Min 7x tipoldefar.
Han er stamfader til den danske Barnerfamilie uden godsbesiddelser med flere medlemmer i Danmark og USA.
Når han først gifter sig i en så forholdsvis høj alder, kan det ses på baggrund af de urolige tider og hans egne vankelmodige forhold.
Efter første hustrus død står det så slemt til, at han ikke efter 16 måneder endnu har haft råd til at få hende begravet.
Talrige straffesager viser hans karakter som særdeles temperamentsfuld, som kan skyldes forråelsen på grund af 30-årskrigen:
1633 på grund af øvet vold.
1639-1640 fordi han har talt dårligt om en præst og ligeså skrevet skamfulde bemærkninger om hertugelige embedsmænd og rådsfolk.
Han blev dømt for det hele.
1639 blev han anklaget for mandrab. Han havde pryglet en bondeknægt med en hegnspæl og derefter pint ham med et torturinstrument, så han døde. 1646 faldt dommen, som var en stor bøde.
På grund af dette levnedsforløb ville hertugen ikke have noget med ham at gøre, og derfor optrådte broderen Hans for ham.
1646 overtog han godset i Penzin, der var meget forgældet. Det udreder han. Godset ejes også af broderen Hans og søsteren Anna.
Der kommer nye krav på grund af hans levnedsforløb, og hertug Adolf Friedrich optræder som økonomisk rådgiver. Han hjælper med at udrede gælden på 20400 floriner og giver ham 1000 floriner samt brugsretten til hovedgården Meierhof Lambrechtshagen i 18 år.
1640-1645 administrerer hertugen godset Zaschendorf for familien.
Godset Moidentin er Heinrichs ejendom sammen med de to søskende. Det var lånt til Zaschendorf som pant. 1645 overtager Heinrich pantet og derfor godset.
1647 er der atter problemer med de to søskende, der ikke er tilfredse med udnyttelsen af Moidintin.
1651 fik han godset Penzin med andel i Sülten til sin død.
Ved hans død går godset Zaschendorf konkurs.
