GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Anders Knudsen

Født NOV 1648 Hesselby, Skåne - beregnet
Død 18 JUN 1722 Kirkerup. V. Flakkebjerg, Sorø
Familie med Maren Christensdatter
Vielse MAR 1685 Kirkerup (beregnet)
Fødsel NOV 1648 Hesselby, Skåne - beregnet
Erling Petersen Personalhistorisk Tidsskrift: De ældste led af slægten Danholm ...
Hesselby/Hasleby – Hvilken by er det?
Der findes ingen by med det navn i Skåne. Der findes Hassle i Stehag sogn (Malmöhus Län), hvor de ældste kirkebøger er gået tabt. jf, S. Tolstrup-Christensen
Kirkebogen i Kirkerup oplyser, at Anders er født i Haslebye. Min slægtsforskerkollega, Søren Tolstrup Christensen, med hvem jeg deler denne ane, har i en svensk stednavnedatabase for Skåne fundet stednavnet Hassle i sognet Stehag øst for Karl skrona nær ved Höör. Stedet skulle i 1600-tallet ifølge databasen bl.a. også være benævnt Haßle By, Håslebye, Hasleby. Det er et godt bud på det oprindelsessted, som bestemte slægtsnavnet Harsel, der fulgte Anders Knudsens efterkommere .

Anders flyttede hjemmefra, da han var 10 år gammel. I nogle år tjente han hos fremmede i Skåne. Måske var han et uroligt gemyt med udlængsel og eventyrlyst. Det ville passe med det, vi ellers ved om ham. I hvert fald rejste han til Sjællan d i en ung alder.

På Sjælland nåede han frem til Kirkerup sogn syd for Slagelse. Kirkerup er en landsby med historiske rødder. Det er kirken et vidnesbyrd om. Allerede omkring 1150 blev den opført som en romansk kampestensbygning. Sidst i fjorten hundredetall et blev den udbygget med munkesten og fik sine gotiske stjernehvælvinger. Det nuværende smukke tårn kom først til i 1849. Men det kendetegner kirken, at den arkitektonisk har bevaret sit harmoniske udtryk gennem forandringerne. På samm e måde er også kirkerummet blevet bevaret og renoveret gennem tiderne med stror respekt for helhed og smukke detaljer.
Den hellige kilde øst for kirken blev et valfartssted, som havde sin storhed omkring Anders Knudsens tid på egnen. De penge, som de valfartende ydede til offerbøssen, blev grundlaget for oprettelse af Kirkerup Hospital i i 1731, altså meden s sønnen Niels var skovfoged i Kirkerup. 'Hospitalet', der tjente som asyl for otte 'fattiglemmer', brændte i 1865, hvorefter den nuværende bygning på Kirkerupvej 62 blev opført.

Anders fik først tjeneste hos fæstebonden Christen Hansen i Esholte. Snart efter døde gårdmanden, og som skik og brug var, giftede Anders sig med enken og fik gården i fæste. Måske var han mere glad for enken end for gården, for da kone n døde allerede efter 4 måneder, forlod Anders gården og gik på ny i tjeneste.

Om det var i sin første tjeneste, han øjnede nye muligheder, ved vi ikke, men han fandt frem til en anden efterladt enke i Kirkerup, Maren Christensdatter, der blev min tip-5 oldemor. Noget kunne tyde på, det var gennem ægteskabet med hende , han fik et hus i fæste i Kirkerup by. Her fulgte hvervet som skovfoged med, og både ægteskab og ansættelse holdt livet ud i over 37 år.

Hans liv i Kirkerup kender vi ikke så meget til. Men vi ved, at han fik i hvert fald tre børn - 2 piger og en dreng. Der er grund til at tro, at han viste dem betydelig omsorg. Da den yngste pige, Kirstine, kom i det, der dengang med rette ble v kaldt ulykkelige omstændigheder, og blev gravid uden for ægteskab, har han antagelig haft en afgørende finger med i spillet for at løse hendes problemer. Der blev sørget for kongebrev, fordi betingelserne for at indgå lovformeligt ægteska b - antagelig pigens alder - ikke var opfyldt. Ydmygelsen ved at fremstå gravid i kirken blev undgået. Brylluppet blev flyttet hjem til skovfogedhuset hos brudens fader.

Sønnen Niels blev der også sørget for. Han blev kollega med faderen som skovfoged i Kirkerup. Da han stod for at gifte sig ind i en anset lokal familie ved at ægte birkedommerens datter, Margrethe Christensdatter Danholm, fik han mulighed fo r til en pris af 1 rigsdaler at fæste 9 fag i faderens hus på 20 fag.

