GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Johan Christopher Frederich Dreyer

Født 13 JAN 1814 Køge Skt. Nikolaj sogn. Roskilde amt. DK.
Død 12 SEP 1898 København. Store Kongensgade 55. DK.
Frederik Wilhelm Cajus Dreyer 22 JUN 1843 Roskilde Domsogn. Roskilde amt. DK.
Carl Wilhelm Johannes Dreyer 7 JUN 1845 Roskilde Domsogn. Roskilde amt. DK.
Ida Marie Louise Dreyer 31 JUL 1847 Roskilde Domsogn. Roskilde amt. DK.
Jens Henrik Emil Dreyer 29 SEP 1849 Roskilde Domsogn. Roskilde amt. DK.
Johan Ludvig Emil Dreyer 13 FEB 1852 København. DK.
Vielse 8 DEC 1839 Holsten. DE.
Dansk biografisk leksikon. 2. udg. Bind 6 side 122-124.
Erhverv Officer. Krigsminister.
Fødsel 13 JAN 1814 Køge Skt. Nikolaj sogn. Roskilde amt. DK.
Kirkebog. Køge Skt. Nikolaj. 1795-1815 opslag 161.
Dåb 1 APR 1814 Køge Skt. Nikolaj sogn. Roskilde amt. DK.
Kirkebog. Køge Skt. Nikolaj. 1795-1815 opslag 161.
Død 12 SEP 1898 København. Store Kongensgade 55. DK.
Kirkebog. Kbh. Garnisons. 1892-1901 opslag 116.
Begravelse 17 SEP 1898 København. Garnisons Kirkegård. DK.
Kirkebog. Kbh. Garnisons. 1892-1901 opslag 116.
D. blev landkadet 1826, 1829 sekondløjtnant i Vejkorpset, efter hvis Indlemmelse i Ingeniørkorpset han 1834 blev forsat til dette.
Efter at have gennemgået den militære Højskole 1832-1836 udnævntes han til premierløjtnant med tjeneste ved Bygningstjenesten, først i Kbh. og 1837-1838 i Rendsborg, hvorefter han til 1841 var ansat ved jernbaneanlæg og chausseearbejder i hertugdømmerne.
1841-1848 gjorde han tjeneste ved Vejvæsenet i kongeriget, fra 1842 som kaptajn II, fra 1844 som kaptajn I.
Under felttogene 1848-1849 stod han ved Feltingeniørdetachementet, 1849 som stabschef, og deltog i kampene i Sundeved, ved Kolding, Gudsø og Fredericia.
1850 var han som kar. major og højstbefalende ingeniørofficer med i slaget ved Isted.
Efter krigen gik han til Ingeniørtropperne, hvor han gjorde tjeneste til 1855, fra 1853 som kommandør.
1855 blev han virkelig major og ansattes som dirigerende officer ved Vejvæsenet i Danmark og blev 1859 kar. (1863 virkelig) oberstløjtnant.
I disse år havde han tillige beklædt forskellige stillinger ved Jernbanevæsenet, som kontrollerende ingeniør ved anlægget af og medlem af direktionen for de sjællandske baner samt Indenrigsministeriets
tekniske konsulent i lernbanesager.
I krigen 1864 var han højstkommanderende ingeniørofficer ved den aktive armé og som sådan deltager i krigsrådet bag Dannevirke 4. febr. og deltog i Dybbøls forsvar.
Dec. 1864 blev D. midlertidig chef for ingeniørkorpset og næste år oberst og chef.
13. sept. 1867 blev han generalmajor med anciennitet fra 1866, og 18. Sept. 1867 overtog han som general den nyoprettede stilling som generalinspektør for Ingeniørtropperne og chef for korpsets øvrige afdelinger.
1877-1879 beklædte han stillingen som krigsminister under de særlig vanskelige omstændigheder, der fremkom ved det spændte forhold mellem regeringen og Folketinget.
Fra 1877 var han uden for Nr.
1881 fik han afsked af krigstjenesten og 1884 generalløjtnants karakter.
1880 havde han overtaget posten som administrerende direktør for de militære underklassers pensionering og for invalideforsørgelsen og forblev i denne stilling til udløbet af året 1888.
Nyere biografi kan læses her:
www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Frederik_Dreyer