GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Søren Pedersen

Født 1717
Død 1811
Beskætigelse Bondefoged og gårdbeboer, sognefoged
Folketælling 1787 Lidemark, Bjæverskov, Præstø 182 ao opsl 3
Fødsel 1717
Folketælling 1787 Lidemark, Bjæverskov, Præstø 182 ao opsl 3
Død 1811
Begravelse 2 NOV 1811 Lidemark
Kirkebog Lidemark 1780-1814 Begravelse Løverdagen 2den Nov (1811) jordet Indsidder i Lidemark Søren Pedersen gl 94 Aar. Over ham blev prædiket. 39 ao opsl 41
Han var en anset mand i sognet. I folketællingen fra 1787 benævnes han bondefoged og gårdbeboer. Bondefogeden har repræsenteret øvrigheden og haft forskellige politimæssige opgaver. Antagelig har han været fæstebonde men i kraft af sin fog edstatus været fritaget for visse af hoveriets pligter.

I 1791 kom den kongelkige forordning for sognefogeder. Der blev udarbejdet en detaljeret instruks med sognefogedens pligter. Det var ikke så få ting af sogneboernes hverdag, han skulle føre tilsyn med.

Det omfattede overholdelse af regler for kirkegangen. På søn- og helligdage skulle alle søge kirken og ingen måtte bruge spil og lignende, Ved barnedåb måtte der ikke være mere end 5 faddere. Forseelse straffes med gabestokken. Åbenbar t en alvorlig sag!

Ærbarheden og gode sæder var også under hans tilsyn. Reglerne var detaljerede. For eksempel må der 'ved bondebryllupper og hos kromænd ikke være mere end 32 personer, brud og brudgom iberegnet, og der må højest gives 4 retter mad. Kaff e og vin må aldeles ikke bruges, og er ligeledes forbudt til barsler, barnedåb kirkegang og ligfærd. hvor ingen mad må gives til udenbys folk. Intet bondebryllup må holdes mere end en dag, dog må 16 bryllupsgæster komme sammen på 2. dage n om aftenen kl. 6 og danse til midnat. Dog må ikke her sættes på bordet. Ingen af bondestanden må bære andet tøj end hjemmegjort tøj som vadmel. Kvindfolkene må aldeles ikke bære silketrøjer eller skørter eller silketørklæder, do g må de bære en silkehue og trøje og skørt af kramtøj, bønderne ligeledes en vest eller trøje af kramtøj'.

Der var regler for 'Lig og begravelse', 'De fattige', 'Tjenestefolk', 'Veje og broer', 'Supplikker eller memoralier', og om 'Åger og ubillig rente. Ved udlån må højst tages 4% i rente, af veksel og obligationer dog 5%'.

Også 'Kortspil', 'Om krohold og brændevinsbrændere', 'Håndværksfolk', 'Land og forprang (handel)' , 'Mål og vægt' , 'Jagt', 'Sygdom blandt mennesker og dyr', 'Døde kreaturer og andre ådsler', 'Skovhug', 'Stutteri og hesteavl' og 'Strande ne' var under sognefogedens tilsyn og myndighed. (Kilde: Jørgen Green, Slægtsforskerens ABC)

Vi har kun viden om Søren Pedersens tredje kone og de børn, han havde med hende. Hvordan han har klaret sine ansvarsfulde og mangfoldige opgaver som sognefoged ved vi ikke, men vi kan da glæde os over, at kirkebogen ved begravelsen oplyser , at der blev prædiket over ham. Han blev 94 år.
Skifte 5 JAN 1813 Vallø Stifts gods
Vallø Stifts gods skifteprotokol Soren Pedersen inds i Lidemark 5 Jan 1813 pg 1258
CH: Hans Sorensen aftgsmd i Lidemark
Niels Sorensen gmd i Endvelov Overdrev
Lars Sorensen gmd i Lidemark
Peder Sorensen gmd i Raabye
Karen Sorensdtr enke = afg. Jens Ibsen hmd i Saedder
Lovise Sorensdtr (dod) = Anders Madsen hmd i Svansberg
CH: Johanne Andersdtr 23 tiene i Lidemark
Birthe Sorensdtr = Christen Jorgensen gmd i Lidemark
Johanne Sorensdtr = Niels Sorensen hmd i Lidemark
Ane Sorensdtr = Peder Hansen gmd i Lellinge
[Vallo Stift skiftepr; Book 19 1791-1818; FHL film 50868] 1258
Han var en anset mand i sognet. I folketællingen fra 1787 benævnes han bondefoged og gårdbeboer. Bondefogeden har repræsenteret øvrigheden og haft forskellige politimæssige opgaver. Antagelig har han været fæstebonde men i kraft af sin fog edstatus været fritaget for visse af hoveriets pligter.

I 1791 kom den kongelkige forordning for sognefogeder. Der blev udarbejdet en detaljeret instruks med sognefogedens pligter. Det var ikke så få ting af sogneboernes hverdag, han skulle føre tilsyn med.

Det omfattede overholdelse af regler for kirkegangen. På søn- og helligdage skulle alle søge kirken og ingen måtte bruge spil og lignende, Ved barnedåb måtte der ikke være mere end 5 faddere. Forseelse straffes med gabestokken. Åbenbar t en alvorlig sag!

Ærbarheden og gode sæder var også under hans tilsyn. Reglerne var detaljerede. For eksempel må der 'ved bondebryllupper og hos kromænd ikke være mere end 32 personer, brud og brudgom iberegnet, og der må højest gives 4 retter mad. Kaff e og vin må aldeles ikke bruges, og er ligeledes forbudt til barsler, barnedåb kirkegang og ligfærd. hvor ingen mad må gives til udenbys folk. Intet bondebryllup må holdes mere end en dag, dog må 16 bryllupsgæster komme sammen på 2. dage n om aftenen kl. 6 og danse til midnat. Dog må ikke her sættes på bordet. Ingen af bondestanden må bære andet tøj end hjemmegjort tøj som vadmel. Kvindfolkene må aldeles ikke bære silketrøjer eller skørter eller silketørklæder, do g må de bære en silkehue og trøje og skørt af kramtøj, bønderne ligeledes en vest eller trøje af kramtøj'.

Der var regler for 'Lig og begravelse', 'De fattige', 'Tjenestefolk', 'Veje og broer', 'Supplikker eller memoralier', og om 'Åger og ubillig rente. Ved udlån må højst tages 4% i rente, af veksel og obligationer dog 5%'.

Også 'Kortspil', 'Om krohold og brændevinsbrændere', 'Håndværksfolk', 'Land og forprang (handel)' , 'Mål og vægt' , 'Jagt', 'Sygdom blandt mennesker og dyr', 'Døde kreaturer og andre ådsler', 'Skovhug', 'Stutteri og hesteavl' og 'Strande ne' var under sognefogedens tilsyn og myndighed. (Kilde: Jørgen Green, Slægtsforskerens ABC)

Vi har kun viden om Søren Pedersens tredje kone og de børn, han havde med hende. Hvordan han har klaret sine ansvarsfulde og mangfoldige opgaver som sognefoged ved vi ikke, men vi kan da glæde os over, at kirkebogen ved begravelsen oplyser , at der blev prædiket over ham. Han blev 94 år.