GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Ellen Louise Nielsen

Født 19 FEB 1872 Almindevængehuset Endeslev Overdrev
Død 5 SEP 1940 Fakse sygehus
19 FEB 1872
Almindevængehuset Endeslev Overdrev
2 JUL 1837
Lellinge
2 NOV 1777
Herfølge
18 DEC 1809
Tessebølle
Familie med Anders Rasmussen
Elna Rasmussen 4 MAR 1898 Endeslev
Ove Rasmussen 31 MAR 1901 Abildgaardshuset Herfølge
Johannes Rasmussen 18 SEP 1903 Herfølge
Valborg Rasmussen 16 NOV 1906 Vråby
Vielse 9 APR 1897
Johs. Rasmussen Mit Livs Karrusel
Fødsel 19 FEB 1872 Almindevængehuset Endeslev Overdrev
arkivalieronline Kirkebog Endeslev 1879-91, o
Dåb 11 MAY 1872 Endeslev kirke
1872 19. Februar, Ellen Louise Nielsen, Daabens Dato: Løverdag d. 11. Maj i Kirken, Forældre: Skfgd. Ole Nielsen og Hstr. Kirsten Hansen i Almissevængehuus. arkivalieronline Kirkebog Endeslev 1849-79, o
Konfirmation 18 APR 1886 Endeslev kirke
Palmesøndag den 18. april 1886: Ellen Louise Nielsen, Abildgaardshuset i Herfølge sogn, Skovfoged Ole Nielsen og Hstr. Kirsten Hansen. F(ødt) 19. februar 1872 i Almissevængehus i Enderslev. D(øbt) 11. maj 1872 i Enderslev kirke. Dom ang. kund skaber og opførsel: g+, mg. arkivalieronline Kirkeb Endeslev 1879-91, ops
Dåb 29 MAY 1900 Eskildstrup Baptistmenighed
Johannes Rasmussen Scrapbog
Død 5 SEP 1940 Fakse sygehus
Johannes Rasmussen Scrapbog
Begravelse 11 SEP 1940 Endeslev
Østsjællands Folkeblad
Kirkebog Endeslev 1931-71 Begravelsen forrettet af: Menighedsforstander L. C. Abildgaard, Tølløse. Afdøde tilhørte Baptistsamfundet. opsl 270
Louise er født i det gamle skovfogedsted, Almindevængehuset, Dyndledsvej 15, der ligger i skovkanten ved indkørslen fra Endeslev Overdrev til Almindevængeskoven (se foto af maleriet fra omkring 1880). Da Louise var omkring 13 år flytted e de til skovfogedstedet i Vallø Storskov, Abildgaardhuset. Hun fik dog lov til at fortsætte i Endeslev skole og at blive konfirmeret i Endeslev kirke. Se i øvrigt omtalen under hendes far, Ole Nielsen.

I Johannes Rasmussens erindringer 'Mit livs karrusel', giver han følgende beskrivelse:

'Jeg skylder min mor at sige, at hun nok ikke havde min fars noget jævne måde at være på. Lidt hængte der vel i hende fra Vallø-tiden. Det kunne slå igennem, når hun kom i samtale med prominente personer - det var noget, der lå i hende . Samtidig var mor ualmindelig dygtig til alt, hvad hun lavede, hvad hun fik brug for under de økonomiske katastrofer, vi kom ind i.

Kunne sy tøjet om til os. Særligt gik det jo mig som den lille noget ilde, idet min brors tøj blev syet om til mig, så han, når det var nødvendigt, fik det nye tøj og jeg det aflagte. Men mor lavede det fint. Jeg husker de fine matrosbluse r med matrossmække, stribede i kanterne omme på ryggen og en fin sløjfedulle foran, som holdt snipperne fra matroskraven.

... Hele hendes færd var gennemført. Mor var ærlig, vel nærmest overretfærdig. Jeg har tit set hende stå og knibe næbbene på balancevægten i butikken, så der ikke var tvivl om, at kunderne fik deres og pengekassen sit. Sådan var mo r i alle forhold efterrettelig, og det var nok hendes noget tunge sind, hendes samvittigheds tale, der gjorde hende sådan: Korrekt i alle forhold.'

Også madlavningens kunst beherskede hun. Hun havde en god læremester i sin mor, der var oplært på Yderholm kro.

Til sine forældres - især sin mors - beklagelse lod Louise sig påvirke af Anders til at træde ind i baptistsamfundet og lade sig voksendøbe hurtigt efter giftermålet.

Johannes Rasmussen fortæller også om sin mor, at hun var meget stærkt bundet til sine børn. Hun var opofrende og fulgte dem i samtaler og breve. Han fortæller herom: 'I sin uforstand kurede hun os, passede på os, som en høne kurer sine kyll inger. Mor mente nok, at vi fire skulle have det som hun, der var enebarn og fik alt det hun pegede på i sin opvækst. Men det kunne hun ikke i samme grad som for hendes vedkommende. Livets tilskikkelser tog magten fra hende ... Må lige tilføje , at min mor gjorde det, hun gjorde i sin opofrelse for os fire, af et godt hjerte'.

Louise hjalp sin far med skovfogedhvervets administrative opgaver, og da Anders havde etableret sig med købmandsforretningen 'Hjørnet' og de tilknyttede vareruter, var det også hende, der kom til at stå for papirarbejdet og i vidt omfang fo r pasning af butikken. Der kom hendes gode evner hende til nytte.

Gennem de beretninger, jeg har hørt og læst om Louise, har jeg fået et klart indtryk af en person med et tungt sind. I dag ville det nok blive benævnt depressiv. Men ikke på en måde, der passiviserede hende. Hun har udfyldt sine opgaver omhy ggeligt og arbejdsomt, men har savnet glæde. Her tror jeg til gengæld, hendes mand, Anders, har været en støtte og opmuntring for hende gennem sit lyse og optimistiske syn på tilværelsen.