hvori er (...) den første 3 Fag dobbelte Vinduer og i den ande n stue 2 Fag dito dito i Bly indlagt. c) 3 Fag til Køkken med et dobbelt Fag Vinduer, desuden en muret Skorsten og Bager-Ovn.
Over disse Værelser og Køkken er forsvarlig Bræddeloft, saa befinder og de fornødne Døre i Falset Træ, med Tilbørlig Lukke.
2.
I Øster en Længe af 8 Fag, 23 Alens Længde og 7 Alens Bredde, indrette 3 fag til Lade, 2 Fag til Lo og 3 Fag til Koe-Stald, og befinder Bygningen uden (...) 3½ Alens lige Stolper, halv Bøge og halv Fyrre Løsholdtræ.
Bjælkerne var af Fyr, undtagen 2 som var af Elle-Træ. Spærreværket, ligeledes 2 Spær var af Elle-Træ saavelsom Lægterne og de øvrige Spær af Fyr tilligemed Laden.
Taget var i god Stand, men ved Bygningen fandtes disse Mangler:
a) 2 Fyrre-Bjælker i Stedet for de 2 brøstfældige
Elle-Bjælker, hver 5 mark er 1 rd. 4 mark
b) Arbejdsløn for at indsætte dem 2 -
c) Et (...)-Træ af Fyr paa den Nordre Side ud til
Haugen, af 7 Alens Længde 4 -
d) Arbejds-Løn 1 - 8 sk
________________
Summa 2 rd. 5 mark 8 sk
Bygningen forsynet med nødvendige Døre og Lukker
3.
Et for sig selv på Gaarden? beliggende og Huuset tilhørende Smede-Værksted. bestaaende af 4 Fag, 11 Alens Længde og 8 Alens Bredde bygget af lige (...) Tømmer mod Dito Sand og dito Overtømmer med forsvarlig Brædde-Loft og Dør til Indgangen . Paa (...) og i Værkstedet en muret Smede-Skorsten. Væggene var klinede og Straa-Tag. Bygningen var overalt i god forsvarlig Stand.
Og som dette Huus, som foran meldt for en Bonde-Smed med Familie var i god beboelig Stand. Saa bliver og samme overleveret Fæsteren, Smed Hendrich Mathiesen, der var fornøyet med Husets modtagelse i ovennævnte Stand.
At denne Syns- og Taxationsforretning er givet efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det ville vi til næste Ting med vor Ed bekræfte.
Aashøye den 15. Novbr. 1790
Hans Madsen Christen Nielsen
Efter Godseierens Madame Carlsen og Fæsterens Anmodning ovennævnt denne Forretning som her undertegned.
Arff
Som (...) Som Fæster
Stele Henrich Mathiesen
med paaholden Pen
Produceret i Bieverskov Herreds Ret, Torsdagen den 18de Novbr. 1790
E. Engel
At saaledes her for Retten er passeret i efterskrevne Tingsmænds overværelse: Jørgen Andersen, Niels Pedersen, Peder Andersen, Morten Pedersen, Ole Nielsen, Jens Nielsen, alle 6 af Herfølge, Ole Ollufsen og Christen Olsen, begge af Skovlund s Gaardene, det stadfæstes med nævnte Hænders Underskrift og fortrykte Signaturer
Alitum Bieverskov Herreds-Ret ut supra ?
Arff E. Engel
E.S. E.S.
HENDRICH MATHIASENS FÆSTEBREV
Gengivet fra Gammel Køgegårds protokol fra 1790
Maria N. Carlsen til Gammelkiøgegaard og Gods giør vitterligt at have Sted og Fæste ligesom jeg og skriver Fæstebrev og bortforpagter til Smedesvend Hendrich Mathiesen af Kiøbenhavn det Gammelkiøgegaard tilhørende og udi Tryggevelde Amt, Bi everskou Herred, Herfølge Sogn og Aashøye By beliggende Huus nr. 2, som Johan Madsen sidst havde i Fæste, men fradøde, og hvis Enke efter egen Begæring fraflyttede Huuset.
