Fra geni:
Begravet i Viborg Domkirkes Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Denmark
Biskop i Viborg fra 1571-1595. 1558 præst Viborg Domkirke, Mag. Prest / Biskop
About Peder Thøgersen, Biskop over Viborg Stift
3. 1558 [r. Cap.* . .] Peder Thøgersen (Løvenbalck) af Vibg. Sortebr. K., f. 32; ~ F. D. Margrethe Jensdtr.; 2 S., 3 D.; see Jens P. L. her; Thøger P. L. t. Aalbg. Bud. K.; J. J. Holm her; Peder P. L. t. Viborg Sortebr. K.; C. N. Foss i Egaa; P. Villadsen t. Slag. St. Mik. K.; [Biskop over Viborg Stift, o. 8/7 1571; 3/1 95; sørgede med Omhu for Skolen].
http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1313-14-Vibg.Dk.htm#PederLoevenbalck Peder Thøgersen var biskop i Viborg fra 1571 til sin død i 1595.
I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat i P.H. Resens 'Atlas Danicus' Viborg Bispedømme Side 24, 'Nogle Inskriptioner i Domkirken' i Viborg: Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar 1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595 og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December. I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto indsættes senere under 'Kirker og Mindetavler'. I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen: 'Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han var 'ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet'. Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske til Mikkelsdag i 1560 var Rektor. Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra 'Viborg Domkirke Stad og Stift i 800 år' af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives uddrag:
BISKOPPER I VIBORG STIFT
Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388. Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398. Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414
Side 388:
Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve at de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster 'efter den gamle apostoliske Skik'. Man tog efter det af Bugenhagen forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen. Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.
28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes Datter.
I 1565 tog han Magistergraden i København.
Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.
Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forholdtil Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende, af 39 Sogne i Stiftet til at underholde '30 Degne eller Peblinge' medMad og Øl.
Side 398:
Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.
Vi giver en Oversigt.
Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst (1592-1609).
Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved Budolfi i Aalborg.
Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.Peder Høg,
Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn, Kannik ved Domkirken.
Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen,
og den yngste, Mag. Peder Pedersen (fød t8. Jan. 1580) blev Præst ved Sortebrødre Kirke (1612-1645).
Efter Biskoppens Død skete det noget paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde Christensen Grøn (Gunde Skriver).
Biskoppens ældre Børn var forstemte og 'vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader'. Men Margrete og Peder var endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet.
I denne slægt bevaredes Minderne fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af Peder Villadsen og Chr. Erichsen.
Villads Nielsen Brøns gav sig saa noget af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.
--------------------
Peder Thøgersen var biskop i Voborg fra 1571 til sin død i 1595.
I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat
i P.H> Resens 'Atlas Danicus' Viborg Bispedømme Side 24, 'Nogle
Inskriptioner i Domkirken' i Viborg:
Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder
Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar
1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den
ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne
Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595
og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået
syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December.
I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto
indsættes senere under 'Kirker og Mindetavler'.
I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen:
'Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog
derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved
Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop
efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han
var 'ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet'.
Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit
signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans
gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede
på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske
til Mikkelsdag i 1560 var Rektor.
Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om
Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra 'Viborg Domkirke Stad og Stift i
800 år' af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives
uddrag:
BISKOPPER I VIBORG STIFT
Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388.
Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398.
Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414
Side 388:
Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder
Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele
Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var
Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller
anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle
Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve af
de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet
i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den
skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af
Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster
'efter den gamle apostoliske Skik'. Man tog efter det af Bugenhagen
forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen.
Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen
døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten
Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.
28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes
Datter. I 1565 tog han Magistergraden i København.
Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet
skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.
Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forhold
til Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin
Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg
Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen
til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et
Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved
Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige
Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev
af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende,
af 39 Sogne i Stiftet til at underholde '30 Degne eller Peblinge' med
Mad og Øl.
Side 398:
Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store
Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.
Vi giver en Oversigt. Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter
Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst
(1592-1609). Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var
Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved
Budolfi i Aalborg. Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.
