'L. blev Student 1718 fra Aalborg og studerede de følgende Aar Teologi og Filosofi ved Universitetet. Senere kastede han sig over Juraen og var i nogle Aar Fuldmægtig hos Højesteretsadvokat og Kammeradvokat Hans Ursin. 1726 blev han selv Prokurator for Højesteret og for alle Over- og Underretter i begge Riger. Han var en overordentlig begavet og veltalende Advokat, der undertiden var meget skarp i sine Udtalelser i Retten, hvilket ved et Par Lejligheder, da det var gaaet ud over højtstaaende Personer, indbragte ham Mulkter og alvorlige Irettesættelser. Om hans Karakter er Meningerne delte; G. D. Biehl siger, at han gæstfrit holdt
Bord for Højesterets ulønnede eller daarligt lønnede Assessorer og derved vandt tvivlsomme Sager, som han lod sig betale højt for. Andre fremhæver hans humane Sindelag og hans Medfølelse med fattige og forurettede Klienter. 1754 udnævntes L. til Kirkeinspektør i Kbh.s, Fr.borg, Kronborg, Antvorskov, Vordingborg og Tryggevælde Rytterdistrikter. Efter Justitsraad Bredo Munthe af Morgenstiernes Død overdroges 1757 dennes Forretninger ved Revisionen af Danske og Norske Lov til L., der ogsaa fik Ordre til at føre Protokollen ved Revisionskommissionens Møder. L. nedlagde kort efter sit Advokatembede og blev i Febr. 1758 Assessor i Højesteret uden at aflægge den sædvanlige Prøve. Kort efter døde han.
Rang med Etatsraader 1755'.
1733-1737 ejede han hovedgården Friisholt i Sahl sogn i Viborg amt.