fra geni.com:
Birthplace: Svenstrup sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt, Denmark Death: Died October 31, 1725 in Åstrup sogn, Haderslev Herred, Haderslev amt, Denmark Occupation: Sognepræst i Aastrup s., Haderslev a. 1675-1725
About Johannes Jørgensen Monrad
Student in Königsberg 1668, Kaplan in Aastrup 1674, Pastor 1675-1725 ebd. Ifølge Jesper Wind, er Gjertrud og Johannes gift 12 Sep 1676. NB Han er født i Svenstrup. Antaget det er Svenstrup i Als Nørre herred.
Not sure if Åstrup is in Ribe amt (Gjørding herred) or Haderslev.
According to the article in 'Sønderjydsk Månedsskrift 1979', when Dorthea Klinge died 1695 Johannes had already proposed to Gertrud, 52 year old, within the year. But he had to propose three times before he succeeded. He visited Gertrud and her mother for first time 19/7 1696
Johannes Jørgensen Monrad, født 31 okt 1647 i Svenstrup, ref: UA0607. (1) Gift 12 sep 1676, Dorothea Elisabeth Kling, (datter af Anton Kling og Anne Elisabeth) ref: YC0607, død 16 maj 1695 i Åstrup, begr. 21 maj 1695 i Åstrup. (2) Gift 10 sep 1696 i Haderslev, Gertrud Lauenstein, født 6 apr 1644 i Assens, (datter af Jost Lauenstein og Elsabe Nielsen Køndig) ref: UA0608, død 16 sep 1714 i Åstrup, begr. 25 sep 1714 i Åstrup. Johannes død 31 okt 1725 i Gl Haderslev, begr. 9 nov 1725 i Gl. Haderslev. Achelis 3024: Johannes Jørgensen Monrad gik i skole i Haderslev 1662 til 1667 og i Lübeck 1668, 12 maj 1668 im. ved universitetet i Kønigsberg. 1675-1725 præst i Aastrup. I første ægteskab 7 børn. J 180. R 274-80, KØn Mat II 51, Had Joh 37, Treschouw 314, Giessing III 177-88, 203, Slesv Kb Ud. 223 I 4-3n, pr. saml 176ff. PT 9 rk V 136. Quellen und Forschungen VIII 37. Præstehistoriske samlinger af Aage Dahl: ET PRÆSTELIGT FRIERI. Hovedkilderne for al personalhistorisk Forskning må selvsagt Kirkebøgerne være. Men navnlig for de ældre Kirkebøgers vedkommende er der stor Forskel på deres Betydning. Nogle er ført yderst kortfattet og ofte tillige sjusket og med Udeladelse af adskillige Indførelser. Således hænder det ofte, at Præsterne ikke har indført Ministerialia Vedrørende deres egen Slægt eller at der slet ingen Optegnelser findes gennem Vakancetiden efter en Præst Død. I Kirkebogen for Havnbjerg Sogn på Als, hvor Kirkehistorikeren Erik Pontoppidan gennem nogle få år var Præst, kunde man vente en særlig interessant Kirkebog; men det er i virkeligheden en af de ringeste, jeg har set. Han har f. Eks, i Døde registret kun indført Navnene på de Døde under det pågældende År, men ikke Dato hverken for Død eller Begravelse, sålidt som nærmere Oplysninger om de pågældende Personer. I Modsætning hertil kan andre Kirkebøger være rene personalhistoriske Guldgruber ved den Omhyggelighed, hvormed de er Ført og alle Slægtskabsforhold anførte, Og endelig er der enkelte. der foruden at være Kirkebøger for Sognet, hvortil de hører, er hele Dagbøger for Præsten, der har ført dem, og giver dem Værdi for hele Omegnen. Jo ældre en sådan Kirkebog er, des større er dens betydning idet den da ofte supplerer den personalhistoriske Viden om