GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Adolph Friderich Bergsøe

Født 7 JAN 1806 København. Vor Frue Sogn. DK.
Død 16 JAN 1854 København. Helligånds sogn. DK.
7 JAN 1806
København. Vor Frue Sogn. DK.
22 AUG 1702
Toreby sogn. Maribo amt. DK.
1711
København. DK.
Vielse 24 DEC 1841 København. Helligånds sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1832-1845 opslag 273.
Erhverv Statistiker.
Fødsel 7 JAN 1806 København. Vor Frue Sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Vor Frue. 1805-1813 opslag 23.
Dåb 2 JUL 1806 København. Vor Frue Sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Vor Frue. 1805-1813 opslag 23.
Død 16 JAN 1854 København. Helligånds sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1853-1861 opslag 5.
'Død pludseligt'.
Begravelse 20 JAN 1854 København. Helligånds sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1853-1861 opslag 5.
Juridisk eksamen 1829 og vandt i året 1836 Videnskabernes Selskabs pris for en skildring af grev Chr. Reventlows virksomhed; han opholdt sig derefter i nogle år i udlandet med offentlig understøttelse og holdt efter sin hjemkomst fra 1840-1845 forelæsninger ved universitetet over statsøkonomi; i året 1845 udnævntes han til lektor, 1848 til professor; i 1845 blev han tillige assistent ved kommissionen for det statistiske tabelværk og var fra 1850 chef for det statistiske bureau. I året 1853 blev han landstingsmand, men kom kun en kort tid til at deltage i det politiske liv, i det han døde i begyndelsen af det følgende år.
B. har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, deriblandt en novelle, «Den hjærteløse skjønne», bearbejdet efter Balzac og den bekendte bog: «Hvormed skal jeg more mig?», har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger. Blandt disse kan nævnes hans i 1839 offentliggjorte motiverede «Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere». Hans værk om Reventlow giver et væsentligt bidrag til Danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig landboforholdene i slutningen af forrige århundrede. Disse studier blev atter af betydning ved udarbejdelsen af B.s hovedværk, «Den danske Stats Statistik». Dette vidtløftige arbejde giver en omhyggelig skildring af Danmarks økonomiske forhold på overgangen fra den absolutistiske til den konstitutionelle tid tillige med en fremstilling af den historiske udvikling. Netop fordi værket således fremkom i en overgangstid, kom det ikke til at spille den rolle, som det havde gyldigt krav på at spille, i det alle økonomiske forhold i halvtredserne så at sige befandt sig i en fuldstændig revolution, men af denne grund vil værket på den anden side for senere forfattere være af stor værdi ved at give et klart billede af tilstanden, som den var, inden den nyere udvikling tog fart.