P. Poulsen begyndte at interessere sig for maleriet i 20- årsalderen, og i starten af 1930rne arbejdede han sammen med og lærte meget af maleren Marius Skov fra Bramming.
Allerede i 1933 deltog P. i Kunstnernes Efterårsudstilling.
Under krigen var der lidt stille om P., men i 1946 indbød avisen Vestkysten ham til en måneds ophold i London. Det resulterede bl.a. i 2 billeder, som kom med på KE i 1948, men P. valgte at føre faderens bogtrykkeri i Bramming videre og vendte først for alvor tilbage til kunsten i slutningen af 1960erne, da han solgte bogtrykkeriet og flyttede til Løsning.
Derefter fulgte små 30 år med en stor produktion, fortrinsvis af malerier, hvoraf en del er solgt til pengeinstitutter, kunstforeninger og især til private.
Motivmæssigt blev P.s sidste periode præget af rejseindtryk fra syden, især Paris og Provence, hvis lys genfindes i hans billeders klare og venlige farver, f.eks. i Den sorte kat i Arles.
I de seneste år slog P. ind på en, hvad han selv kaldte, 'mere såkaldt moderne linie', der også rummer humoristiske islæt som det f.eks. ses i billedet Kulturcensur fra 1989.
P. har gentagne gange erklæret sin kærlighed til de franske impressionister, hvis farvelys da også skinner i hans billeder, hvor farven er det bærende element i en djærv, naivistisk præget billedverden.