Isidoro Panduro (7. april 1787 i Alcázar de San Juan, Ciudad Real som er en del af den autonome region Castilla-La Mancha, Spanien 23. juni 1859 på Hindsholm ved Kerteminde) var spansk menig dragon, de endte i Danmark under napoleonskrigen e og er stamfader til den danske Panduro-slægt, som bl.a. indbefatter forfatteren Leif Panduro og rigsgreve Ejnar Oberbech-Clausen til Voergård.
Isidoro Panduro var søn af Augustin Diaz-Panduro og Ana Dorotea Jimenez-Jimeno, som begge blev dræbt 1802 i en eksplosion på den salpeter- og krudtfabrik, de arbejdede på i Alcázar de San Juan. De efterlod sig 4 muligvis 5 børn:
Odense, Bjerge, Viby, I Husene ved Hverringe, Et hus, 116, FT-1834, B7206
Isidorus Panduro 45 Gift Tjener for hr. Kammerherre v.Juel
Maren Hansdatter 43 Gift Hans kone
Augustin Panduro 21 Ugift Deres søn, væver
Sine Panduro 15 Ugift Deres datter
Hans Panduro 7 Ugift Deres søn
Niels Panduro 4 Ugift Deres søn