GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Johann Louis Ussing

Født 13 MAR 1820 København. Trinitatis sogn. Frederiksborggade 142. DK.
Død 28 OCT 1905 København. Vor Frue Sogn. Nørrevold 48. DK.
Carl Johannes Ussing 3 MAR 1854 København. Trinitatis sogn. Store Kannikestræde 48. DK.
Henrik Braëm Ussing 2 JUL 1855 København. Kronprinsessegade DK.
NN 22 OCT 1860 København. Vor Frue Sogn. Nørrevold 38. DK.
Niels Viggo Ussing 14 JUN 1864 København. Vor Frue Sogn. Nørrevold 28. DK.
Vielse 10 JUL 1852 København. Vor Frue Sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Vor Frue. 1838-1860 side 223-224 opslag 121.
Erhverv Filolog og arkæolog.
Fødsel 13 MAR 1820 København. Trinitatis sogn. Frederiksborggade 142. DK.
Kirkebog. Kbh. Trinitatis. 1813-1821 side 439 opslag 444.
Dåb 27 MAY 1820 København. Trinitatis sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Trinitatis. 1813-1821 side 439 opslag 444.
Død 28 OCT 1905 København. Vor Frue Sogn. Nørrevold 48. DK.
Begravelsesprotokol. Kbh. 1905-1906 nr. 4857 opslag 105.
Begravelse 2 NOV 1905 København. Vestre Kirkegård. DK.
Begravelsesprotokol. Kbh. 1905-1906 nr. 4857 opslag 105.
Filolog og Arkæolog.
U. blev student 1836 fra Metropolitanskolen, hvor han blandt sine lærere særlig havde haft gavn af B. Borgens undervisning.
Han studerede filologi og fik lejlighed til bl. a. at høre Brøndsteds borelæsninger over græske tragedier og F. C. Petersens solide, men noget tørre kollegier over klassisk arkæologi, særlig kunstmythologi.
U. blev filologisk kandidat 1842, og efter Madvigs tilskyndelse satte han studiet af arkæologien som sin fremtidsopgave med det håb at blive Brøndsteds efterfølger Høyen blev den lærer, som fik den største betydning for hans udvikling; under hans vejledning studerede han kunsthistorie som arkæologiens vigtigste grundlag.
I 1844 disputerede U. for magistergraden med en arkæologisk afhandling («De nominibus vasorum Graecorum»), og en måned efter disputatsen tiltrådte han en udenlandsrejse til Italien, Sicilien, Grækenland og Tyrkiet.
Efter sin hjemkomst i efteråret 1846 holdt U. forelæsninger ved Universitetet som privatdocent og blev næste år lektor i græsk og romersk filologi og arkæologi, Professor extraordinær 1849 og ordinær 1850.
I sin stilling som universitetsprofessor, som han først fratrådte i 1896, stod U. ved siden af Madvig, indtil denne trådte tilbage ved udgangen af 1879. U. supplerede på en heldig måde sin store kollega, der kun i ringe grad havde vovet sig ind på arkæologiens område. Men U. kunde ikke indskrænke sig til at docere arkæologi, i alle de filologiske discipliner måtte han så vel som Madvig examinere og forberede de studerende. Med sin alsidige natur, sine ypperlige forkundskaber og sin utrættelige energi følte U. sig dog ikke modløs over for opgaven, og skønt han naturlig kom til at stå i skygge ved siden af Madvigs overlegne personlighed som videnskabsmand, opstod der hos U. ingen bitterhed, men han stod bestandig som discipelen beundrende over for sin læremester.
Med forkærlighed behandlede U. i sine forelæsninger oldtidens kunsthistorie, græsk og romersk epigrafik og blandt forfatterne Plautus, men læste for øvrigt over talrige andre ting. Strængt arkæologiske forelæsninger holdt han kun sjælden. U. forstod at vælge interessante emner og søgte i det hele at bringe tilhørerne til nærmere forståelse af det skønne i de antike folkeslags kultur og at gjøre oldtidslivet anskueligt for dem. U. trådte desuden i forhold til en større kreds ved sine
populære foredrag, der især drejede sig om ældre og nyere kunst, og ved artikler af lignende indhold i blade og tidsskrifter i én smagfuld form.
Efter at U. var blevet professor ved Universitetet og fra 1851 medlem af Videnskabernes Selskab, lå hans arbejdsmark åben for ham; ved siden af forelæsningerne forfattede han i årenes løb en stor mængde afhandlinger af filologisk og arkæologisk indhold.
Han blev i 1864 valgt til folketingsmand og var medlem af tinget i nogle år.
Derefter vender U.s interesse sig stærkere til det arkæologiske. Nye rejser bringe ham til Grækenland og videre omkring, og han finder atter stof til velskrevne arkæologiske rejseskildringer.
Helt uden for dette lå hans deltagelse i revisionen af oversættelsen af det nye Testamente.
U.s omfattende produktion har foruden de specielle emner, han havde udvalgt til sin egen forskning, næsten berørt alle vigtigere spørgsmaal, som tiden bragte frem i hans fag. Han har stedse foretrukket i afhandlingens form at gøre rede for det hele foreliggende tema og deri indføje sine enkelte kritiske iagttagelser fremfor kun at give disse i lærd form på et par sider. Derved forsvinder måske tit det, som er det egentlig originale, mellem alt det fremmede, der meddeles; men man vil ikke lægge nogen afhandling af U. fra sig uden at være bleven gjort opmærksom på noget nyt under læsningen.
Efter at være gået af fra sin stilling som professor ved Universitetet (1896) har U. fortsat sin arkæologiske produktion og er vedblevet i sin høje alder at holde forelæsninger ved Universitetet af dermed beslægtet indhold; han har desuden virket for at tilvejebringe studiemateriale af bøger og billeder til et fremtidigt arkæologisk laboratorium.
U. vandt i sin professorstilling efterhånden megen indflydelse ved Universitetet, valgtes til rektor 1875 og 1885 og blev provst ved Regensen (1877).
Fra 1888 til 1902 var han medlem af direktionen for Carlsberg-Fondet. 1885 blev han kommandør af 2. grad af Danebrog og 1890 af 1. Grad, 1884 Dr. jur. honoris causa ved Edinburghs Universitet.
På sin 80 års fødselsdag (1900) blev han hædret med et festskrift af danske arkæologer og filologer.