andre Sogne, hvor de ældre Kirkebøger er gået tabt i Tidens Løb. En af de ældste Kirkebøger her i Landet er Kirkebogen for Aastrup Sogn ved Haderslev, der er begyndt i året 1574 og indeholder talrige værdifulde Optegnelser for Haderslevs og Egnens Historie. Den er en kombineret Kommunionbog, Kirkebog og Dagbog, og dette gør den besværlig at gennemarbejde; men det kan ikke nægtes, at Arbejdet lønner sig; den er en personalehistorisk Guldgrube. Den ældste Del af den er gennemarbejdet ar Pastor Th. Matthiesen i Flensborg og Dr. Th. Achelis i Haderslev, der har ladet meget interessante Uddrag af den trykke i 2. Række af Schriften des Vereins für schleswig-holsteinische Kirchengeschichte VII. Fra 1675 til 1725 var Johannes Jørgensen Monrad Sognepræst i Aastrup. Han var født i Svendstrup paa Als 31. Oktober 1647 som Søn af Form. Sognepræst i Aastrup Jørgen Lauritsen Monrad, der den Gang var Diakon i Svendstrup, og Anna Davidsdatter Monrad, en Præstedatter fra Ketting. Faderen, Jørgen Monrad, var fra Kjerteminde, Søn af Rådmand Laurits Jørgensen og hed egentlig kun Lauritsen, men tog sin Hustrus Slægtsnavn. Sønnen Johannes blev 1668 Student fra Haderslev Latinskole og 15. Maj s. A. immatr. i Kønigsberg. 1674 blev han Faderen adjungeret her i Aastrup og ordineret i Crempe i Holsten 16. Juli s. A. 17. Juli 1705 fik han sin Søn Jørgen Monrad adjungeret, og Fader og Søn stod nu i en Aarrække hinanden bi i Præstegerningen i Aastrup. 1725 døde han og blev begravet i Gl. Haderslev, hvor hans Søn Anthonius var Præst, 31, Oktober s. A. Han var gift 2 Gange. Første Gang 12. September 1676 med Dorothea Elisabeth Anthonsdatter Kling, der døde 16. Maj 1695, efter at have født ham 7 Børn. Hun var Datter af Borgmester Anthon Kling i Haderslev. Aaret efter hendes Død ægtede han i Haderslev 10. September 1696 Gjertrud Justdatter Lauenstein. Datter af Borgmester i Haderslev Just Lauenstein og Elsebe, Oluf Jensens Enke. Hun havde tidligere været gift med Christopher Mussmann, deputeret Borger i Haderslev, med hvem hun havde flere Børn. Gjertrud Lauenstein var født 6. April 1644 i Assens, hvorhen hendes Forældre var flygtet under Krigen, og døde i Aastrup 16. September 1714. I Kirkebogen for 1696 har Johannes Monrad indført nedenstaaende Optegnelser om sit Frieri til Giertrud Mussmann; det giver paa een Gang et lille kulturhistorisk Træk og et ingenlunde utiltalende Billede af denne gamle Aastrup-Præst. Ao. 1696 d. 6. Trin. gick ieg effter efftermiddags-prediken til Giertrud Sahl. Christoph Musmands Encke i hendiss huuss og i hendiss Moders Elsebe Justiss præsentz gaff hende tilkiende, at ieg nu i et Aar og nogle Uger hafde siddet i Enckemandsstand, mens efftersom ieg hafde besluttet for mine udragne Børnss og huus holdnings skyld at forandre mig i Guds naffn, og effter suck og Bøn til Gud, min Huu og Hjerte faIt til hendiss Person, wilde jeg erfare hendiss Mening, om hun sig tengte til at forandre, og forstaa sig til Egteskab med mig. da vilde ieg i fremtiden som en Erlig Mand hende Forsørge saalænge, som baade ieg og hun leffuede. jeg begierde huercken gods eller pendinger, menss ickun hendiss Person; og motte hun hendiss middel og formue gierne , til hendess børnss bedste anvende og beholde, thi jeg Intet deraf i i ringeste maade begierede. Huortil hun suarede: at hun tackede mig for et erligt tilbud. ! menss kunde i saadan vigtig Sag icke straxen suare med ja eller ney, hun vilde raadføre sig med Gud og gode Venner, og lade mig faa suar . 