GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Niels Jensen Bloch

Født 1500 cirka, november
Død 29 APR 1574 Rold
1500
cirka, november
1535
ca - noget galt søn født i ca. 1500
Familie med Kirsten Pedersdatter
Morten Bloch 1530 AArup, Han herred
Mikkel Nielsen Bloch 1535 Gunderup eller Hvarre
Søren Nielsen Bloch, i Hørby 1540 1540 cirka i Rold
Vielse
Fødsel 1500 cirka, november
Død 29 APR 1574 Rold
Fra geni:
Herredsfoged /Foged i Rind Herred, Herredsfoged i Hindsted hered.

About Niels Jensen Bloch
HERREDSFOGED Niels Bloch i Rold Kun kort Tid efter at være nævnt som sidste Mand blandt Tingmændene er Niels Bloch blevet Herredsfoged i sit Herred og angives bosat i Rold. Første Gang vi træffer paa ham efter hans Udnævnelse, er i 1533 , da der under 4. Januar gives Niels Blaack, Herredsfoged i Hyndstteherred, Livsbrev paa Broen udenfor Hobro, saaledes at han skal holde den i Stand paa egen Bekostning, uden at maatte bruge af Kronens Skove dertil, men til Gengæld maa nyde al ti lligende Rettighed imod at yde Hr. Erik Banner, eller hvem der maatte have Hindsted Herred i Pant eller Forlening, 4 Pd. Korn). Der tales her ikke om Stedsmaal af dette Fæsteforhold, Kornet var den aarlige Afgift, der skulde erlægges. En Bro kun de paa den Tid være en god Indtægtskilde, vi skal senere faa at se, at der ved Ledighed var Liebhavere nok til denne Bro. Kort Tid derefter kommer Niels Bloch ud i vanskelige Forhold, Skipper Clements Fejden deler den nordjydske Befolknin g i 2- skarpt adskilte Grupper. Naturligst skulde han vel følge Skipper Clement og dennes Tilhængere, men helt sikker er hans Tilknytning til dem dog nok ikke; som en klog, ret fremtrædende Mand, som en Retsbetjent, der har opnaaet Gunstbevisni ng af Frederik I, har han maaske været betænkelig ved at lade sig rive med af Folkestemningen: Hvorledes han end personlig har stillet sig til Bevægelsen, har han imidlertid sammen med saa mange andre paa Egnen lidt den Skæbne i det efterfølg ende Opgør at miste Ejendomsretten til sit Bøndergods. Men Niels Bloch var ikke den Mand, der satte sig hen med Hænderne i Skødet og kun klagede sin Nød. Sammen med en Søren Ørn - maaske en Svoger - havde han været Ejer af en Gaard i Hørb y, ' Vestergaard', hvori Søren Øm og en Niels Andersen boede, medens hans formentlige Fader Peder Bloch var Ejer af en anden Bondegaard i Hørby, som han selv beboede, samt af en Gaard i Tobberup og Halvparten af en anden Gaard i denne By. Me n først i 1543 opnaaede de sammen med flere andre Selvejere paa Egnen at faa truffet en Ordning med Kongen om deres Bøndergods, hvorefter de skulde have det lige saa frit som forud før Fejden. De er nu sikkert ikke kommet gratis til at faa Ejen domsretten igen. I de paagældende kgl. Breve hedder det, at de har ladet handle med os (Kongen) om deres Bøndergods og om en bestemt, ligeledes i Hørby beliggende Gaard, ved vi fra anden Kilde, at der for Genkøbet maatte erlægges 41 Daler , ( I Pd. Rug eller Byg = 2 Tdr.; I Pd. Havre = 4 Tdr. ) hvilket Beløb forøvrigt her angives at være oppebaaret af Niels Bloch paa Kongens Vegne. I det hele taget kan der ikke paa noget Punkt ses at være sket Afbræk i hans Anseelse som Følg e af de særlige Forhold ved Skipper Clements Fejden. Senere opstod der imidlertid Tvivl om Omfanget af Ejernes Rettigheder til de genkøbte Gaarde. Ifølge kgl. Breve af 12/12 1559 til 3 Landsdommere samt til Niels Bloch skulde de 3 førstnævnt e afsige Dom i Anledning af, at nogle af Kronens Bønder i Hindsted Herred, der har igenkøbt deres Bøndergaarde af Chr. III, skulde ville tilholde sig mere Ret end deres Købebrev udviser, baade udi Skove og anden Del, og saaledes ikke vil betal e Oldengæld af deres Svin Og mange Aar senere - i 