GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Kirsten Hansen

Født 23 SEP 1834 Sædder
Død 11 JAN 1906 Abildgaardshuset, Tessebølle, Herfølge sogn
Familie med Ole Nielsen
Ellen Louise Nielsen 19 FEB 1872 Almindevængehuset Endeslev Overdrev
Vielse 15 DEC 1871 Køge, Sct Nikolaj kirke
Ungkarl Skovfoged Ole Nielsen af Almissevænget i Enderslev Sogn, 34 Aar. Pigen Kirsten Hansen af Enderslev Sogn, 37 Aar. Forlovere Høker Peder Nielsen i Vraaby og ... Steinmetz i Kjøge. arkivalieronline Kb Køge Skt Nikolaj 1867-83,
Fødsel 23 SEP 1834 Sædder
23. September. Døbt i Kirken og Moder indviet s. D. Forældre: Huusmand i Sædder Hans Andersen og Kone Ane Johanne Nielsdatter. Faddere: Pige Johanne Marie Nielsdatter i Ringsbjerg, Indsidder ? Jacob Nielsen i Lellinge, Lars Andersen fra Taage rød og Huusmand Ole Nielsen fra ... arkivalieronline K04-37-A opslag 143
Dåb 16 NOV 1834 Sædder kirke
Konfirmation 10 APR 1849 Herfølge kirke
Kirsten Hansen i Sædder. Forældre: Huusmand i Sædder Hans Andersen og Kone Ane Johanne Nielsdatter. Døbt i Sædder 16. November 1834. Kundskaber: meget god Opførsel: meget god. Vaccineret af Stenberg 6. Juni 1835. arkivalieronline K04-19-A opslag 108
Død 11 JAN 1906 Abildgaardshuset, Tessebølle, Herfølge sogn
Begravet af Dr. Østrup, Sognepræst for Sædder arkivalieronline, Kirkeb Herfølge 1903-22 ops
Begravelse 18 JAN 1906 Herfølge kirkegård
Begravet af Dr. Østrup, Sognepræst for Sædder arkivalieronline, Kirkeb Herfølge 1903-22 ops
Kirsten var den ældste af 8 børn. Hendes opgaver som storesøster har været betydelige med de vanskelige forhold, familien levede under.

Hun blev ansat som servitrice hos kromand H.C.M. Halling på Yderholm kro, hvor hun var i en årrække. Her mødte hun sin kommende mand, forstelev Ole Nielsen fra Lellinge. Johannes Rasmussen har dramatiseret deres kærlighedshistorie og bryllu p i fortællingen 'Min morfar og mormor - skovfogedfolkene fra 'Almissevænge' og 'Storskov' under Vallø Stift'. Se i øvrigt Ole Nielsens biografi.

Hjemme i skovfogedhuset regerede først og fremmest Kirsten. Der hørte lidt landbrug til. I 'Mit livs karrusel' har Johannes gengivet sin søster Elnas beretning fra Abildgårdshuset i Storskov, hvor hun boede med sine forældre og bedsteforældr e fra hun var to til ni år.

'... Det er interessant ar høre om, hvordan de kærnede smør af mælken, de havde fra deres køer. Mormor (Kirsten) malkede dem, og min søster holdt lygten om aftenen. Der blev jo i de tider 'malket til aften', malket ved nitiden. De ment e i de tider, at de fik mere mælk ved at malke tre gange i døgnet, morgen, middag og aften. Og, sagde de, køerne bliver for sprængt i yveret, om de skal stå fra middag til næste morgen. Nu malker man kun morgen og aften i moderne tid. Mi n søster fortæller, at hun en aften nok ikke havde holdt lygten, der var en lille lyslygte med stearinlys i. For da de kom ud af stalden, trådte min mormor forkert, faldt ned i en lille dam, spildte al mælken og blev våd, men tog det med god t humør. Mælken blev sat hen, blev tilsat syre, stod og ventede, til den var i orden til at kærne, og med en gammeldags kærne, kærnede de så smør og havde bestemte kunder. Endogså dem på Vallø Slot kom og fik mælk, og mon ikke også ost , som de lavede.

Om aftenen kartede og spandt de uldgarn, nok af får, de selv havde. Og så 'sad de aftensæde', sad i mørkningen, mørkningstimen, mens det lyste fra brændekakkelovnens dør, der gerne var forsynet med noget ikke brændbart glas, noget der lign ede horn. Bedstefar sad inde i sin egen stue og ordnede sammen med min mor (datteren Louise) skovens regnskab.'

En omfattende selskabelighed i skovfogedhuset med spise- og drikkefester var baseret på Kirstens madlavningskunst. Hun havde sin gode baggrund fra oplæringen på Yderholm Kro, og med 'Fru Mangors Kogebog' ved hånden og gode og rigelige råstoff er, var resultatet eminent. Madlavningskunsten og interessen kan spores i de efterfølgende slægtled.

Hun har haft svært ved at forlige sig med de frikirkelige kræfter, der kom ind i hjemmet med svigersønnen Anders. Det er Kirsten, der citeres for at sige til sin svigersøn: 'Du er go nok, An's, bare du ikke var så hellig!' Hun insisterede sam men med datteren og manden på, at Louises førstefødte skulle barnedøbes. Efterhånden affandt hun sig dog med, at der blev holdt vækkelsesmøder med tilrejsende baptistprædikanter i Abildgårdshuset. En af dem var Frederik Holm, min egen mor far.

Kirsten har haft et 'mørkt' sind, som hun desværre har givet i arv til flere i de efterfølgende slægtled gennem datteren Louise. Hendes verden må være brudt sammen, da planerne om Oles pensionering og flytningen til Hovtvedegård væk fra St orskov bliver en realitet. En dag finder de Kirsten død for egen hånd.