GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Niels Christian Friderichsen

Født 23 MAR 1840 Toreby sogn. Fuglsang. Maribo amt. DK.
Død 4 NOV 1905 København. Melchiors Plads 7. DK.
23 MAR 1840
Toreby sogn. Fuglsang. Maribo amt. DK.
Andet navn Niels Christian Frederiksen.
Kirkebog. Toreby. 1814-1849 opslag 111.
Erhverv Nationaløkonom og politiker.
Fødsel 23 MAR 1840 Toreby sogn. Fuglsang. Maribo amt. DK.
Kirkebog. Toreby. 1814-1849 opslag 111.
Dåb 9 JUN 1840 Toreby sogn. Maribo amt. DK.
Kirkebog. Toreby. 1814-1849 opslag 111.
Død 4 NOV 1905 København. Melchiors Plads 7. DK.
Kirkebog. Kgs. Lyngby. 1903-1912 opslag 30.
Begravelse 9 NOV 1905 Kgs. Lyngby sogn. Kgs. Lyngby Gl. Kirkegård. Københavns amt. DK.
Kirkebog. Kgs. Lyngby. 1903-1912 opslag 30.
F. blev student 1857 fra Sorø. Han begyndte straks at studere statsvidenskab og vandt allerede 1859 universitetets guldmedalje for en statsvidenskabelig afhandling om »Kornprisernes Indflydelse paa Arbejdslønnens Højde«. 1
862 blev han kandidat.
865 docent ved universitetet og to år senere professor.
Som lærer var han livfuld, elskværdig og derfor meget afholdt, og han forstod også at vække sine elevers Interesse og få disse til selvstændigt at tænke og iagttage, men hans forelæsningsform havde dog også sine skyggesider, forjaget, usystematisk og springende som den var.
Den samme livfuldhed, men også den samme uro og tlfærdighed præger hans skrifter.
Selv om disse arbejder er båret af en glimrende fremstillingskunst med en rigdom af friske og selvstændige tanker, og selv om de også vidner om forfatterens
omfattende læsning og erfaringer fra det praktiske liv, er de dog på mange punkter uden virkelig lødighed, idet de ikke hviler på tilstrækkeligt dybtgående studier og heller ikke præges af den faste systematiske tankegang, der kendetegner videnskabsmanden.
En så urolig ånd som F.s kunne ikke nøjes alene med sin universitetsgerning og litterære produktion. Han følte uimodståelig trang til offentlig virksomhed.
Tidligt deltog han i det politiske liv.

Da hans svigerfader udvandrede til New Zeeland, købte han af ham ejendommen Hummeltofte ved Frederiksdal, som han tidligere havde haft i forpagtning.
1866 valgtes han til Folketinget.

På endnu et felt udfoldede F. sin ukuelige virketrang, idet han i disse år også drev praktisk forretningsvirksomhed af stedse større omfang.
Efterhånden købte han i Sverige udstrakte arealer, til sidst omfattende ca. 12 000 tdr. land. Her blev opdyrket jord, anskaffet besætninger, afdrevet og plantet skov, anlagt værksteder og savmøller, og for at skaffe afsætning for produkterne tog F. grossererborgerskab og etablerede en storstilet handelsforretning.
Til alle disse foretagender måtte der benyttes kredit i stor udstrækning.
F. var 1871 Medstifter af Landmandsbanken og havde sæde i dens bestyrelse, men forlod den, da den ikke tilfredsstillede hans bankideer.
Hans væsentlige långiver blev Industribanken, og de forskellige forretningers samlede kredit hos denne nåede til sidst en sum af ca. 2 Mill. Kr.
Efter 1875 indtrådte et stærkt økonomisk tilbageslag, og stillingen blev som følge heraf meget vanskelig.
Sukkerfabrikken »Lolland«, som var stiftet og for den væsentligste del ejet af F.s brødre, var ligeledes hårdt trykket, og dens affærer sammenblandede med de svenske foretagender. For at hjælpe disse og sukkerfabrikken igennem havde F. stiftet Centralbanken, men han var selv så godt som eneste aktionær og eneste kunde. Industribanken var blevet betænkelig, trak sig med eet tilbage og fremkaldte derved en fallit, som ruinerede F. og hans brødre og bragte banken selv et voldsomt tab. Katastrofen ville vel næppe være blevet så ødelæggende for alle parter, dersom F. ikke samtidig var blevet angrebet af en livsfarlig sygdom.
Han nedlagde 1877 sit rigsdagsmandat, rejste syg til udlandet og tog sin afsked som professor.
Ikke længe efter drog han til Amerika for der at bryde sig en ny bane. Efter nogle meget trange år i Chicago og Milwaukee, i hvilke han bl. a. udgav et dansk ugeblad »Heimdal«, lykkedes det ham at skabe en ny virksomhed, der efterhånden antog kæmpemæssige dimensioner.
Den bestod i at opkøbe landarealer i Vesten af de forskellige jernbaneselskaber og udstykke disse arealer til nybyggere.
Forretningen gik i nogen tid glimrende og gav et betydeligt overskud, men også den voksede i et stærkere forhold end pengemidlerne, omkostningerne slugte fordelen, og bogføringen over alle disse ejendomme glippede.
Der indtrådte atter en katastrofe, som for anden gang ruinerede F., gjorde hans store stab erhvervsløs og tilføjede mangfoldige købere følelige tab.
Efter et forgæves forsøg på at standse sammenbruddet forlod F. 1889 Amerika og begav sig tilbage til Europa, hvor han først opholdt sig i London og Paris, beskæftiget med litterært arbejde.
Sine senere år tilbragte han i Kbh., optaget af såvel forretnings- som litterær virksomhed.
En rig begavelse var F., i besiddelse af stor idérigdom, megen kombinationsevne og en sjælden energi, men hans rastløshed, hans svigtende skøn og hans mangel på evne til begrænsning fik for ham de skæbnesvangre følger.
1884 opnår han amerikansk statsborgerskab. Det oplyses, at han ankom til New York i juli 1877.