GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Johannes Henrik Monrad

Født 4 AUG 1849 Nykøbing Falster sogn. Maribo amt. DK.
Død 13 AUG 1915 Søllerød sogn. Nærum. Københavns amt. DK.
4 AUG 1849
Nykøbing Falster sogn. Maribo amt. DK.
24 NOV 1811
København. Vor Frelser sogn. DK.
Christian Fenger Monrad 23 SEP 1873 Tyllinge sogn. Östergötland len. SE.
Margrethe Monrad 14 SEP 1878 New Zealand.
Anna Marie Monrad 24 JUL 1880 New Zealand.
Karl Johan Monrad 8 DEC 1881 New Zealand.
Karen Elise Monrad 17 JUL 1884 Little Falls. New York. US.
Vielse 19 OCT 1872 Toreby sogn. Maribo amt. DK.
Kirkebog. Toreby. 1855-1890 opslag 163.
Fødsel 4 AUG 1849 Nykøbing Falster sogn. Maribo amt. DK.
Kirkebog. Nykøbing Falster. 1847-1875 opslag 13.
Dåb 19 SEP 1849 Nykøbing Falster sogn. Maribo amt. DK.
Kirkebog. Nykøbing Falster. 1847-1875 opslag 13.
Død 13 AUG 1915 Søllerød sogn. Nærum. Københavns amt. DK.
Kirkebog. Søllerød. 1911-1923 opslag 36.
Begravelse 18 AUG 1915 Søllerød sogn. Københavns amt. DK.
Kirkebog. Søllerød. 1911-1923 opslag 36.
Efter at have været i snedkerlære kom M. på søkadetskolen i Kbh., men blev taget ud, da faderen 1865 med hele sin familie rejste til New Zealand.
Her levede M. et eventyrligt liv som nybygger og blev, da faderen 1869 rejste tilbage til Danmark, sammen med en broder derude og deltog som frivillig løjtnant i
krigen mod de oprørske maorier. Som belønning fik M. en del land, men han fandt ikke forholdene tilfredsstillende, og 1870 rejste han tilbage til Danmark.
Her studerede han lidt kemi og havde i de følgende år forskellige stillinger, drev en tjærefabrik, var inspektør ved en sukkerfabrik m. m., hvorefter han satte sig ind i mejeribrug og 1878 på ny drog til New Zealand med kone og børn.
Her tog han igen fat på nybyggerlivet, dog uden held, og pø foranledning af Chr. Hansens Laboratorium rejste han 1885 til Amerika, medbringende den første centrifuge, der kom til landet.
I de første ti år var han agent for Chr. Hansens Laboratoriums filialfabrik i Little Falls, N. Y., som bestyredes af hans svoger, J. D. Freriksen (s. d.); senere blev han leder af laboratoriets nyoprettede kontor i Chicago.
M. tilegnede sig ved studier og eksperimenter en omfattende viden, og da han gennem sit arbejde kom i kontakt med mejerimænd over hele landet, fik han rig lejlighed til at gøre denne viden frugtbringende.
Når dertil kom, at han var en alsidigt begavet personlighed, i besiddelse af stor veltalenhed og usædvanlige evner som skribent og evne til at omgås høje og lave, måtte hans virksomhed få stor betydning.
Han gav med rund hånd råd og vejledning til alle mejerister, der søgte ham, var en højt skattet foredragsholder ved mejerikongresser og nedfældede sin viden i et utal af artikler i fagskrifter. Han udgav og redigerede en tid »Kansas City Dairy Journal«, senere et meget læst kvartalsblad »The Dairy Messenger« og udgav flere
fortrinlige faghåndbøger. Hans mest læste bog blev »A.B.C. in Cheesemaking«.
I nogen tid var M. agent for United States Agricultural Department i Dairy Division, men da Staten Illinois 1899 oprettede sit eget agerbrugs- og mejeridepartement, kaldtes han til stillingen som Assistant Dairy Commissioner.
1901 blev han af politiske grunde fortrængt fra stillingen, hvorefter han indtrådte i redaktionen af det ansete mejeriblad »New York Produce Review«, til hvilket han i en årrække under mærket Pen & Ink Buttermaker havde leveret en ugentlig instruktiv artikel, der fastslog hans autoritet som den betydeligste mejerifaglige skribent i Amerika. Til dette tidsskrift var han bidragyder til sin død.
Af Hensyn til sit helbred måtte han 1907 efter et års ophold paa Jamaica sammen med sin familie tage til Danmark, hvor han henlevede sine sidste år, stadig beskæftiget med mejeri-videnskabeligt og journalistisk arbejde.
Ved sin dybe indsigt i mejerivæsenets både praktiske og teoretiske sider og sin brændende interesse for fagets udvikling,ved sit retsind, sin ubestikkelighed og sin hjælpsomhed skabte M. sig et anset navn i Amerika, og hans virksomhed har sat dybe spor i det amerikanske mejeribrug.
Han samlede et meget stort bibliotek af alverdens mejeri-litteratur. Det overgik efter hans død til Chr. Hansens Laboratorium i Kbh., som stadig holder det á jour, og det er sikkert det største og mest komplette mejeribibliotek i verden.
Nyere biografi kan læses her:

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Skribent/Johannes_Monrad