14 Dag dereffter, freddagen d. 9 Julij talede jeg atter med hende alleene udi kiercken, da hun vilde gaa ud af den nørre Dør; der hun lod sig forstaa, at hun hafde besluttet at forbliffue i hendiss Enckestand, og kunde icke forstaa sig til nogen vitløfftig huussholdning. Huortil ieg suarede: Saa Ønsker ieg aff Hjertet, at Gud fremdeliss vilde vere Ederss ligesom alle Enckerss forsuar og forsørgere! og vil ieg dog bliffue ederss ven og forbedere hos Gud og skiltiss fra huerandre. D. 9 Trinit: kom min Syster Rachel til mig i Johan BahnsensHuuss imod afftess, sagde at Magdalene Peterss og nogle andre gode venner hafde talet med hende om den Sag med Giertrud Musmandss, og huis ieg endnu var ved forrige sind, vilde hun tale med hende i hendiss Sønss Huuss paa Kierckewegen ? jeg sagde: Gack hen I Jesu naffn: der haffuer Du min nøgel, er der noget om, og det befal hende og hendiss folck. som ieg haffuer talet med hende, saa skjck mig nøgeln igien ved et bud og lad dig intet mercke, saa vil ieg kome selff derom. Om en stund kom pigen og bar mig nøgeln. Derfor gick jeg hen og talede med hende udi eenrum, og sagde: Om hun kunde hoffue det som ieg talede med hende i hendiss Huuss at jeg icke begierede godss eller middel (som huilcket hun gierne til hendis børnss bedste motte anvende og beholde) menss ickun hende ogi hendiss Person, som ieg som en erlig Præstemand vilde elske, ære og forsørge saalenge som hun leffuede, og effter min død skulde hun haffue hendiss rigelige underholdning, at hun inge skulde trenge till: alleniste at hun vilde være mig en tro Medhielp, og mine umyndige børn en god Moder, og hiælpe til at en aff dennem motte bliffue ved stedet. Huortil hun da svarede. at saasom det siuntiss at være forseet aff Gud, vilde hun sig til alt dette forstaa og sig nest Gud~ hiælp saalediss forholde imod mig og mine børn, at jegg skulde være tilfreds, og tacke hende gott. Huorpaa hun gaff mig haand. tog mig i fauffn, og vi kyste huerandre. Derpaa bleffue de andre indkallede og holte vi maaltid. Dette vore børn til effterretning. d. 5 August anno 1696. D. 10.septbr. bleffue vi, efftersom ieg tog Kongebreff copulerede udi Jost Mussmands huuss, og giorde oss et lidet menss honett bryllup. Søndagen dereffter d. 14 Trin. kom vi herhiem: Gud giffue i en lycksalig stund !' Sønnen Jørgen, der først var hans Kapellan og siden blev hans Eftermand, har under 1712 indført en lille Notits, som anføres her for Kuriositetens Skyld: 1712. 5. Febr. Bezahlten wir Krigssteuer; im vorigen jahr gaben wir 37 Mk. 2 sch. Dieses mahl 60 Mk. l, 2 sch. dafür wir den Propsten zu dancken, der unss 8 Rthlr. auffdrang mit gewalt. Ich habe Gott die rache befohlen, 2. Chron. 