Et lidt kulørt billede af Anders Knudsens liv i Kirkerup sørger præsten for med sin beretning i kirkebogen ved skovfogedens begravelse. Notatet er gengivet i kildeoplysningen til dødsfaldet. Præsten giver en fin levnedsbeskrivelse, men begive nhederne omkring dødsfaldet kan han ikke modstå at udpensle med lidt dramatisk effekt og en løftet pegefinger.

Vi får at vide, at Anders er en gammel mand på 73, men stadig stærk, og at han elsker brændevin noget mere end tilbørligt. Er det underforstået, at døden ikke skyldes alderdom, men måske i højere grad de ulykkelige følger af hans tran g til brændevin? Og så får vi beskrevet den tur til Slagelse den 14. juni 1722, som blev hans sidste. Hvad der er foregået i Slagelse, må vi tænke os til, men i hvert fald vælter han to gange på turen hjem, så branderten har sikkert ikk e været beskeden. Anders har fået det så dårligt efter turen, at præsten bliver tilkaldt. Han bliver den 17. juni behørigt berettet med nadverens sakramente og dør dagen efter.
Død 18 JUN 1722 Kirkerup. V. Flakkebjerg, Sorø
Kirkeb Kirkerup Sogn 1717-53 Dom: 3 post Trin: |: d 21 Junii :|
Anders Knudsen en gammel Mand og Skoufoged i Kircherup,
ægteføed i Schaane i Haslebye af Knud Andersen og Kirsten Knudsdatter,blef hiemme til hand var 10 aar gammel, tiente siden hos fremmede i Schaane nogle aar, og kom der paa her til Seeland, og i tieneste hos Christen Hansen i Esholte, og efter sa mme Mands død fik hans Enke til ægte og hans gaar i fæste, men det varede ikun kort, thi efter 4 maaneders [løb?] døde denne hans første Huustrue, hvor paa hand og gaf sig fra gaarden, paa nye igien at tiene; kom omsider i ægteskab anden ga ng med denne gang nu efterladte Enke Maren Christensdatter, fick et huus i fæste i Kircherup Bye, blef der Skoufoged, og lefvede i samme ægteskab 37 aar og 3 måneder og nogle dage; blev omsider en gammel dog [sterk] mand, elskede brendevin noge t mere end tilbørlig; blef syg den 14 Junii om aften, efter at hand samme dag hafde været i Slagelse og paa hiemturen veltede [noget] og kort der efter falt igien af vognen. Blef berettet d 17 dito og døde saa dagen der efter nemlig d 18 Junii . Var gammel 73 aar 7 maaneder og nogle dage. Udlofvet til Kirken for Klokeren 3 [Mark] opsl 51 (fol 52)
Begravelse 21 JUN 1722 Kirkerup, V. Flakkebjerg, Sorø
7 JUN 1722 Fadder for barnebarn i Kirkerup
Kirkeb Kirkerup Sogn 1717-53 Johanna Maria ægteføed af Skovfoged Niels Andersen og hans Hustru Margrete ChristensDatter Danholm, baaren til Daaben af Ritse Sophie Niels Christensens Hustru Skræder i Tornmarch Moster. Faddere Anders Knudsen Skovfoged i Kirch. Farfader, Lyde r Lydersen Huusmand ibidem., Hans Willadsen ugift ibidem, Johanna Peder Larsens Hustru af Halagerlille, Kirsten AndersDatter Enke, begge Barnets Fastre. opsl 7
Min tip-5 oldefar, Anders Knudsen, er født i Skåne i 1648 og dermed egentlig som borger i det danske kongerige. I 1657, da han var 9 år, blev han svensker, da Danmark ved freden i Roskilde afstod Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.

Kirkebogen i Kirkerup oplyser, at Anders er født i Haslebye. Min slægtsforskerkollega, Søren Tolstrup Christensen, med hvem jeg deler denne ane, har i en svensk stednavnedatabase for Skåne fundet stednavnet Hassle i sognet Stehag øst for Karl skrona nær ved Höör. Stedet skulle i 1600-tallet ifølge databasen bl.a. også være benævnt Haßle By, Håslebye, Hasleby. Det er et godt bud på det oprindelsessted, som bestemte slægtsnavnet Harsel, der fulgte Anders Knudsens efterkommere .

