1801 bor han hjemme hos forældrene i Skt. Mogensgade sammen med to mindre søskende og fem tjenestefolk.
Under et besøg i København, hvorhen forældrene havde begivet sig kort efter slaget på Reden 1801, bestemtes han til at gå søkrigervejen; han kom derefter i huset hos kommandør, ekvipagemester S. U. Rosenvinge og blev kadet 1805. Under englændernes overfald 1807 fungerede han som adjudant hos sin plejefader og gjorde sig her fordelagtig bemærket. 1808 udsendtes han en kort tid som månedsløjtnant til den franske scheldeflåde; hjemkommen her fra ansattes han som adjudant hos Holmens overekvipagemester, 1809 som adjudant hos chefen for kanonbådsflotillen ved Sjælland, kommandør J. C. Krieger, og sendtes der fra til Norge. 1810 udnævntes Z. til sekondløjtnant i marinen, premierløjtnant blev han 1818, kapitajnløjtnant 1826, kapitajn 1836, kommandørkapitajn 1843, kommandør 1848, kontreadmiral 1851 og viceadmiral 1852. Ved afgangen fra søkadetakademiet ytrede chefen, kommandør Sneedorff, til ham: «Da De kom her til, hørte De til de udmærkede; De er aldrig gået under de meget gode; om Deres liv i fremtiden kan jeg blot sige, at De aldrig vil blive nogen mand svar skyldig». Under Z.s Ophold i
Norge deltog han som kanonbådschef 1812 i den heftige kamp 6. juli i Lyngør, hvor fregatten «Najaden» under kapitajn H. P. Holm ødelagdes af det engelske linjeskib «Dictator» og briggerne «Lolland» og «Kiel» erobredes. I den dagen derefter følgende kamp var Z. som parlamentær hos «Dictators» chef, hvis anmodning om våbenstilstand han afslog; kanonbådene angreb derefter linjeskibet, dette måtte flygte, og begge briggerne tilbageerobredes. For sit gode forhold ved denne og andre lejligheder udnævntes han 1813 - ikke 20 Aar gammel - til ridder af Danebrog.
Efter krigens ophør studerede Z. ivrig hydrografi og geodæsi; 1817-1818 var han i Middelhavet og Vestindien med fregatten «Minerva», og 1819 ansattes han under professor Schumacher ved gradmålingen i Jylland. Han rejste til London og Paris for at indkjøbe Instrumenter, gjorde på denne rejse bekendtskab med Arago, A. v. Humboldt og flere betydelige videnskabsmænd og vandt hurtig deres velvilje. Arbejdet under Schumacher førte også til, at der mellem dem udviklede sig et trofast venskab, der varede livet igennem. På et togt med fregatten «Najaden» 1824, hvor daværende kronprins Christian (Chr. VIII) var om bord, vandt han ved sit rolige, beherskede væsen dennes bbevågenhed, hvilket senere kom til at spille en stor rolle i Z.s Liv.
1825-1826 var han næstkommanderende i briggen «St. Jan» i Vestindien; chefen, Kapitajnløjtnant Hedemann, døde her, og Z. hjemførte skibet. På dette togt gjorde han bekendtskab med Simon Bolivar og med Grevinde Montijo, som da var frugtsommelig. I et selskab ytrede Z., at han håbede hendes barn i sin tid måtte komme til at beherske riger lige så fuldstændig, som grevinden nu beherskede de tilstedeværende. Da datteren Eugenie senere ved sit giftermål med Napoleon III blev fransk kejserinde, erindrede hun Z. om dette ønske. På samme rejse udmærkede han sig under en brand på St. Thomas. 1826 - ved Løvenørns død - overtog Z. stillingen som direktør for søkortarkivet; han tog sig memMedlem af konstruktions- og regleringskommissionen. 1833-1834 førte han briggen «Allart» til Vestindien, hvis farvande han opmålte og kortlagde. 1836-1838 var han chef for de forskjellige vagtskibe, 1839 foretog han en studierejse til England og studerede dampskibsvæsen. Ved sin hjemkomst udnævntes han til adjudant hos Christian VIII.
Z. var 1842 chef for Fregatten «Thetis» på togt i Middelhavet, han havde her diplomatiske hverv i Neapel og Grækenland, hvilke hverv han løste med megen takt; på tilbagerejsen hjemførte han en del af Thorvaldsens italienske kunstværker. 1843 udgav Z. det nyttige og omfattende værk «Danske Lods», der har været benyttet indtil for få år siden. 1848 blev han 2. deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet; da dette kort tid efter opløstes, overtog han - skjønt modstræbende - stillingen somlLandets første marineminister. Som sådan fungerede han under hele krigen; men 1850 afgav han sin portefølje på grund af svagelighed. Han foretog derefter en rekreationsrejse, blev siden (1852) Holmens overekvipagemester og døde i denne stilling ganske pludselig uden foregaaende sygdom 15. April 1853.
Han var bleven kammerherre 1845 og hvid ridder 1850.
Z. var en betydelig personlighed og gjorde ingen Sinde Sneedorffs spådom til skamme. I marinen havde han en dominerende indflydelse; hans samtidige vovede aldrig at modsige ham.
I sin omgang var han fordringsløs og bramfri, bestemt og koncis. Han hadede vidtløftighed og tomme ord; hvor han traf sligt, blev han let opfarende og affejende. Hans optræden over for den dygtige H. B. Dahlerup, i hvem han utvivlsomt vejrede en farlig medbejler, lader sig næppe forsvare, men må skrives på hans ærgærrigheds regning. - 2. Sept. 1827 blev Z. gift med Sophie Elisabeth Donner (f. 15. Nov. 1805 i Altona, d. i Paris 25. Nov. 1858), datter af købmand i Altona, godsejer Conrad Hinrich D. (f. 11. April 1774, d. i Altona 1. Jan. 1854) og Elisabeth f. Willinck.
C. With-Seidelin.
1850 bor de Bredgade 175, 1. sal,
Kadet.
Månedsløjtnant.
1810 Sekondløjtnan
1813 ridder af Dannebrog.
1818 premierløjtnant.
1826 kaptajnløjtnant og direktør for Søkortarkivet samt generalinspektør ovor Søetatens kronometre.
1828 dannebrogsmand.
1830 medlem af Konstruktions- og Regleringskommissionen. A. R. af St. Annaordenen og af Ordenen pour les mérites militaires,
1836 kaptajn.
1839 adjudant hos Kongen.
1841 A. R. af Sværdordenen
1843 kommandørkaptain. A. R. af røde Ørns Orden.
1845 kammerherre.
1846 medlem af Defensionskommissionen. A. K. af Sværdordenen.
1847 storkommandør af Frelserens Orden.
1848 militærdeputeret i Admiralitetet. Medhjælper hos marinemisteren. Marineminister ad interim. Karakteriseret kommandør.
1849 kommandør.
1850 afsked som minister.
1851 kontreadmiral.
1852 flådeinspektør. Viceadmiral og overekvipagemester.