24,22.' ii. Catrine Jørgensen Monrad, født 16 feb 1653 i Svenstrup, ref: YO0307, død 17 apr 1685 i Åstrup, begr. 24 apr 1685 i Åstrup. iii. David Jørgensen Monrad, født 19 jan 1655 i Svenstrup, ref: UA0609. Gift 6 sep 1681 i Bedsted, Gude Reimers, (datter af Reinhold Reimers og Herlich Carstensen) ref: YC0609. David død 10 jan 1694 i Amrum. Achelis 3261: David Jørgensen Monrad gik i skole i Danzig ca. 1672, Haderslev 1674-75, Universitetet i Kønigsberg 3 maj 1675, Wittenberg 2 maj 1677, København 21 aug 1679, slotspræst i Kolding 1679, kapellan på Amrum 1681, præst ss 1686-94. Hustruen Gude Reimers var datter a[ sognepræst i Bedsted Reinhold Reimers. 4 døtre i ægteskabet. W I 95. J 1581, R 274, Køn Matt II 87 Witt. Matt. Had Joh. 37, DS I rk IV 134, Sj årb 1910 side 177f Nied. F G VIII 179f. Fundet på nettet: Spärliche Nachrichten von Amrum gibt es als Randbemerkungen des Pastors David Monrad im alten Messbuch der St. Clemens Kirche von 1487 überliefert. Pastor David Monrad (17. Jh.) versuchte nach eigener Aussage, vergeblich Bäume zu pflanzen. Alle Versuche schlugen fehl. Der salzige Nordwind liess alle Setzlinge vertrocknen. Jannen fügt an: 'Nur im Amrumer Pastorat und der Kopenhagener Bibliothek. Wertvoll.' S. 11-41. Es handelt sich um die Abschrift der Randbemerkungen von Pastor Monrad in dieses Messbuch. iv. Eleonore Jørgensen Monrad, født 28 jan 1658 i Svenstrup, ref: YC0610. Gift 26 feb 1688 i Egen, Svend Pedersen, ref: UA0610. Svend: Haderslev herreds præstehistorie 151: Svend Pedersen boede på Amrum. v. Rachel Jørgensen Monrad, født 17 jan 1661 i Åstrup, ref: UA0611. (1) Gift 22 jul 1690 i Haderslev, Søren Raben, født 11 jul 1662 i Haderslev, ref: YC0611, død 23 dec 1692 i Haderslev, begr. 3 jan 1693 i Haderslev. (2) Gift 22 jul 1690 i Haderslev, Daniel Wandel, født 1646, ref: YF0611, død jan 1700 i Gl Haderslev. (3) Gift > 1700, Johannes Lindemann, født 1655, ref: YI0611, død mar 1725 i Haderslev. Rachel død 22 jul 1728 i Haderslev. I Haderslev herreds præstehistorie 151 er hendes dødsdag og begravelsesdag samme dag, det er nok ikke rigtigt. Hun blev gift 3 gange. 1 datter. Søren: købmand i Haderslev. Daniel: boede i Haderslev --------------------
Johannes Jørgensen MONRAD Sognepræst i Aastrup s., Haderslev a. 1675-1725. Blev 78 år.
Født: 09.10.1647 Svenstrup s., Sønderborg a. IGI: 31.10.1647. Død: 31.10.1725 Gl. Haderslev s., Haderslev a. 1) IGI: Bgr. 31.10.1729.
--------------------------------------------------------------------------------
Ægteskab med 881 Gjertrud Justdatter LAUENSTEIN (1644 - 1714)
Vielse: 10.09.1696 Haderslev 2) Hans 2. ægteskab (PHT 1998, s. 87).
PHT 2005:1 (Hvem var Gertrud Lauensteins moder?): Viet 10.09.1697.
--------------------------------------------------------------------------------
Notater PHT 1941 s.134 ff: Haderslev Kommunitets Alumner 1598-1713: '#49. Monrad, Johann, 1662-1667 [Imm. Königsberg 1668, Sognepræst Aastrup 1675, død 1725; J.187].'
1674 - '1/7 beskikket til kapellan hos hr. Jørgen Lauritsen i Bastrup i Haderslev amt, hvis ældste søn han var, til hans efterfølger.'
