Nørre Lyndelse og Højby.
Aasum Herred, Odense Amt, Fym Stift.
15. 21. April 1885.
'Under sin fromme moders påvirkning kom tidligt ønsket op hos ham om at komme til at studere og en gang blive præst.
Allerede da drengen var 9 år gammel, var tanken herom oppe hos ham. Hans moder talte tit om præsterne, som hun inddelte i to slags: Præster og Vorherres præster. Til den første slags regnede hun sådanne mænd som den rationalistiske præst, de havde dér i sognet og mange andre.' (Friskolelærer Jørgen Nielsen
i - 'C. N. Lorenzen, Træk af hans Liv og Talerne ved hans Jordefærd').
I to år privat undervist af sin fætter pastor Madsen i Frederiksstad, kom derefter i Flensborg Skole, men var ½ år af sin skoletid stedfortræder for sin ældste broder, der var godsforvalter på Søgård.
Student i Flensborg 1856.
'På universitetet hørte han forelæsninger af professorerne Rasmus Nielsen, Chr. Hermansen, Fr. Hammerich og måske flere. Han beundrede R. Nielsens veltalenhed; men nogen tilhænger af ham blev han aldrig. For Hermansens lærdom fik han naturligvis den største respekt.
Men bedst syntes han dog om Fr. Hammerich. Hammerichs livlige kirkehistoriske forelæsninger tiltalte ham.
Når de yngre præster senere fremhævede Fr. Nielsens kirkehistoriske håndbog på bekostning af Hammerichs bog, tog Lorenzen denne i forsvar og hævdede med styrke, at den også havde sine fortrin frem for Nielsens'.
Under studeringerne blev L. 'angreben af en øjensygdom -- måske af overanstrængelse i skolen - og han måtte til sin store sorg en stund holde op med studeringen og tage hjem.
En tid var han så godt som blind. Hans syn begyndte dog at bedres, om end kun ganske lidt; han kunde nok begynde at læse igen, men i førstningen ikke mere end et Kvarter om dagen. Da tilbød nogle af hans venner ham, at de vilde gå hen til ham og læse for ham.
Han flyttede atter til Kbh., og det gik da igen med studeringerne.'
1863 cand. theol. og personlig kapellan i Gislev-Elletsed.
'I Gislev blev han vunden for den kirkelige anskuelse. Han havde vel, mens han var i Kbh., hørt Grundtvig; men hvor meget der end kunne være ved denne, der tiltalte ham, så havde lian dog aldrig sluttet sig til hans kirkelige vennekreds. Men hans hustru var stærkt påvirket af Vilhelm Birkedal i Ryslinge, med hvem Lorenzen nu også blev kendt, og denne udmærkede Præst og vældige stridskæmpe fik naturligvis stor betydning for ham. De to skyldte han især, at han fik klarhed over og forståelse af spørgsmålet 'grundtvigianismen'.
Den grundtvigske oplysning om trosordet som Herrens eget mundsord tilegnede han sig med al sin styrke og varme, og han stod siden som en af de mest afgjort grundtvigske præster på Fyn - ikke mindst drog han ved sin store elskværdighed, sit milde og vennesæle væsen de unge i Sognet. De flokkedes om ham. og da nogle år var gået, var der som en skov af en livlig og vågen ungdom, der med stor hengivenhed og varme sluttede sig til deres præst og ven.
Da han senere blev præsi i Ryslinge, løste ikke mindre end 50 familier i Gislev sognebånd til ham.
Han var en ivrig ven af forsvarssagen og den sønderjyske sag. I mange år var han en hyppig taler ved mange af vore folkefester. Mange ældre vil endnu mindes hans taler ved de store grundlovsfester i Ryslinge i halvfjerdserne. En sag, som han omfattede med megen varme, var friskolesagen. Han var således med til at oprette friskolen i Gislev. Også i Ryslinge, N. Lyndelse og Højby havde friskolerne en god og trofast ven i pastor L. En flinkere, mere elskværdig eller mere frisindet
tilsynsmand får friskolerne ikke mere.
Af højskolerne var han også en god ven, hvad man i Ryslinge kan tale med om, thi han var i flere år en god støtte for højskolen der. Han holdt kirkehistoriske foredrag på skolen, og han havde megen betydning for mange af dens elever.'
1877 sognepræst i Ryslinge. 'Som sognepræst i Ryslinge vandt han sig også en stor vennekreds og kom ind i et frugtbart arbejde, der især blev præget af hans samvirken med højskolen og pastor Birkedal.
Foruden sin sognepræstegerning fik han nu tillige el slort arbejde at udføre som Birkedals medhjælper i den store valgmenighed, hvis medlemmer boede spredt over et distrikt på henved 30 Kvadratmil.'
'Med megen iver virkede Lorenzen i sine menigheder. I fastetiden holdt han onsdagsprædikener, og hver vinter, indtil de sidste par år, holdt han også ugentlige bibellæsninger omkring i sognets skoler.
Han var vel bevandret i den hellige skrift. Den såkaldte bibelkritik havde han ikke megen respekt for. Foruden til den gammeltestamentlige historie havde han heller ikke så lidt kendskab til missionshistorien. I forbindelse hermed kan det nævnes, at han naturligvis var en varm ven af missionsarbejdet derude på hedningemarken; særlig havde Santalmissionen hans Hjerte. Den virkede han for, og i flere år var han medlem af udvalget for denne mission.'
