Født 23 FEB 1825 København. Trinitatis sogn. Frederiksborggade 142. DK.
Død 1 MAR 1897 Frederiksberg sogn. Kochsvej 5, 1. Københavns amt. DK.
1841 student fra Metropolitanskolen.
1847 cand. theol.
1848 deltog som frivillig i krigen og senere samme år alumne ved Borch's kollegium.
1851 tillige inspector.
Beskæftigede sig i sine kandidatår hovedsagelig med at undervise.
1855 personlig kapellan. Gamtofte sogn.
1857 præst i Christianssted og missionarius ordinatus på St. Croix.
1859 kongevalgt medlem af kolonialrådet for De vestindiske Øer.
1863 sognepræst i Mariager.
1868 provst for Nørhald, Gjerlev og Onsild herreder.
1869-1872 folketingsmand.
1872 sognepræst i Spentrup og Gassum sogne.
1880 sognepræst i Skælskør.
1889 provst for Øster og Vester Flakkebjerg herreder.
I følge Skælskør Avis for 8. marts 1897 talte hans brodersøn, Lic. theol. H. Ussing, ved begravelsen.
Pointen i talen var den, at den afdøde ikke havde været nogen ret lykkelig mand, fordi han stadig havde følt, at der manglede ham noget - noget af det indre lys som ordets forkynder, noget i den fuldstændige hengiven i troen.
Dette havde hvilet som en forkrænkelighedens byrde over hele hans liv og gjort ham til en tungsindig mand. Han havde været en fuldtud sanddru, ærlig mand, som ikke ville og ikke kunde tale om det, han ikke så. Derfor faldt det ham ofte så tungt at skulle tale.
Pastor U. fremhævede også særlig den afdødes store begavelse, hans kærlige sind og hans store viljestyrke, som gjorde, at han med sjælden udholdenhed og energi bar sit tunge kors her i livet.
Pastor la Cour, Hårslev, udtalte, at U. havde i sin ungdom ladet ordene 'pligt. og ære' indskrive på sin fane og havde hele livet holdt denne fane højt.
I en nekrolog i Skælskør Avis for 2. marts 1897 hedder det: Man vil mindes den lille, svagelig udseende og dog så stærke mand med det venlige smil og den venlige, kærlige imødekommenhed overfor alle, der kom til ham, og om hans virksomhed som taler udenfor kirken: Han kunne henrive, sætte stemning, tale lige ind
i folks hjerte som ingen anden.
Og i et sørgedigt af Rolf Harboe i samme for 3. Marts 1897 hedder det bl. a.:
'Han troed' paa en evig Vaar;
men kolde Dogmer ej ham bandt;
han bag ved Skal og Avner fandt
den sunde, gode Kærne.
Frit peged' han mod Himlen op
mod Evighedens Stjærne.'