1636 - har Lensmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining, forsøgt at faa de omhandlede Gaardes Ejere og en Del andre Selvejere kendt pligtige at gøre Ægt og Arbejde med Vedagen og ande t til Aalborg Slot. Det har sikkert været ham en Tom i øjet, at han ikke kunde disponere over dem som over de andre Bønder under Kronen, Selvejeme var i det hele taget ude for stærke Angreb paa deres Rettigheder. Blandt dem, der var indstævne t under den derved opstaaede Retssag, var Borgmester Lauritz Nielsen og Raadmand Søren Bloch i Hobro - sidstnævnte sandsynligvis Sønnesøn af Niels Bloch - Herredsfogden i Hindsted Herred Jens Sørensen Bloch, sikker Sønnesøn af Niels Bloc h , med sin Søster Kirsten, der var Enke efter en Selvejer Anders Thomsen i Klejtrup, og formentlig flere Slægtninge af Bloch'eme, og disse gode Jyder maatte selvfølgelig modsætte sig ethvert Forsøg paa at beskære deres gamle Selvejerrettigh eder. Under Retssagen for Hindsted Herred mødte Raadmand Søren Bloch for de paagældende og fremlagde de kgl. Breve af 1543, hvori Kongen bekræftede de trufne Overens- kornster, og hvori det hed, at de 'skulde have, nyde, bruge og beholde fom . Bondegaard og Gods med dens rette Ejendom og , Tilliggende som før og for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves før sidst forleden Fejde'. Endvidere forelagdes Fr. III' s Stadfæstelse og Dom af 20/6 1572, der godkendt e et af Niels Bloch , Mikkel BIoch i Hørby og fl. a. udstedt Pergamentsbrev, hvorefter Ane Simonsdatter i Døstrup til sin 'Svoger', d. v. s. Sønnedatters Mand Christen Nielsen i Møldrop solgte den af hende og en anden beboede Gaard i Døstrup , som hun havde arvet efter sine Forældre, og som var igenkøbt af Kongl. Majestæt, og paa hvilken Christen Nielsen havde begæret Forfølgning til Laas (Ejendomsdom). Efter at disse Be- visligheder var fremlagt, og det var oplyst, at sædvanlig e Ægter, som de 'af Arilds Tid haver gjort, var de offerbedig at gøre, som de her til da haver', samt at alle Gaardene laa langt fra Aalborg Slot - havde 12 stærke Mils Vej frem og tilbage dertil - ses der ikke at være sket mere i Sagen, sa a Lensmanden har vel opgivet sit Krav. Vi træffer i det hele ret hyppigt paa Niels BIoch.'s Navn, idet der kendes en Del Tingsvidner fra Hindsted Herred fra hans Tid, og der er udstedt flere kongelige Breve til eller om ham. Det er ham, der so m Foged har med Udfærdigelsen af de tidligere nævnte 2 Pergamentsbreve af 1554 og 1555 at gøre; de angaar henholdsvis Grænsen mellem Hørby Mark og Øls, Hannerup og Røgdrup Marker, samt Skellet mellem Hindsted og Onsild Herreder. I 1560 give s der ham Brev - underskrevet af Kongen selv - paa den Kronen tilhørende Gaard i Rold, som beboes af ham, 'udi hanns Liffstid oc saa lennge hand leffuer' Han skal svare sædvanlig Afgift og holde Gaarden i god Hævd og ikke forhugge Skoven sam t være Lensmanden paa Aalborghus paa Kongens Vegne lydig. Han har dog - som sædvanligt for Herredsfogder - været fri for Landgildeydelser i sin Embedstid; i Lensjordebogen for Aaret 1562 har vi Oplysning om Ydelserne af Gaarden, de er kun 1 Fje rding Smør, 1 Svin og 12 Heste grij (Gæsteri), og det tilføjes 'thenne gord haffr niells block quit medenn hannd er herisfogidt). Før eller senere maa Niels Bloch være blevet Ejer - helt eller delvist - af den saakaldte Neder Hodal-s (Houdals ) Mølle ved Hobro. I 1646 blev i Retten fremlagt et Skøde af 23/2 1597 udstedt af en formentlig Svigersøn af Niels Bloch , Selgen Christensen i Ferslev, paa sin Hustrus Vegne paa en Andel i nævnte Mølle, som hun havde arvet efter sI. Niels Bl och i Rold. Vi kan ikke bevise det, men det maa være utvivlsomt, at Niels Bloch har haft meget andet Jordegods under sig