GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Flemming Vilhelm Bergsøe

Født 12 JAN 1905 Frederiksberg. Skt. Markus sogn. Forhåbningsholms Allè 25, 3. DK.
Død 28 NOV 1968 Stengård sogn. Kongshvilebakken 63. Københavns amt. DK.
12 JAN 1905
Frederiksberg. Skt. Markus sogn. Forhåbningsholms Allè 25, 3. DK.
22 DEC 1872
København. Skt. Johannes sogn. Rosenvænget. DK.
8 FEB 1835
København. Trinitatis sogn. Købmagergade 3. DK.
7 JUN 1800
København. Vor Frue Sogn. DK.
22 JAN 1810
København. Helligånds sogn. Magstræde 19. DK.
9 DEC 1844
Rudkøbing sogn. Svendborg amt. DK.
Familie med Ragnhild Rørdam
Familie med Grete Utzon Frank
Thomas Bergsøe 25 JUN 1932 Frederiksberg sogn. Bakkegårds Alle 18. Københavns amt. DK.
Familie med Birthe Svarre
Vielse 8 APR 1938 Frederiksberg. Rådhuset. DK.
Ægteskabsbog. Frb. Online. 1937-1938 opslag 216.
Skilsmisse 15 JUN 1939
Ægteskabsbog. Frb. Online. 1942-1943 opslag 122.
Vielse 23 JUN 1947 København. Rådhuset. DK.
Ægteskabsbog. Kbh. 1947-1947 nr. 2390 opslag 594.
Erhverv Kunstmaler og forfatter.
Fødsel 12 JAN 1905 Frederiksberg. Skt. Markus sogn. Forhåbningsholms Allè 25, 3. DK.
Kirkebog. Frederiksberg. Skt. Markus. 1902-1911 opslag 74.
Dåb 9 JUN 1905 Frederiksberg. Skt. Markus sogn. DK.
Kirkebog. Frederiksberg. Skt. Markus. 1902-1911 opslag 74.
Død 28 NOV 1968 Stengård sogn. Kongshvilebakken 63. Københavns amt. DK.
Kirkebog. Stengård. 1962-1980 opslag 43.
Begravelse 5 DEC 1968 Sønderhå sogn. Sønderhå kirkegård. Thisted amt. DK.
Kirkebog. Stengård. 1962-1980 opslag 43.
Flemming Bergsøe havde uddannet sig som billedhugger, men efter sin afgang fra Akademiet arbejdede han som maler og grafiker. B. holdt sig gennem hele sit virke til figurative fremstillinger. Han var i mange henseender påvirket af impressionisterne, og især Cézanne synes i de senere år at have haft stor betydning. I 1930rne hentede B. sine motiver i forstads- og kolonihavekvartererne omkring København. Specielt Frederiksberg, hvor han var vokset op, var motiv for mange af hans malerier. Det var i særdeleshed bygningskroppene med deres skulpturelle former, der interesserede ham og vidner om hans uddannelsesmæssige baggrund. B. foretrak stilfærdige scenerier fra hverdagslivet, og hans palet er gennemgående dæmpet. I 1940rne lagde han næsten helt maleriet på hylden for at beskæftige sig med litterære opgaver. Han redigerede således tidsskriftet Aarstiderne og udgav en række skønlitterære værker. I 1950erne genoptog han maleriet, nu med særlig forkærlighed for cirkus som motivverden. I 1956 rejste han rundt med Cirkus Benneweis. Herfra stammer flere skildringer af hverdagslivet i cirkus med artister, klovner m.v. Men især cirkusteltet med dets markante volumen gengav han i mange af sine værker. I 1950erne flyttede B. fra Kbh. til landlige omgivelser i Sydsjælland, hvilket påvirkede hans motivvalg, der nu kredsede om kirker, møller og landbrugsbygninger med omgivelser. I 1960erne foretrak B. opstillinger med genstande i helt enkle former. Kuglen, keglen, ægget, et ark glat eller sammenkrøllet papir optræder hyppigt. B. gennemarbejdede sine motiver, hvoraf flere eksisterer både som maleri og som grafik.