GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Jørgen Vilhelm Bergsøe

Født 8 FEB 1835 København. Trinitatis sogn. Købmagergade 3. DK.
Død 26 JUN 1911 København. Kommunehospitalet. DK.
8 FEB 1835
København. Trinitatis sogn. Købmagergade 3. DK.
22 JAN 1810
København. Helligånds sogn. Magstræde 19. DK.
Paul Vilhelm Peter Bergsøe 22 DEC 1872 København. Skt. Johannes sogn. Rosenvænget. DK.
Vielse 14 FEB 1872 København. Skt. Johannes sogn. Brudens hjem. DK.
Kirkebog. Kbh. Skt. Johannes. 1861-1873 opslag 266.
Erhverv Digter og zoolog. Professor.
Fødsel 8 FEB 1835 København. Trinitatis sogn. Købmagergade 3. DK.
Kirkebog. Kbh. Trinitatis. 1831-1836 opslag 228.
C.F.Bricka.Dansk biografisk Leksikon. 1.udg. Bind II side 115.
Født på Den kongelige Porcelænsfabrik.
Dåb 31 MAR 1835 København. Trinitatis sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Trinitatis. 1831-1836 opslag 228.
Død 26 JUN 1911 København. Kommunehospitalet. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1904-1921 opslag 52.
Begravelse 1 JUL 1911 København. Vestre Kirkegård. DK.
Kirkebog. Kbh. Helligånd. 1904-1921 opslag 52.
Hjemmeside. www.gravsted.dk.
1840 bor han hjemme hos forældrene på porcelænsfabrikken i Sore Købmagergade gården 3, forbygningen 2. sal, sammen med sine to søskende, fasteren og to tjenestepiger.
Ved fasterens død 23. januar 1869 opholder han og hans to søskende Johan Frederik og Clara Mathilde sig i Rom.
Da moderen døde kom han, efter bedstefaderens ønske, i huset hos professor Martin Hammerich, den daværende bestyrer af Borgerdydskolen på Christianshavn. Her fra dimitteredes han 1854, men knyttedes straks efter atter til skolen som lærer i naturhistorie, for hvilket fag han bestandig havde næret en levende interesse.
En tid lang tænkte han på at studere medicin, men opgav dette og tog i 1860 magisterkonferens i zoologi med entomologi som hovedfag.
Med overordentlig iver kastede han sig nu udelukkende over studiet af entomologien, men den alt for hensynsløse benyttelse af mikroskopet fremkaldte i forråret 1861, da han opholdt sig i Hellebæk, en heftig øjenbetændelse, som i løbet af få dage berøvede ham brugen af det ene øje.
I efteråret drog han til Italien for om muligt i et mildere klima at gjenvinde sit syn. Dette lykkedes imidlertid ikke: efter at have været nær ved at forlise under Korsika kom han næsten blind til Rom. Her voksede imidlertid hans åndelige syn lige så meget, som det legemlige var blevet svækket, og da han atter var nogenlunde restitueret, delte han sig mellem naturen og kunsten, mellem Kampagnen og Vatikanet, drog til Neapel og Sicilien og lagde i det hele grunden til det nøje kendskab til Italiens natur og folkeliv, hvori han som forfatter har sin styrke, og hvori vistnok ingen nulevende dansk overgår ham. Over Paris kom han hjem i efteråret 1863 og tog det følgende år doktorgraden (for en afhandling om sværdfiskens parasit); men øjenlidelsen blev nu voldsommere end nogen sinde før: han var en tid fuldstændig blind, og hertil kom endnu en ved gigt fremkaldt lamhed.
I denne tilstand dikterede han romanen «Fra Piazza del Popolo», som udkom i 1866 og straks ved sin fremkomst vakte den største opmærksomhed.
Efter at han i foråret 1867 havde udgivet digtsamlingen «I Ny og Næ», drog han atter til Italien, hvor han blev til efteraaret 1869. I Rom skrev han «Fra den gamle Fabrik» og på Ischia og i Sorrento størstedelen af de digte, som findes i samlingerne «Hjemve» og «Blomstervignetter».
1871 udgav han «I Sabinerbjærgene» og «Gjengangerfortællinger».
Han vandt i 1875 efter en heldig operation sit syn nogenlunde tilbage.
1877 udkom hans store værk «Rom under Pius IX», og af hans senere novellesamlinger kunne nævnes «I Skumringen», «Fra gamle Dage» og «Fra sollyse Strande».

Rom har for B. haft en ganske lignende betydning som for Ludvig Bødtcher. Det er i «Pavens Rom», at han først bliver klar over sit kald som digter, her fra henter han
rammen til sit debutarbejde, og til Italien i det hele taget henlægger han scenen for en mængde af sine bedste noveller. Hvad der straks slog læseverdenen som noget nyt ved «Fra Piazza del Popolo», var, næst efter den sikre, sindrige slyngning af handlingens tråde, en aldeles usædvanlig fantasiens kraft, en sjælden evne til at anskueliggjøre lokaliteter og situationer og en måde at fortælle på, som i den grad tager læseren fangen, at man kun vanskelig kan lægge bogen fra sig, når man en gang har begyndt på den. Man har en følelse af, at forfatterens den gang næsten helt udslukte syn og deraf følgende afsondring fra den ydre verden har ladet hans indre øje se det, han skildrer, på en mærkværdig intensiv måde og har tvunget ham til at leve udelt for og med sin fantasis skikkelser.
De her fremhævede egenskaber har imidlertid hans senere produktion beholdt, og hvad enten B., som i den større roman «Fra den gamle Fabrik», skildrer sine barndomsindtryk og maner lokaliteter og figurer fra fortiden frem, så at man næsten selv tror at have levet iblandt dem, eller han, som i mange mindre noveller, atter vender sig til Syden, bestandig har han den samme malende evne, den samme fængslende energi. Ikke sjælden mærker man i B.s værker direkte spor af naturforskeren, men selv hvor dette ikke er tilfældet, turde dog det skarpe blik for detaillen og kærligheden til det små for en del være digterens arv fra ungdomsstudierne
Nyere biografi kan læses her:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/J%C3%B8rgen_Vilhelm_Bergs%C3%B8e