Hvilket Huus, med tilliggende Hauge førnævnte Hendrich Mathiesen sin Livs Tid maa nyde, bruge og i Fæste beholde paa Vilkaar: At han holder Huusets Bygninger samt Smedien i saadan Hævd og Stand, at de til alle Tider kan befindes i den Stan d og Forfatning, som samme var efter vedhæftede Syns Tings-Vidne refereret under Bieverskous Herreds Ret den 11te og 18de i forrige Maaned. Samt hegner om den dertil liggende Hauge. Betaler alle nuværende eller herefter paalydende Kongelige Ordi nære og Ekstraordinære Skatter og Afgifter af sig og Familien samt førnævnte .. Huus, og det nu tilfæstede.
Og derfor erlægges promte til et hvert Aars Mikkels Dag efter Jorde Bogen den Aarlige Huusafgift 4 dlr. 2 mrk., skriver Fiire dlr. og Toe Mark.
... For øvrigt retter Fæsteren sig efter de kongelige Loves allerunderdanigste Efterlevelse. Og viser sømmelig Høvelighed og Lydighed mod Godsejeren og Fuldmægtig. Det forestaaende af Hendrich Mathiesen ubrødelig at efterleve og opfylde und er Indfæstningen samt Fæstecontracten og det tilfæstede Forbrydelse tilligemed anden vilkaarlig straf.
Ved Indfæstning er til mig selv betalt 20 rdr. , skriver Tyve Rigsdalere.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl. Samt under Lovværgens (?) Underskrift.
Gammelkiøgegaard den 9de December 1790.
M. H. Carlsen
Som Lovværger
(2 signaturer)
Ligelydende originale Fæstebrev med vedhæftede ligelydende Syns Tings-Vidne har jeg annammet og forbinder mig samme at efterleve og opfylde.
H.M.S
(Hendrich Mathiesen)
Til vitterlighed
A.V. Spleth (...)
(...) . Fæstebrev
For Huusmand Hendrich Mathiesen i Aashøye
Herefter følger rapporten om det foretagne syn på ejendommen.
Lucas Arff
Kongelig Majestæts virkelig Cancellie-stand, Borgemæster, Byfoged, By- og Stadstur-Skriver i Kiøge. samt Herredsfoged til Bieverskovs Herred.
Saa og
Eggert Engel
Herreds-Skriver til benævnte Herred.
Gjøre vitterligt: At Anno 1790 Torsdagen den 11te November indløb fra Hr. Forvalter Stele paa Gammel Kiøgegaard en skriftlig Begæring under Dags Dato om uvildige Mænds Udmeldelse fra Bieverskov Herreds Ret, til at foretage en Syns- og Taxatio ns-Forretning over et Huus Nr. 2 udi Aashøye, Gammel Kiøgegaard tilhørende, der skal overleveres den agtede nye Fæster Hendrich Mathiesen.
Bemeldte Hendrich Mathiesen mødte for Retten, modtog lovlig Varsel, og fandt intet imod Udmeldelsen at indvende. Thi udnævnede Retten efter Begæring, de 2de Taxations Mænd, Hans Madsen, Gaardmand under Valløe Stift i Tessebølle, og Christe n Nielsen, boende i Bieverskov Herreds Tinghuuse, som have at indfinde den næstkommende Mandag den 15. Hujus (ds.) i Aashøye, og der at syne og taxere Huset no. 2, samt derefter at involvere(?) Fæsteren Hendrich Mathiesen, i Overensstemmelse me d Forordningen af 8. Juni 1787, hvorover Mændene da forfatter en skriftlig Forretning, der de her i Retten fremlægger næste Tingdag og derefter til endelig at bekræfte samme.
Torsdagen den 18de November 1790
For Retten mødte de 2de Taxations-Mænd Hans Madsen og Christen Nielsen, som ifølge Rettens Udmeldelse af 11te ds. som synet og taxeret et Smede-Hus i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods, hvilken deres den 15de November fulgte afholdte Forretn ing de i (...) og efter at den af Retten var oplæst for dem bekræftede under Ed med oprakte Fingre, saaledes som den indeholder at have fuldført samme efter Samvittighed og deres bedste skiønnende.