end det her nævnte og den tidligere omhandlede Andel i ' Vestergaard' i Hørby. Vi kan saaledes sikkert roligt gaa ud fra , at han før eller senere har haft større eller mindre Rettigheder i Ejen- domme i Hørby og i Tobberup, hvor baade den gamle Peder Bloch og senere mange af Niels Bloch 's Efterkommere havde Selvejergods, ligesom der er stor Sandsynlighed for , at han har haft Rettigheder i Valsgaard Sogn og i Gaarde i Døstrup. I 1564 udgik der kgl. Brev til Rigens Kansler Anthoni Bryske og Niels Bloch om at hjælpe - saa meget som Ret er - den rige Hr. Jørgen Lykke til Overgaard, Lensmand paa Mariag er Kloster, der agter at forfølge en Sag mod Fru Agathe Pogwisch vedrørende det saakaldte Louenkær mellem Visborggaard og Havnø, en Lokalitet der gennem Tiderne har givet Retsvæsenet meget at bestille. I Forbindelse hermed staar sikkert , at der i 1560 af Viborg Landsting var blevet stadfæste't en af Niels Bloch afsagt Dom vedrørende Louenkær, hvori han ikke vilde tilkende Hr. Jørgen Lykke noget Enemærke. Lensmanden har sikkert herefter ikke set videre mildt til Herredsfogde n, som jo ikke hørte under hans Forlening, det synes, som om han i 1571 har søgt at ramme ham ved en Paastand om, at han aldrig havde betalt Skat i 30 Vintre. Medens vi i første Halvdel af det 17. Aarhundrede ser flere Bloch'er - i hvert Fal d 3 af forskellige Linier bærende For navnet Jens - anvende Segl med Gengivelse af 3 Agern eller muligvis 3 Blomster (Tulipaner) finder vi intetsomhelst Tegn paa, at Niels Bloch har benyttet et Segl med et saadant eller lignende Vaabenmærke . Vi er nok i Besiddelse af en Del Dokumenter, der er forsynet med hans Segl - særlig i Anders Eriksen '' Banners Privatarkiv i Rigsarkivet -, men der kan ikke være nogen Tvivl om, at det ikke indeholder nogen heraldisk Figur, men alene et Bo mærke under Forbogstaverne N. B. I sin ca. 40 aarige Gerning har Niels Bloch hyppigt haft Besøg af Landets Konger og fremtrædende Mænd, saaledes af Chr. III i 15461). Rold var fra gammel Tid et Sted af Betydning, en værdifuld Ejendom paa Vald emar Sejrs Tid, da tilhørende Kongen, senere Erik Plovpennings Døtre og under Dronning Margrethe igen kommet ind under Kronen, igennem umindelige Tider et Knudepunkt for Trafiken nordpaa til Aalborg. Vi hører da ogsaa i 1592, at en senere Beboe r af Niels BIoch.s Gaard i Rold og antagelig hans Svigersøn, Christen Kjeldsen, fik Frihed for Landgildeydelser, fordi Gaarden laa paa alfar Vej, og han besværedes stærkt af Gæsteri. Vi ved ikke ganske bestemt, hvornaar Niels Bloch er død, ha n viser sig ret hyppigt paa Viborg Landsting i 1672, og den 10/9 1573 optræder Niels Bloch i Rold paa Hindsted Herreds Ting, medens en Mand fra Stenstrup betegnes som 'den Tid Tinghører', saa det kan kun være kort før 29/4 1574, da Kongen udst eder Forleningsbrev til Borgmester og Raad i Hobro paa det Brokorn til Broen udenfor Hobro, som afdøde Her!!! Niels Black - i Overskriften Her Niels Balck - hidtil har oppe- baaret, mod straks at svare 20 gode 'færdige ' Øksne i Indfæstnin g og paa egen Bekostning istandsætte Broen paa nærmere angivet Maade. Der er over Niels Blocks Liv og Levned - saavidt vi da kender det - et ægte patriarkalsk Skær. Med sin Hustru Kirsten Jensdatter, som iøvrigt angives at have været Søste r til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, der antagelig var født i paa 14, der vist næsten alle opnaaede at blev voksne. Personalhistorikeren og Samleren Oluf Hermansen Nysted, Degn, Klokker og Bedemand i Hobro, har nogle Oplysninger om Niels Bloc h og hans Børni), blandt hvilke Teologen, Magister Jens Nielsen Bloch i Viborg er den mest fremtrædende, men som vist alle kom godt i Vej, om ikke paa anden Maade saa ved