Den i Frederik IIIs og Christian Vs dage som lejlighedspoet ikke ubekjendte C. B. var søn af en borgmester i Bogense. Hans fødselsår er ubekendt; men 1654 blev
han præst i Horne og Asdal i Hjørring amt.
1662 forlod han imidlertid dette embede, eller blev efter en anden tradition afsat for at have voldtaget formandens enke,[1] og levede i Kjøbenhavn til sin død 9. Dec. 1682 af at skrive lejlighedsdigte, for det meste under psevdonymet Dorus. De første bevarede ere fra 1667, altså omtrent fra den tid, da Bording drev samme profession; men medens dennes lejlighedsvers bragte ham i stor anseelse, har C. B. kun opnået at mindes som type på tidens skillingspoeter.
Vel optog Peder Syv hans «Klage over Frederik IIIs Død» i sin visesamling; men en noget senere efterslægt omtaler Dorus med ringeagt. I noterne til Sorterups
«Cacoethes Carminificum» hedder det, at han «havde Vers fal i alle Okkasioner», og Reenberg tiltaler ham temmelig hånligt i «Forsamling paa Parnas»:
O! Dorus, du lyksalige!
Hvor kunde du vel rime!
Vel tusind Vers du skaffede
Til Trykken i en Time.
Vel er det sandt, din frugtbar Pen
Var uden Sans og Hjærne;
Blandt Gjække var dog altid den,
Som dig betalte gjærne,
hvortil Luxdorph i noten føjer en påavisning af, at C. B. jævnlig hjalp sig ved at anvende omtrent samme formel for sine lejlighedsdigte med lidt modifikation efter den besungnes stand og personlige forhold.
[1] Efter de i Kirkehist. Saml. 3. R. III, 767 ff meddelte oplysninger var han præst i Horne og Asdal 1654-1662, da han formodentlig blev afsat ved en højesteretsdom. Forholdet mellem ham og formandens enke var meget slet, men traditionen er på vildspor i sin anklage mod ham.(XIX,425)