--------------------------------------------------------------------------------
Kilder 1) Paul Nedergaard: .. dansk præste- og sognehistorie
2) PHT 1998:1 (Slægten Fohlmann fra Tyrstrup)
Marriage of Johannes Monrad to Gjertrud Muusmann
Haderslev, Syddanmark, Danmark
I Kirkebogen for 1696 har Johannes Monrad indført nedenstaaende Optegnelser om sit Frieri til Giertrud Mussmann; det giver paa een Gang et lille kulturhistorisk Træk og et ingenlunde utiltalende Billede af denne gamle Aastrup-Præst. Ao. 1696 d. 6. Trin. gick ieg effter efftermiddags-prediken til Giertrud Sahl. Christoph Musmands Encke i hendiss huuss og i hendiss Moders Elsebe Justiss præsentz gaff hende tilkiende, at ieg nu i et Aar og nogle Uger hafde siddet i Enckemandsstand, mens efftersom ieg hafde besluttet for mine udragne Børnss og huus holdnings skyld at forandre mig i Guds naffn, og effter suck og Bøn til Gud, min Huu og Hjerte faIt til hendiss Person, wilde jeg erfare hendiss Mening, om hun sig tengte til at forandre, og forstaa sig til Egteskab med mig. da vilde ieg i fremtiden som en Erlig Mand hende Forsørge saalænge, som baade ieg og hun leffuede. jeg begierde huercken gods eller pendinger, menss ickun hendiss Person; og motte hun hendiss middel og formue gierne , til hendess børnss bedste anvende og beholde, thi jeg Intet deraf i i ringeste maade begierede. Huortil hun suarede: at hun tackede mig for et erligt tilbud. ! menss kunde i saadan vigtig Sag icke straxen suare med ja eller ney, hun vilde raadføre sig med Gud og gode Venner, og lade mig faa suar . 14 Dag dereffter, freddagen d. 9 Julij talede jeg atter med hende alleene udi kiercken, da hun vilde gaa ud af den nørre Dør; der hun lod sig forstaa, at hun hafde besluttet at forbliffue i hendiss Enckestand, og kunde icke forstaa sig til nogen vitløfftig huussholdning. Huortil ieg suarede: Saa Ønsker ieg aff Hjertet, at Gud fremdeliss vilde vere Ederss ligesom alle Enckerss forsuar og forsørgere! og vil ieg dog bliffue ederss ven og forbedere hos Gud og skiltiss fra huerandre. D. 9 Trinit: kom min Syster Rachel til mig i Johan BahnsensHuuss imod afftess, sagde at Magdalene Peterss og nogle andre gode venner hafde talet med hende om den Sag med Giertrud Musmandss, og huis ieg endnu var ved forrige sind, vilde hun tale med hende i hendiss Sønss Huuss paa Kierckewegen ? jeg sagde: Gack hen I Jesu naffn: der haffuer Du min nøgel, er der noget om, og det befal hende og hendiss folck. som ieg haffuer talet med hende, saa skjck mig nøgeln igien ved et bud og lad dig intet mercke, saa vil ieg kome selff derom. Om en stund kom pigen og bar mig nøgeln. Derfor gick jeg hen og talede med hende udi eenrum, og sagde: Om hun kunde hoffue det som ieg talede med hende i hendiss Huuss at jeg icke begierede godss eller middel (som huilcket hun gierne til hendis børnss bedste motte anvende og beholde) menss ickun hende ogi hendiss Person, som ieg som en erlig Præstemand vilde elske, ære og forsørge saalenge som hun leffuede, og effter min død skulde hun haffue hendiss rigelige underholdning, at hun inge skulde trenge till: alleniste at hun vilde være mig en tro Medhielp, og mine umyndige børn en god Moder, og hiælpe til at en aff dennem motte bliffue ved stedet. Huortil hun da svarede. at saasom det siuntiss at være forseet aff Gud, vilde hun sig til alt dette forstaa og sig nest Gud~ hiælp saalediss forholde imod mig og mine børn, at jegg skulde være tilfreds, og tacke hende gott. Huorpaa hun gaff mig haand. tog mig i fauffn, og vi kyste huerandre. Derpaa bleffue de andre indkallede og holte vi maaltid. Dette vore børn til effterretning. d. 5 August anno 1696. D. 10.septbr. bleffue vi, efftersom ieg tog Kongebreff copulerede udi Jost Mussmands huuss, og giorde oss et lidet menss honett bryllup. Søndagen dereffter d. 14 Trin. kom vi herhiem: Gud giffue i en lycksalig stund !'
