Født 15 AUG 1863 Odense Skt. Hans sogn. Nørrebro. Odense amt. DK.
Død 17 JUN 1937 København. Garnisons sogn. Amaliegade 3o, 4. DK.
I København bor han:
1-5-1892: Hinrichsensgade 4, 2. hos moderen.
1-11-1892: Frameldt
1887 premierløjtnant i Artelleriet.
1903 kaptajn i Artelleriet.
1911 motordirektør i Hærens tekniske Korps og chef for Tøjhusværksted.
1919 tillige formand for Hærens motorkøretøjtilsyn.
1923 chef for Hærens tøjhus.
1924 afsked.
1896-1911 og fra 1924 medarbejder ved Hofman-Bang og Boutards Patentbureau.
1923 lærer i teknologi ved Officersskolen.
Har været medlem af en række forskellige militære kommissioner.
Udgav forskellige artikler af teknisk indhold i militære og civile tidsskrifter.
1883 menig.
1884 korporal.
1885 sekondløjtnant.
1885-1887 elev i Officersskolens næstældste klasse.
1887 premierløjtnant.
1903 kaptajn.
1911 ridder af Dannebrog.
1911 underdirektør i Hærens tekniske Korps.
1919 dannebrogsmand.
1923 ligestillet med oberstløjtnant af reserven.
1924 afsked.
1890-1893 elev i Officersskolens ældste klasses artilleriafdeling.
19oo midlertidig chef for artillerimaterielværkstederne og fungerende underdirektør ved rtilleriets tekniske tjeneste.
1903 ved 2. Artilleribataljon som chef for 8. Fæstningskompagni.
1908-1910 chef for Trekroner.
1909 ved 1. Artilleribataljon som chef for 1. Fæstningskompagni.
1909 chef for 1. Kystartilleribataljons 4. Kompagni.
1911 chef for Tøjhusværkstedet.
1923 chef for Hærens Tøjhus.
1924-1955 lærer ved Officersskolen i teknologi.
Oberstløjtnant Hvalsøes ridderlige karakter og ideale livssyn i forbindelse med den dybe interesse, hvormed han omfattede ikke blot den virksomhed, han var sat til at lede, men også alt ved denne ansat personel, gjorde ham til en meget afholdt chef.
Ud fra den tro på menneskene og i ønsket om at skabe et gensidigt tillidsforhold mellem chef og medarbejdere gav oberstløjtnant Hvalsøe sine undergivne en ret stor handlefrihed, idet han mente derigennem at skabe arbejdsglæde og fremme initiativet. Det var ham magtpåliggende, at alle skulle føle deres værd for
virksomhedens trivsel, hvilket blandt andet medførte, at enhver ny ide, som blev fremsat, blev taget op til nøje prøvelse selv i tilfælde, hvor oberstløjtnanten på forhånd stillede sig skeptisk over for det foreliggende forslag. Ingen måtte nemlig få det indtryk, at en ny tanke på forhånd blev afvist, enhver skulle have sin chance og gennem kendsgerningerne overbevises om, hvor meget eller hvor lidt hans forslag var værd.
'
1. Født 16/4 1825 i Middelfart.
2. Født 23/11 1835 i Sakskøbing.
3. Dansk Artilleri-Tidsskrift, 1957« side lo7«
