Min 9x tipoldefar.
Han og broderen synes at have haft en stilling ved hoffet hos hertug Magnus den Tredje. Nævnt i 1543, da hertugdømmet overgik til hertug Albrecht den Syvende.
1548 sælger han sin halvdel af gården Necheln i 25 år.
1554 underskriver han skiftet efter hertug Magnus.
1562 nævnt som bosiddende i Zaschendorf.
I landbogen for amtet Crivitz 1562 og også i beskrivelsen af lensheste fra 1575 fastsættes Zaschendorfs ydelse til to heste.
1577 fik han fire marklodder i stedet for kravet på et kloster.
På det forfaldne Saline, som er en del af det altbarnerske stamgods Sülten, forsøgte han igen at skabe indtægter, men da hans egne kontante midler ikke rakte til det omfattende byggeri, afstod Johan Berner med lensgrevelig tilladelse i 1577 Saline til sine to svigersønner i deres levetid. Hans Berner zu Wesselin indgiver indsigelse, da han ejer den en halvdel af Sülten og påstod, at saltverket var hans ejendom. Først efter afgivelse af kaution mod alle skader for Hans Berner kunne Johan fuldende sagen. Striden mellem ham og Hans kom ikke længere, da begge døde kort tid efter. Dog forblev driften af Saline under sønnen Joachim og svigersønnen Henning Ballic. og det gav et godt afkast med 18 tons salt årligt.
Dette lokkede hertug Christoph, der havde kærlighed til kemi og interesser for tilsvarende vriksomheder, forsøgte at købe saltværket, men det lykkedes ikke, da Johanns søn Christoph ikke ville være med til det. Sülten forblev således helt i den barnerske familie.
Johan Berner anlagde et gods i Klein-Görnow, fordi han formodentlig har tænkt, at en af hans tre sønner senere kunne bo der. Tidligere var der i Klein-Görnow kun bondegårde - i det minste i Barners-Sachendorfs andel.
1579 overdrager han godserne til sønnerne Joachim og Christoph.