I Følge Rettens udmeldelse af 11. Nov. 1790 indfandt vi os den 15. samme Maaned udi Huuset No. 2 i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods for at holde en lovlig Syns- og Taxations-Forretning over bemeldte Huus Bygninger. Vi befandt da:
1
Vaanings Huuset (beboelseshuset) at bestå af 7 Fag , 18 Alens Længde og 9 Alens Dybde eller Bredde, bygget af 3½ Alen Stolper staaende i Dito Fond (?) samt Dito Løsholdter, Fyrre-Bjælker og Spær-Træer samt L... og klinede Vægge med Straata g. Bygningen befindes over alt og Tag og Ryg i god forsvarlig Stand og var indrettet: a) 1 Fag med enkelt Vindue til et Kammer, b) 3 Fag med opklinet skillerum i midten til 2 Stuer, hvori er (...) den første 3 Fag dobbelte Vinduer og i den ande n stue 2 Fag dito dito i Bly indlagt. c) 3 Fag til Køkken med et dobbelt Fag Vinduer, desuden en muret Skorsten og Bager-Ovn.
Over disse Værelser og Køkken er forsvarlig Bræddeloft, saa befinder og de fornødne Døre i Falset Træ, med Tilbørlig Lukke.
2.
I Øster en Længe af 8 Fag, 23 Alens Længde og 7 Alens Bredde, indrette 3 fag til Lade, 2 Fag til Lo og 3 Fag til Koe-Stald, og befinder Bygningen uden (...) 3½ Alens lige Stolper, halv Bøge og halv Fyrre Løsholdtræ.
Bjælkerne var af Fyr, undtagen 2 som var af Elle-Træ. Spærreværket, ligeledes 2 Spær var af Elle-Træ saavelsom Lægterne og de øvrige Spær af Fyr tilligemed Laden.
Taget var i god Stand, men ved Bygningen fandtes disse Mangler:
a) 2 Fyrre-Bjælker i Stedet for de 2 brøstfældige
Elle-Bjælker, hver 5 mark er 1 rd. 4 mark
b) Arbejdsløn for at indsætte dem 2 -
c) Et (...)-Træ af Fyr paa den Nordre Side ud til
Haugen, af 7 Alens Længde 4 -
d) Arbejds-Løn 1 - 8 sk
________________
Summa 2 rd. 5 mark 8 sk
Bygningen forsynet med nødvendige Døre og Lukker
3.
Et for sig selv på Gaarden? beliggende og Huuset tilhørende Smede-Værksted. bestaaende af 4 Fag, 11 Alens Længde og 8 Alens Bredde bygget af lige (...) Tømmer mod Dito Sand og dito Overtømmer med forsvarlig Brædde-Loft og Dør til Indgangen . Paa (...) og i Værkstedet en muret Smede-Skorsten. Væggene var klinede og Straa-Tag. Bygningen var overalt i god forsvarlig Stand.
Og som dette Huus, som foran meldt for en Bonde-Smed med Familie var i god beboelig Stand. Saa bliver og samme overleveret Fæsteren, Smed Hendrich Mathiesen, der var fornøyet med Husets modtagelse i ovennævnte Stand.
At denne Syns- og Taxationsforretning er givet efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det ville vi til næste Ting med vor Ed bekræfte.
Aashøye den 15. Novbr. 1790
Hans Madsen Christen Nielsen
Efter Godseierens Madame Carlsen og Fæsterens Anmodning ovennævnt denne Forretning som her undertegned.
Arff
Som (...) Som Fæster
Stele Henrich Mathiesen
med paaholden Pen
Produceret i Bieverskov Herreds Ret, Torsdagen den 18de Novbr. 1790
E. Engel
At saaledes her for Retten er passeret i efterskrevne Tingsmænds overværelse: Jørgen Andersen, Niels Pedersen, Peder Andersen, Morten Pedersen, Ole Nielsen, Jens Nielsen, alle 6 af Herfølge, Ole Ollufsen og Christen Olsen, begge af Skovlund s Gaardene, det stadfæstes med nævnte Hænders Underskrift og fortrykte Signaturer
Alitum Bieverskov Herreds-Ret ut supra ?
Arff E. Engel
E.S. E.S.
