Hører til en oprindelig fra Tyskland, eller måske snarere Ungarn, indvandret adelig familie, der sagdes at være besvogret med Luther.
Han gik i skole først i Sønderborg, derpå i Nyborg, til sidst i Odense Gymnasium; studerede først i Rostock, men blev 1627 indskrevet ved Københavns Universitet, hvor han blev særlig yndet af Jesper Brochmand; var efter dennes anbefaling i nogle år udenlands som hovmester for en ung adelsmand.
1637 blev han sognepræst i Middelfart og 1642 ved Helligånds Kirke i København, hvorfra han 1643 blev kaldet til biskop i Ribe, vistnok uden foregående valg, men direkte udnævnt af kongen, der meget yndede ham og oftere på gennemrejser havde logeret hos ham i Middelfart.
1646 tog han den theologiske doktorgrad, men døde allerede 26. Juni 1650 under et ophold i København.
Han siges ellers foruden store åndsgaver og et smukt ydre at have besiddet «honningsød» veltalenhed. Noget af det første, han som biskop foretog sig, var at lade den latinske korsang i domkirken afløse af en tilsvarende dansk; temmelig myndig og stridbar synes han at have været, hvilket viste sig både over for magistraten og domkapitlet i Ribe, men kongen gav ham stadig medhold. På den anden side havde han mange gode venner, både blandt høje og lave, som rundhåndet understøttede enken og de faderløse.