Anders flyttede hjemmefra, da han var 10 år gammel. I nogle år tjente han hos fremmede i Skåne. Måske var han et uroligt gemyt med udlængsel og eventyrlyst. Det ville passe med det, vi ellers ved om ham. I hvert fald rejste han til Sjællan d i en ung alder.

På Sjælland nåede han frem til Kirkerup sogn syd for Slagelse. Kirkerup er en landsby med historiske rødder. Det er kirken et vidnesbyrd om. Allerede omkring 1150 blev den opført som en romansk kampestensbygning. Sidst i fjorten hundredetall et blev den udbygget med munkesten og fik sine gotiske stjernehvælvinger. Det nuværende smukke tårn kom først til i 1849. Men det kendetegner kirken, at den arkitektonisk har bevaret sit harmoniske udtryk gennem forandringerne. På samm e måde er også kirkerummet blevet bevaret og renoveret gennem tiderne med stror respekt for helhed og smukke detaljer.
Den hellige kilde øst for kirken blev et valfartssted, som havde sin storhed omkring Anders Knudsens tid på egnen. De penge, som de valfartende ydede til offerbøssen, blev grundlaget for oprettelse af Kirkerup Hospital i i 1731, altså meden s sønnen Niels var skovfoged i Kirkerup. 'Hospitalet', der tjente som asyl for otte 'fattiglemmer', brændte i 1865, hvorefter den nuværende bygning på Kirkerupvej 62 blev opført.

Anders fik først tjeneste hos fæstebonden Christen Hansen i Esholte. Snart efter døde gårdmanden, og som skik og brug var, giftede Anders sig med enken og fik gården i fæste. Måske var han mere glad for enken end for gården, for da kone n døde allerede efter 4 måneder, forlod Anders gården og gik på ny i tjeneste.

Om det var i sin første tjeneste, han øjnede nye muligheder, ved vi ikke, men han fandt frem til en anden efterladt enke i Kirkerup, Maren Christensdatter, der blev min tip-5 oldemor. Noget kunne tyde på, det var gennem ægteskabet med hende , han fik et hus i fæste i Kirkerup by. Her fulgte hvervet som skovfoged med, og både ægteskab og ansættelse holdt livet ud i over 37 år.

Hans liv i Kirkerup kender vi ikke så meget til. Men vi ved, at han fik i hvert fald tre børn - 2 piger og en dreng. Der er grund til at tro, at han viste dem betydelig omsorg. Da den yngste pige, Kirstine, kom i det, der dengang med rette ble v kaldt ulykkelige omstændigheder, og blev gravid uden for ægteskab, har han antagelig haft en afgørende finger med i spillet for at løse hendes problemer. Der blev sørget for kongebrev, fordi betingelserne for at indgå lovformeligt ægteska b - antagelig pigens alder - ikke var opfyldt. Ydmygelsen ved at fremstå gravid i kirken blev undgået. Brylluppet blev flyttet hjem til skovfogedhuset hos brudens fader.

Sønnen Niels blev der også sørget for. Han blev kollega med faderen som skovfoged i Kirkerup. Da han stod for at gifte sig ind i en anset lokal familie ved at ægte birkedommerens datter, Margrethe Christensdatter Danholm, fik han mulighed fo r til en pris af 1 rigsdaler at fæste 9 fag i faderens hus på 20 fag.

Et lidt kulørt billede af Anders Knudsens liv i Kirkerup sørger præsten for med sin beretning i kirkebogen ved skovfogedens begravelse. Notatet er gengivet i kildeoplysningen til dødsfaldet. Præsten giver en fin levnedsbeskrivelse, men begive nhederne omkring dødsfaldet kan han ikke modstå at udpensle med lidt dramatisk effekt og en løftet pegefinger.

Vi får at vide, at Anders er en gammel mand på 73, men stadig stærk, og at han elsker brændevin noget mere end tilbørligt. Er det underforstået, at døden ikke skyldes alderdom, men måske i højere grad de ulykkelige følger af hans tran g til brændevin? Og så får vi beskrevet den tur til Slagelse den 14. juni 1722, som blev hans sidste. Hvad der er foregået i Slagelse, må vi tænke os til, men i hvert fald vælter han to gange på turen hjem, så branderten har sikkert ikk e været beskeden. Anders har fået det så dårligt efter turen, at præsten bliver tilkaldt. Han bliver den 17. juni behørigt berettet med nadverens sakramente og dør dagen efter.