Bomand Utzon-Frank voksede som søn af Einar U.-F. op i et kunstnermiljø og gik på flere felter i faderens fodspor.
Foruden som billedhugger at arbejde med den naturalistiske menneskefremstilling, udførte han skulpturrestaureringer, bl.a. sammen med Hans W. Larsen, og fungerede som assistent på flere af faderens monumentale værker.
En række små grupper og statuetter har i lighed med E. U.-F.s arbejder stillingsmotivet i centrum. Derimod afslører den store Susanne en ganske egen opfattelse af form og volumen. Den på ryggen liggende kvinde løfter overkroppen, idet armene griber om det ene løftede ben, og figuren får dermed både tyngde og massivitet. Kvindefiguren, som i 1953 indbragte U.-F. guldmedalje, sidder foroverbøjet med hænderne strakt foran sig og er i sin sluttede form og bløde linieforløb af stor ynde. Men den røde tråd gennem både store og små figurer er interessen for den usædvanlige stilling. Foruden reproduktion af klassiske og moderne skulpturer udførte U.-F. også mønstre til tapet og tekstiler.
