GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Kirstine Andersdatter

Død 18 AUG 1819 Aaker
Familie med Mads Jensen Lund
Vielse 3 APR 1803 Vestermarie kirke, Bornholm
Kirkebog Vestermarie 1781-1814 1803: Ægteviede Apr. 3: Mads Jensen og Pigen Kirstine Andersdatter. opsl 69
Dåb 19 MAY 1777 Pedersker
Kirkeb Pedersker 1764 - 1814 ,,, Anders Larsen i Borregaard et Pigebarn til Daaben kaldet Kirsten baaret af Karen Johan Diderics. Faddere Esper Borg i Nexø, Ungk. Peder Andersen i Povelsker, Jens Mogensen, K. Hansens Stedsøn, Nicolaj Kofods Datter Catharina. opsl 57
Konfirmation 2 OCT 1791 Vestermarie
Kirkeb Vestermarie 1727-1813 Confirmerede Dom. XV Trin 1791
Kirstine Anders Lars fød i Pedersk ? 14 opsl 78
Død 18 AUG 1819 Aaker
Kirkeb Åker 1813-91 151: 18. Aug, 22. Aug., Christine And.D,, Udb. Mads Jens. Lunds H., 43 Aar opsl 195
Begravelse 22 AUG 1819 Aakirkeby
Kirkeb Åker 1813-91 151: 18. Aug, 22. Aug., Christine And.D,, Udb. Mads Jens. Lunds H., 43 Aar
Skifte 1819 Skifteuddrag Sønder Herred bog 3
Torben Lund Skifteuddrag Sønder Herred bog 3, 30.juli 1806 - 6.november 1819 Nr. 428, 43, Side 549.
1819. 18. Aug. Anmeldelse. ? ?, hustru, Aaker. Mads Jensen Lund, udb.

nr. 438, Side 554.
1819. 22. Sep. Kirstine Andersdatter, Lyngen, Aaker. Mads Jensen Lund.
2 søn. 1 dat. A: Christian Lund, f. 1812. B: Hans Lund, f. 1814. C: Ellen Margrethe ?, f. 1808. Værge: Far. Tilsynsv: Hans Peter Petersen, 18. Sg. Aaker. Tilstede var: Enkemandens far: Jens Madsen, her i huset. www.tl-lund.dk
Kirstine blev født i Pedersker i 1777. Som det ofte var på den tid, kommer hun til verden i en familie præget af mange børnefødsler og et stort antal dødsfald blandt børnene. Hun kunne have haft 8 søskende, men fik kun lov at behold e de 4.
Hun vokser op på Borregaard, men meget mere ved vi ikke om hendes barndom. Tidligt kommer hun ud af tjene, så da hun som fjortenårig konfirmeres, sker det i Vestermarie.

Det bliver også her i Vestermarie, hun finder sin mand, Mads Jensen Lund, hvor de begge er i tjeneste hos M. Jørgensen. De slår sig først ned i Rønne, og Kirstines korte liv som hustru og ægtefælle bliver som hendes eget barndomshjem præge t af børnefødsler og tragiske dødsfald blandt børnene. Otte fødsler gennemfører hun, og de tre var tvillinger. Den første fødsel er dødfødte tvillinger. Så en dreng, der kun bliver et år og hurtigt efterfølges af endnu en tvillinge fødsel af to drenge, hvor den ene kun lever fem måneder. Så en dreng, der også dør efter fem måneder, Næste gang er det atter tvillinger. Det er to piger, hvor den ene dør efter godt en måned, men den anden, Ellen Margrethe, lever og bliv er min tipoldemor. Så en pige, der dør som spæd, og derefter en dreng, Christian, som er levedygtig. Hendes sidste barn er Hans, som er fire år, da moderen dør, men som kun lever, til han er 13 år.

Familien flytter i 1814 fra Rønne til Nylars, men fem år efter flytter de videre til Aakirkeby, og samme år dør Kirstine, kun 43 år gammel. Hvis hun har oplevet sit liv med Mads som fyldt med sorg og ulykke, kan det ikke undre os.

Der kan måske rejses tvivl om dokumentationen af slægtsforholdet, fordi der mangler konsekvens i stavemåden for hendes fornavn. Ved dåben benævnes hun Kirsten, ved konfirmation og ægteskab er det blevet til Kirstine og ved begravelsen Christ ine. Det er imidlertid ikke et sjældent problem i slægtsforskning, og jeg tillægger det derfor ikke afgørende vægt.