Født 27 MAR 1844 Moltrup sogn. Haderslev amt. DK.
Død 10 MAR 1909 Brenderup sogn. Brenderup Præstegård. Odense amt. DK.
1864 student i Haderslev uden eksamen men med modenhedsbevis, måtte derefter på grund af faderens dårlige økonomiske kår tage huslærerpladser, da han helt var henvist til at sørge for sig selv.
1872 cand. theol. og lærer ved Kolding kommuneskole.
1873 personlig kapellan i Tversted, Bindslev og Uggerby sogne.
1875-1877 i Seest.
Derefter hjælpepræst iTranebjerg, Tårnby, Holeby, Bursø og Hunseby sogne.
1879 sognepræst i Vejerslev og Blidstrup sogne.
1884 i Sønder Vissing og Voer-Ladegård.
1888 i Brænderup og Ore.
Hans helbred var ofte vaklende. I de godt 20 år, han var præst i Brænderup, var han aldrig rigtig stærk, og i de sidste.år har han måttet holde kapellan.
Pastor Hertel tilhørte den grundtvigske retning og var en alvorlig mand. At han ikke skabte sig nogen stor menighed, der sluttede sig om hans forkyndelse, skyldes vistnok det, at han ikke havde noget rigtigl tag på at omgå og tale med folk. Sine meninger og opfattelser kunne han ofte fremsætte på en noget stejl måde, og dette bidrog til, at hans sognebørn nu og da misforstod ham og holdt sig tilbage; men der er ikke tvivl om, at pastor Hertel vill det gode, og havde han været mere praktisk og mere ligetil, vill han have været en af vore betydeligste præster, thi han ville noget og han besad et rigt sjæleliv.
Pastor Hertel var sønderjyde, og sønderjyderne havde ingen bedre eller mere varmtfølende ven end han. Både i tlae og skrift har han udført et abejde, der var større end de fleste andres. Endnu vil hans ældre sognebørn t. eks. erindre, hvorledes han straks, han kom, efter en gudstjeneste, der faldt på en af vore mindedage fra sidste krig, tog menigheden med sig ud bag kirken til en krigergrav og holdt en mindetale, som måtte gribe enhver dansk, og virkelig også greb alle, så det endnu mindes.
Endelig skal endnu tilføjes, at pastor Hertel også interesserede sig for menighedsplejen, og han har æren for, at Brænderup sogn gennem mange år har haft en sygeplejerske til hjælp, særlig for de fatLige.
Medstifter af den første nordiske sammenslutning til støtte for santhalmissionen.
.
Som taler og skribent kunde han være stærkt personlig. Dette var ikke frit for imellem at vække anstød. Men det bidrog også sit til at sætte liv og farve i hans stil.
