Mads vokser op i en udbyggerfamilie i Aakirkeby. Han bliver uddannet som smed. Hvor og hvordan, det lykkes for ham, ved vi ikke. På den tid var det almindeligt, at håndværkere fik deres fars erhverv og uddannedes i hans værksted. Vi har inge n tegn på, det er sket på den måde for Mads. Men vi kan se på hans livsforløb, at han har været initiativrig og måske lidt rodløs, så han kan let være faldet ind hos en smed på sin vej. Som det ofte var tilfældet for øens håndværke re, blev erhvervet suppleret med indtægter fra en jordlod ved et udbyggersted.
I Vestermarie finder han sin Kirstine. De gifter sig og indleder et familieliv i Rønne præget af en række problematiske børnefødsler, som sikkert har tæret hårdt på Kirstine og bidraget til hendes tidlige død. Før den sidste fødsel , er de flyttet til Nylars. Efter fem år i det nye sogn flytter de videre til Aakirkeby, og straks efter dørKirsten 42 år gammel.
Kun fire måneder tilbringer Mads som enkemand. Han gifter sig med Karen fra Østerlars i Nylars kirke og slår sig ned i Aakirkeby, hvor deres eneste fælles barn, sønnen Hans, bliver født. Der er dog lidt forvirring om drengens navn, fo r ifølge kirkebogen får han samme navn som sønnen Hans af første ægteskab, som dør som fjortenårig, 8 år efter.
Efter 15 år i Aakirkeby flytter de til Vestermarie, der bliver smedens sidste adresse. Hvordan han forvalter sit håndværk her, ved vi ikke, men i 1855 er hans to sønner i folketællingen benævnt klejnsmed. Det er medens de bor i Vestermarie , at Mads bliver draget ind i den samme frikirkebevægelse som datteren Ellen Margrethe. To år efter datteren og svigersønnens voksendåb i Sose strand, slutter Mads sig til og lader sig i 1850 døbe i Rønne baptistmenighed, hvor han bliver med lem.
