Efter at være blevet student i 1784 tog han 2. eksamen og gik derpå ind som volontør i Rentekammeret, hvor han i 1787 blev kopist og sidst på året 1789 fuldmægtig. Han optrådte temmelig tidlig som forfatter, og da den unge historiker Fr. Sneedorff pludselig døde, faldt tanken ganske naturlig på T., da man ønskede at de statistiske forelæsninger fortsatte, som Sneedorff havde holdt ved universitetet. T. udnævntes da i 1793 til ekstraordinær professor i statistik.
Han blev dog kun få år ved universitetet, hvor han måske heller ikke har følt sig vel, og da gagen var knap, nødtes han til at søge forskjelligt bierhverv. Hertil kom den bitre strid, hvori han kom med sin kollega juristen J. F. V. Schlegel, i det Schlegel - ikke helt med urette - beskyldte T. for en alt for stærk benyttelse af hans arbejde til «Det danske Monarkis Statistik».
T. opnåede i 1797 et fogedembede i Norge, hvor han på forskellig måde udfoldede en ivrig praktisk så vel som litterær virksomhed.
Efter at han en kort tid i 1804 havde været konstitueret som amtmand i Hedemarkens amt, forflyttedes han samme år som Amtmand til Bornholm.
På Bornholm samlede T. med iver kundskab om øens forhold og søgte samtidig at fremme opdyrkningen, ophjælpe havnevæsenet og forbedre skolerne, fattigvæsenet osv.
Men også her blev han kun få år. I 1807 fik Bornholm en militærguvernør, der til dels gjorde ham overflødig; han søgte og fik derfor sin afsked 1809 og blev det følgende år kommitteret i generaltoldkammeret; 1812 udnævntes han til virkelig etatsråd.
Han udarbejdede nu en ny udgave af sin Statistik, i 6 Bind (1812-1819).
I de vanskelige økonomiske år, som hjemsøgte Danmark, havde han som så mange embedsmænd ondt ved at få sine indtægter til at slå til, og hans stilling blev efterhånden meget vanskelig.
Han opnåede vel i 1816 et indbringende embede som told- og konsumtionskasserer i Helsingør, men det lykkedes ham ikke at komme ud over de økonomiske vanskeligheder, der tvært imod forøgedes, efter familietraditionen ved en undergivens utroskab, og til sidst foranledigedes han til at opgive embedet. Han
entledigedes fra 1. Jan. 1819 med ventepenge og flyttede tilbage til København.
Ventepengene gik i en årrække med til afbetaling af gæld, så at han væsentlig var henvist til at leve af sin pension, hvad der lykkedes ham ved sin rastløse flid og en vidtdreven sparsommelighed, så at han ved sin død var fuldkommen gældfri.
T.s litterære produktion frembyder et meget broget billede. Hovedgenstanden for T.s litterære virksomhed var dog danmarks statistik, et emne, han stadig vendte tilbage til. Disse arbejder kunne i videnskabelig værdi ikke måle sig med et værk som Bergsøes Statistik, selv om man tager tidsafstanden med i beregning.
Havde T. levet under gunstige kår, så at han havde kunnet producere med mere ro, vilde hans arbejder vistnok have vundet i videnskabelig betydning og have opnået større enhed og kraft i fremstillingen.
I sine sidste år boede T. i Jægersborg på en lille jendom, han havde købt.
1801 bor parret i Lier i Vinger sogn med tre børn, et plejebarn, en fuldmægtig, en gartner og seks andre tjenestefolk.
