GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

HANS NIELSEN (BANG)

Født 1523 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Død 29 DEC 1603 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Søn af NIELS (BANG)
1523
Skamby sogn. Odense amt. DK.
Familie med MARIA KNUDSDATTER
Vielse
Familie med Maren Jensdatter
Vielse 23 JUL 1593
ved A. R. IdumBiskop Jacob Madsens visitatsbog. Side 124.
Fødsel 1523 Skamby sogn. Odense amt. DK.
S.V. WibergAlmindelig dansk præstehistorie.
Død 29 DEC 1603 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Mester Jacob Madsens Visitatsbog. 1929 side 124.
Min 11x tipoldefar.
Vedrørende tilnavnet Bang:
Angives i 'Samlinger til Fyens Historie og Typografie' at være af slægten Bang.
Tilnavnet Bang ses hverken i mester Jakob Madsens visitatsbog eller på ligstenen. Anton Blaaberg mener, at det sandsynligvis er en fejl, når han i Wibergs præstehistorie har fået dette efternavn.
1551 sognepræst i Østrup og Hjadstrup sogne.
1556 sognepræst i Skamby.
1580-1587 provst.
Jubellærer.
I året 1575 var han kommen i trætte med Mauriz Podebusk til Kørup, befalingsmand på Tranekær 'for nogle ord, Hr. Hans have sagt inden Fyenbo Landsthing......'
Sagen var kommen for kong Frederik II og han befalede biskopen Mester Niels Jespersen i forening med provsterne at granske sagen og sidenhen dømme imellem dem.Går sagen ham imod vil han ikke kun tabe ære og mandhold men også sit præsteembede. Biskoppen ville ikke have sagen afgjort ved gejstlig dom, men henviste til herreds- no landsting.
Den endelige dom kan ikke have gået ham imod, da han blev i embedet til sin dødsdag.
1582 prøver Jøgen Qvitzov [til Sandagergård] at få de to Slebstrupgårde fra ham først ved at klage til Skam Herredsting og siden på Landstinget få ham fradømt gårdene under det påskud, at præsten nu ikke holdt de katolske messer og tjenester, som skulle holdes til evig tid.
Landsdommeren på Fyenbo landsting dømmer 5. maj 1582, at hvis Jørgen Qvitzov ville videre med den sag, måtte sagen indstævnes for kongen.
Frederik II dømmer de to gårde til at blive og ligge til Skamby Præstegårds bord. 'Dog efterdi den Misbrug, som udi Pavedømmet haver været med Messer at holde, nu er aflagt, have vi for godt anseet og ville, at Tjeneste igjen i anden Maade skal oprettes; og skal Hr. Hans Nielsen og hans Efterkommere, Sognepræster til Skamby Kirke derimod være forpligtetede herefter en Dag om ugen at gjøre en Prædiken udi Skamby Kirke, enten ved sig selv eller en Kapellan, for at fornævnte Fundats Gud til Ære udi anden Maade bliver efterkommet'
9 Maj 1588 får han sin søn udvalgt til sin efterfølger - kaldsbrevet blev anfægtet af rigsråd Christopher Walkendorf som anfører, at kaldet er sket mod kongens og rigens råds forordning. Sagen får dog ikke fremme og sønnen bliver hans eftermand.
Biskop Jacob Madsens visitatsbesøg 5 marts 1590:
'Her. Hans Nilszen, født samme Steds, 68 Aar, hvidhaaret Olding; Præst i 34 Aar; i Østerop tilforne i 5 Aar. Spee Røst oc noget hees; ikke ilde for en gammel Mand: ......... Egensindet met Trete forhen. Enkemand. Her. Christens Fader i Heszelager. En Søn, Hr. Niels, er hans Medhjælper; var Medhjælper i Nykøbing paa Falster. Foruden de foran nævnte har han [følgende] Sønner: 1) Christoffer, Skriver paa Tranekiar Slot 2) 1 til Lubeck 3) 1 hiemme 4) i Odense Skole. 1 Dater haffuer Degnen; 1 vgift, et smukt Folck, Sophie'
Biskop Jacob Madsens visitatsbesøg 17. april 1592:
'Præsten og [hans] Medhjælper [fik] det bedste Skudsmaal'.
På ligsten i Skamby Kirke står:
'Johannnes Nielsen, Kristi tjener, født i det Frelserens år 1523 i Schamby, 1540 gik han til skole og frekventerede den i Danmark og Tyskland lige til år 1550. Da han det samme år kaldes og ordineres til guds tjeneste, tjente han også i dette trofast under korset, der dog er anbragt der af tyrannerne. Desforuden levede han ærværdigt i ægteskab med sin hustru Maria Knudsdatter, født i Bogense. Og da de sammen havde avlet 15 børn, døde han her det Herrens år [ikke udfyldt] den [ikke udfyldt], og hun døde år 1588 den 24. maj og hviler også her'