Min 9x tipoldefar.
1617-1621 nævnt som skriver på Dalum Kloster og Odensegård.
1620-1621 hospitalsmester for Gråbrødre Hospital. Bosiddende i Odense.
1623-1636 landstingsskriver.
Boet en periode på Dalum.
1624 ansat til 2 mk. 8 sk. i skattemandtallet - blandt de tiendehøjeste.
1625 anføres som havende bopæl i Vestergade i Odense. Antoni Clement maler skødede ham sin anpart i den gård, han iboede i Vestergade sønden Adelgade.
1626 ansat til 3½ mk. i skattemandtallet - sjettehøjeste.
1626-1627 betalte han fæste af Davinde tiende, som Henning Valkendorf havde afsagt.
1627 krævedes at han fjernede 'en ulovlig og usædvanlig instrument af snedkerværk, som han havde opsat i hans hustrus stolestade i Sankt. Knuds kirke. Det er muligt denne sag, der medførte, at han i bøde måtte betale kgl. majestæt 500 rdl.
1627-1634 nævnt som rådmand i Odense.
1630 fik han ekspektancebrev på den første ledige tiende i Odensegårds len som løn for sin bestilling.
1631 førte han proces mod Jost Devent for ulovlig gårdbesiddelse.
Sammen med Frederik Ammerbach fik han lov til at lade den grøft fra byens rende og bæk grave op til Tønne Billes gårds bygning oprydde og nyttiggøre.
Han tilskødede Johan Stürch i Kiel på hans principals vegne en gård i Vestergade med boder mellem Lisebeth salig Rickert Knudsens have på østre og mod Jost Malers have på den vestre og i længden til den gamle Holsedore stræde for 1836 rdl.
Han kom i trætte med borgmester Otte Knudsen. Lavene klagede over, at deres græsgange blev dem frataget, og Otte Knudsen tiltalte ham for at tilskynde lavenetil opsætsighed. I denne forbindelse bestred Otte Knudsen, at Hans Nielsen var borger i byen.
1632 fik han lov til at lægge byens rende ind i hans gård i Vestergade på grund af besvær med at bringe byens poste og rende til rette.
På lensmandens foranledning måtte borgmestre og råd bevilge ham Sveltekrogen. Borgmester Jørgen Mogensen protesterede, men de øvrige tiltrådte, og det skete med den motivering, at han havde lånt byen 40 rdl. Han fik yderligere lov til på et bekvemt sted uden Vesterport at 'lade opbygge en Popegoie stang efter den maneer som den for København' på byens bekostning.
1633 fik han bevilling på Agedrup tiende efter borgmester Jørgen Nielsens død, men fik den 1639 ombyttet med kronens part af Tommerup uden fæste og afgift.
1634 fik han tillagt en humlehave uden Vesterport, som Hans Sommer havde haft. I 1640 sikrede han sig kgl. konfirmation på denne jord, dog på betingelse, at han ikke oplod den til andre end for borgmestre og råd og kun til borgere i Odense.
1634-1651 borgmester.
Han drev handel o havde skib sammen med Frederik Ammerbach.
1638-1639 solgte han sild og lyneborgsalt til Gråbrødre Hospital.
1638 havde han sammen med Henrik Westken i Lübeck ved Kerteminde et skib S. Katrine, som de havde fragtet i Lübeck og ved Kerteminde ladet med malt og boghvede, som de ville sende til Hull i England.
Sammen med Hans Willumse og Jost Hansen fik han privilegium på at holde Rostockerøl tilfalds i Odense.og det følgende år bevilling til at indrette en vinkælder i Odense med rhindkvin. Begge bevillinger blev tilbagekaldt 1640.
Hans svigerfader tilskødede ham og hans hustru den gård, som Hans Nielsen iboede mellem Christen Madsens og Henning Andersens gårde strækkende sig fra Adelgade til byens grave.
1640 fik han kgl. konfirmation på tilladelsen til at lægge en rende ind til sin gård.
Han fik skøde på en gård i Vestergade mellem hans murede gård og en anden våning.
Hans Nielsen og hans hustru fik bevilget en grav i Sankt Knuds med hugne sten og mursten for 100 rdl. Han havde tidligere begravet tre af sine børn dér. Yderligere fik han den sten, som stod for kirken ved den dør, som går ind til Sankt Knuds Kloster for 20 dlr.
1641 fik han skøde på en have i Vindegade, som salig Jørgen Friis havde i brug.
1644 udstedte han et gældsbrev til Gråbrødre Hospital på 1172 rdl. for korn.
1646 oplyser han i et andragende til kongen, at han i 36 år - altså siden 1610 - har været i kongens tjeneste i adskillige bestillinger, men det ringe, som han havde forhvervet til sin alderdoms ophold, havde han for det meste mistet i næst forleden fejde, idet det var frataget ham på bæltet, så han havde ikke noget at leve af.
I skiftet nævnes foruden hovedgården, hvori Elisabeth salig Pouls i Dalum (svigermoderen) er til halvparten, den gård, som Jens Andersen Rebslager ibor, 7 boder bag skolen, Sveltekrogen med påbygget hus, en have ved Sveltekrogen, en humlehave i Vindegade, en anden humlehave i Vindegade, Kirkeløkken med fire agre på Hunderup Mark og et stykke jordsmon i Kerteminde.