Peder Høg, Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn,
Kannik ved Domkirken. Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen, og
den yngste, Mag. Peder Pedersen (født8. Jan. 1580) blev Præst ved
Sortebrødre Kirke (1612-1645). Efter Biskoppens Død skete det noget
paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde
Christensen Grøn (Gunde Skriver). Biskoppens ældre Børn var forstemte og
'vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader'. Men Margrete og Peder var
endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa
gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet. I denne slægt bevaredes Minderne
fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af
Peder Villadsen og Chr. Erichsen. Villads Nielsen Brøns gavsig saa noget
af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført
den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.
-------------------- Magister, sognepræst og biskop i Viborg -------------------- Note: Peder Thøgersen var biskop i Voborg fra 1571 til sin død i 1595.
Peder Thøgersen (1532 3. januar 1595) var en dansk biskop, søn af den fra reformationens tid bekendte præst og læsemester i Viborg Thøger Jensen.
Man har jævnlig tillagt P. T. Slægtnavnet Løvenbalk, men næppe med Føje. Selv brugte han ikke dette Navn. Efter Faderens tidlige Død (1538) ægtede Moderen Eftermanden i Præsteembedet, M. Morten Hvas, der tog sig af Stifsønnen og holdt ham til Studeringerne. Ved Kjøbenhavns Universitet og ved udenlandske Højskoler fuldendte han sin Uddannelse, hvorpaa han først blev Kapellan og siden (1558) Sognepræst ved Viborg Domkirke. Det Kanonikat, hans Formand, M. Jens Hansen, en af Reformationens Fædre i Viborg, havde besiddet, blev omtrent samtidig tillagt P. T., der tillige ægtede Formandens Datter Margrethe, hvorved han blev Svoger til Stiftets Biskop, M. Kjeld Juel. 1565 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn, og 1571 valgtes han efter nævnte K. Juels Død til Biskop i Viborg af Stiftets Kapitel og Provster. Da han efter Valget indfandt sig hos Kongen for at aflægge Superintendenteden, fik han Befaling om først at lade sig overhøre af Professorerne ved Universitetet. Efter at have bestaaet Prøven indviedes han s. A. i Viborg Domkirke af Biskop Laurids Bertelsen fra Aarhus. I en samtidig Beretning fremhæves stærkt, at denne Handling foregik med almindelig Samstemning af alle, saa vel gejstlige som verdslige, baade i Staden og i hele Stiftet. Der er da heller ingen Tvivl om, at P. T. med Dygtighed har gjort Fyldest som Biskop. Det venlige Forhold, hvori han stod til Kansler Niels Kaas, satte ham i Stand til at udvirke, at Viborg Skole 1574 modtog et betydeligt Tillæg af 38 Sognes Kongetiender til 30 «Degnes og Peblingers» Underhold ved Skolen, noget, der strax bevirkede en stærk Forøgelse af Discipeltallet. 1577 havde han den Glæde i Budolphi Kirke i Aalborg at indvie sin Svigersøn magister Jacob Jensen Holm til Biskop for dette Stift.
P. T. har ikke efterladt sig Skrifter, men en talrig og meget anset Efterslægt. Han døde 3. Jan. 1595. Hans ovennævnte Hustru, der er nævnt som Kilden til den længe i Viborg levende Tradition fra Reformationens Dage, ægtede 1598 den bekjendte Landstingshører Gunde Christensen (Grøn), almindelig kaldet Skriver, Borgmester i Viborg. Hun døde 1603 i «den store Død, som da grasserede udi Viborg».
)
-------------------- blev ved valget 1571 enstemmigt kåret til biskop.
Kilder:
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 50-63, afsnit om St. St. Blicher .
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 104-115, afsnit om Frederik Paludan-Müller .
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), Anetavle for Marie Bregendahl, side 207-212
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1945:II:95.
Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, Aage Brask 1947, (Jens Ejgild Caspersen 2002), side 11.
