O.B. nævnes første gang 1506-1507 som promoveret Baccalaureus i Rostock; siden blev han også magister. Han hørte til den art senmiddelalderlige gejstlige, der på grund af deres smidighed og øvelse i at føre pennen i lige grad lod sig anvende til gejstlige og verdslige forretninger.
1513 omtales B. som klerk fra Odense stift og pavens bestandige bordfælle (continuus commensalis), da han provideredes med sognekirkerne i Taulov og Kongsted, som han nød indtægten af til sin død. Formodentlig under dette ophold i Rom er han kommet i forbindelse med og i tjenesteforhold til den pavelige legat forlLandene i Nord- og Østeuropa, kardinal Thomas Bakocz, Ærkebiskop af Gran i Ungarn, hvis tillid han åbenbart har forstået at vinde i en usædvanlig grad.
Rimeligvis ved hans hjælp fik han pavelig provision på en række kirkelige beneficier (1513 dekanatet i Kbh. og Toreby sognekirke, 1517 sognekaldet i Asperup og 1520 kantoriet i Roskilde), om end det er uvist, om han nogen sinde reelt er kommet i besiddelse af disse.
1514 blev han i Rom af Kardinal Thomas Bakocz kreeret til Comes Palatinus, og på dennes anbefaling ophøjede kong Ludvig af Ungarn ved patent af 17. Maj 1517 O. B. og hans Efterkommere i adelsstanden.
Efter - som det synes - et ophold i Danmark rejste O. B. 1519 til Ungarn og derfra 1520 til Rom.
Flere breve (bevarede i Udtog) fra ham viser ham som en mand, der nøje fulgte forholdenes udvikling i Danmark, og han har vistnok deltaget i de vanskelige forhandlinger, der førtes mellem Christian I I . og pavestolen om det lundske ærkesæde.
1521 opnåede han provision på kanonikater i Ribe og Haderslev kapitler, og 1522 fik han af hensyn til sine studier fornyet forlængelse af fristen for at lade sig indvie til de hellige grader. Ved denne lejlighed kaldes han bl. a. pavelig kapellan. Få måneder efter døde han.
