1787 bor han hjemme hos forældrene i Bælum sammen med med fire søskende og fem tjenestefolk.
Efter at have taget dansk-juridisk Examen 1796 og samme år privat indskreven ved Universitetet.
1800 politifuldmægtig i Kjøbenhavn.
1802 tillige passkriver.
1808 blev han sekretær og kontorchef ved Kjøbenhavns Brandkommission.
1810 titel af kancelliråd.
1811 blev han sekretær og bogholder ved Havne- og Opmudringsvæsenet.
1811-12 var han tillige kasserer ved Vandvæsenet.
1815 henvendte han opmærksomheden på sig ved at besvare en prisopgave om hæmmelsen af tyverier, og samme år fik han udnævnelse som politidirektør under gehejmestatsminister Kaas som chef for Kjøbenhavns Politivæsen.
Han var imidlertid ikke stillingen voksen, især under de vanskelige forhold under jødefejden 1819.
Han afskedigedes derfor i nåde 1. januar 1820 med bevidnelse af Kongens tilfredshed med hans embedsførelse.
Kort efter fik han bestalling som overretsprokurator.
