GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

MARTIN VON BARNER

Død ABT 1539
Begravelse Zitow.
ved Rusch, F.Beiträge zur Geschichte der Familie von Barner. Side 45.
Død ABT 1539
ved Rusch, F.Beiträge zur Geschichte der Familie von Barner. Side 45.
Min 10x tipoldefar.
Martin betegnes som en lillebitte mand af en bonde under en proces 40 år efter hans død.
Hans besiddelser var følgende:
Zaschendorf både godset og byen, ni til ti bøndergårde i Bülow, fire til fem bøndergårde og et gods i Neperstorf, fem bøndergårde i Sülten, fire bøndergårde og et husmandssted i Penzin, fire bøndergårde i Panstorf, fire i Klein-Görnow, tre eller fire i Kaarz, fire i Kuhlen og et gods i Tessin. De to sidste erhvervet som pant, der senere blev indløst. Udover dette besad han syv marklodder på Shamper Felde ved Lübzin og Witzin, og endvidere ejede han også Shimmer Wettern, som var en gammel barnersk besiddelse.
Han førte flere retssager og tabte bl.a. en sag med krav på godset Gutow, som tidligere havde været i Barners besiddelse. Han førte en flerårig retssag mod domkapitlet i Schwerin på grund af afkast og renter, som domkapitlet havde krævet af Zachendorf. Neperstorf og Sülten. Sagen blev efter den første dom i 1510 af domkapitlet apelleret til Rom og blev først afsluttet ved forlig af hertug Heinrich 1524.
I 1505 kom det på grund af slagsmål mellem bønder fra Dassower og fiskere fra Lübeck til en fejde mellem Lübeck og adelen i Klützer Winkel, hvorved Dassow i nærheden af Lübeck blev plyndret og lagt øde.
Grev Heinrich den Femte af Macklenburg-Schwerin greb ind og satte hele lensmilitsen ind (5050 mand til fods og 1369 til hest). Ved denne lejlighed måtte Martin stille med fire heste, og da man dengang som vasal havde forpligtelser til krigstjeneste over for lensherren, stillede han med yderlige tre ryttere.