gode Giftermaal; det er sikkert i stort Omfang den dygtige og verdenskyndi ge Fader, der har sørget for Sønnernes og Døtrenes Opdragelse og Anbringelse. Det er i god Pagt med den patriarkalske Stemning over hans Forhold, at hans Embedsstilling efterhaanden blev besat ikke alene af en Søn, men ogsaa af en Sønne søn og en Sønnesønssøn, saaledes at han og hans Afkom tilsammen røgtede den i over 150 Aar. I sine Optegnelser om Slægten tager Nysted Hr. Jens Nielsen Bloch som Udgangspunkt, hvad enten det er, fordi han maaske er den ældste, eller ford i han er anset for at være den betydeligste af Søskendekuldet. Nu maa man ikke stole altfor stærkt paa Nysteds Nøjagtighed, men da der ikke synes at foreligge tilstrækkeligt Materiale til at afgøre de enkelte Børns Alder i Forhold til hinan den, er det formentlig rettest at begynde med Hr. Jens og derpaa tage de andre Børn i Overensstemmelse med Nysteds Opstilling, der lyder saaledes:
I .: Jens Nielsen Bloch II .:Troels Nielsen Bloch i Rold, III .Søren Nielsen Bloch i Stor Arden, Herredsfoged i Hindsted Herred I676 IV. Sidsel Nielsdatter Bloch hafde Christen (aaben Plads til Efternavn) i Wegergaard, V.: Morten Nielsen Bloc h i Torrup (Aarup ), VI Morten Nielsen Bloch i Røckendall, VII Michell Nielsen Bloch i Gunnerup, VIII Søren Nielsen Bloch i Hørby, IX (Fornavn ej angivet) Nielsen Bloch i Steenstrop, X . Peder Nielsen Bloch , i Gersholm XI :Jens Nielsen BIoch. ' XII Mette Nielsdatter Bloch , anden Gang har været gift med en Christen Kjeldsen XIII.: Dorothe Nielsdatter Bloch, gift med en Selvejerbonde Selgen Christensen i Ferslev i Fleskum Herred.
Mette Der er af flere Grunde Sandsynlighed for, at denne Datter, der tilhørte en af Egnens kendte Slægter, var Delefoged, boede i Niels Bioch .'s gamle Gaard i Rold samt betegnes som Svoger til en af dennes Sønner. Endvidere synes de r at være tilstrækkeligt Grundlag for i Børnerækken at optage en Datter Dette skulde herefter give 13 Børn, men vi maa i det hele være forberedt paa Unøjagtigheder og usikre Punkter m. H. t. den af Nysted givne Oversigt, hvilket vil bliv e nærmere belyst i det følgende og i og for sig ikke er videre mærkeligt, eftersom de paagældende alle forlængst laa i Graven, da Nysted skrev sine Optegnelser, han døde i 1740. . Børne = I - XIII.
-------------------- Niels Bloch - formentlig boende i Hørby - nævnes som henholdsvis første og sidste tingmand i to tingsvidner fra Hindsted herred 1526 og 1531, som den sidste og yngste af tingmændene, hvorimod hans 'formentlige' far, Pede r Bloch i Hørby, nævnes som den første af tingmændene begge gange.
Fra senest 1533 var Niels Bloch bosat i Rold by og sogn som herredsfoged i Hindsted herred. Han var født før 1505 og var antagelig søn af Peder Bloch i Hørby sogn og by.
Han var gift med Kirsten Pedersdatter Skjelderup, søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup.
I 1560 fik Niels Bloch livsbrev på gården i Rold uden afgift kun mod at holde gården i hævd og ikke forhugge skoven, samt være lensmanden på Ålborghus på kongens vegne lydig. Han havde dog - som sædvanlig for herredsfogeder - været fr i for landgildeydelser i sin embedstid.
Før eller senere må Niels Bloch være blevet ejer - helt eller delvist - af den såkaldte Neder Hodals (Houdals) mølle ved Hobro. I 1646 blev i retten fremlagt et skøde af 23. februar 1597 udstedt af den formentlige svigersøn af Niels Bloch , Selgen Christensen i Ferslev, på sin hustrus vegne på en andel i nævnte mølle, som hun havde arvet efter salig Niels Bloch i Rold.
Han døde mellem 20. september 1573 og 29. april 1574; førstnævnte dato optrådte han på tinge, mens kongen sidstnævnte dato i et forleningsbrev omtaler ham som værende død på broen ved Hobro.