GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Christian Erhard Bredsdorff

Født 26 NOV 1913 København. Helligånds sogn. Løngangsstræde 21. DK.
Død 16 JAN 1981 Tårbæk sogn. Københavns amt. DK.
26 NOV 1913
København. Helligånds sogn. Løngangsstræde 21. DK.
6 MAR 1880
København. Skt. Jakob sogn. Nøjsomhedsvej 4. DK.
5 SEP 1836
Vester Skerninge sogn. Svendborg amt. DK.
15 SEP 1802
Vester Skerninge sogn. Svendborg amt. DK.
22 MAY 1850
Give sogn. Dolleruplund. Vejle amt. DK.
3 JUN 1817
Frederiksborg Slotssogn. Nyhuse. Frederiksborg amt. DK.
10 APR 1819
Barløse sogn. Odense amt. DK.
22 FEB 1879
København. Skt. Johannes sogn. Nørre Søgade 49, 3. DK.
Familie med Ruth
Begravelse København. Bispebjerg Kirkegård. DK.
Dansk biografisk leksikon. Online.
Erhverv Arkitekt. Professor.
Fødsel 26 NOV 1913 København. Helligånds sogn. Løngangsstræde 21. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1910-1914 folio 125 opslag 126.
Dåb 13 APR 1914 Hillerød sogn. Frederiksborg Slotskirke. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Hillerød. 1912-1914 folio 26 opslag 27.
Konfirmation 9 OCT 1927 Hillerød sogn. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Hillerød. 1924-1927 folio 142 opslag 129.
Død 16 JAN 1981 Tårbæk sogn. Københavns amt. DK.
Dansk biografisk leksikon. Online.
Forskningsnotat:
Ikke fundet i lysningsprotokollen for Kbh. i 1937.
Han kalder sig Peter Bredsdorff.
Biografi kan læses her:
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/Peter_Bredsdorff
Peter Bredsdorff blev som underviser, holdleder og byplankonsulent den, der fik størst betydning for dansk byplanlægnings udvikling siden 2. verdenskrig.
På hans afdeling på Kunstakademiet, hvor B. lagde vægt på at inddrage tilgrænsende fagområder i undervisningen, er næsten alle byplanlæggere i én generation blevet uddannet.
Han var fagligt den centrale person i arbejdet med Fingerplanen og Generalplanskitsen for København. Han var med sin tegnestue toneangivende i byplanarbejdet, og denne var med til at vinde et par vigtige byplankonkurrencer, bl.a. den om Gullestrup.
B. havde studeret engelsk planlægning grundigt, og det prægede hans holdning til faget som var pragmatisk og udogmatisk. Fingerplanen er endnu 50 år efter sin fremkomst det bærende princip i hovedstadsregionens planlægning, mens Gullestrup, til dels på grund af det bratte ophør af byvæksten midt i 1970erne, ikke kunne gennemføres som tænkt, og den er i dag en torso.
B. var en dygtig forhandler, meget flittig og vidende og samtidig beskeden indtil det selvudslettende. I hans sidste år helligede han sig den historiske dimension i byplanlægningen, som han også tillagde stor betydning i den praktiske planlægning. B.s viden om og forståelse af de danske byer, deres udvikling og særpræg har været grundlæggende for hans byplaner.
1916 bor han og broderen hjemme hos forældrene på Langesvej 19 i Hillerød sammen med en tjenestepige.
1930 bor han hjemme sammen med de to brødre og en husassistent.
Under Besættelsen:
Tilknytning til undergrundshæren:
Region VI (København), København: Afsnit 3 (Indre by-Østerbro).
Modstandsaktivitet:
Logivært.
Militærgruppe.