GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Frederik Ludvig Bang Zeuthen

Født 4 AUG 1805 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Død 30 SEP 1874 Fredericia Michaelis sogn. Vejle amt. DK.
4 AUG 1805
Skamby sogn. Odense amt. DK.
10 NOV 1767
Skamby sogn. Odense amt. DK.
24 JAN 1751
Egebjerg sogn. Holbæk amt. DK.
2 NOV 1726
Højby sogn. Holbæk amt. DK.
Fredrik Zeuthen 2 JAN 1837 Grimstrup sogn. Grimstrup Præstegård. Ribe amt. DK.
Hieronymus Georg Zeuthen 15 FEB 1839 Grimstrup sogn. Grimstrup Præstegård. Ribe amt. DK.
Henrik Stephan Zeuthen 16 MAY 1841 Grimstrup sogn. Grimstrup Præstegård. Ribe amt. DK.
Johanne Louise Maria Zeuthen 17 AUG 1843 Tømmerup sogn. Tømmerup Præstegård. Holbæk amt. DK.
Maria Magdalena Zeuthen 10 MAY 1848 Tømmerup sogn. Holbæk amt. DK.
Vielse 30 SEP 1835 Frørup sogn. Svendborg amt. DK.
Kirkebog. Frørup. Svendborg amt. 1826-1842 opslag 98.
Fødsel 4 AUG 1805 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Kirkebog. Skamby. 1795-1814 opslag 170.
Dåb 27 SEP 1805 Skamby sogn. Odense amt. DK.
Kirkebog. Skamby. 1795-1814 opslag 170.
Død 30 SEP 1874 Fredericia Michaelis sogn. Vejle amt. DK.
Kirkebog. Fredericia Michaelis. 1870-1882 opslag 18.
Begravelse 6 OCT 1874 Fredericia Michaelis sogn. Vejle amt. DK.
Kirkebog. Fredericia Michaelis. 1870-1882 opslag 18.
På fædrene side tilhørte han en af landets ældste præsteslægter, der stammer fra Søften i Aarhus stift; hans moder var filosoffen Henrik Steffens’ yngste søster.
Kom i Odense Skole, fra hvilken han blev dimitteret 1822. 1826 blev han theologisk kandidat og derpå huslærer i Vonsild hos den af herrnhutismen påvirkede præst
S. Chr. Salling. Der følte han sig meget ensom; han og pastor Salling forstod ikke hinanden, og bønderne betragtede den af filosofien stærkt optagne huslærer som en «vildmand». Efter et års forløb forlod Z. Vonsild og aflagde et besøg hos sin morbroder, H. Steffens, der den gang var professor i Breslau. Undervejs hospiterede han i Berlin hos Schleiermacher og Neander, Hegel og Marheineke, og under sit to måneders ophold i Breslau fortsatte han de filosofiske og theologiske studier. Efter hjemkomsten til hovedstaden havde han bolig først paa Elers’, siden på Borchs Kollegium, og han delte sin tid mellem studier og undervisning. Mynster havde stor indflydelse på ham, mere dog ved det, han var, end ved det, han sagde, og også Grundtvig lærte den unge kandidat at kende. Men de to vare så forskellige,
at det, der stødte bort, var langt stærkere end det, der drog til.

I litteraturen debuterede Z. med en filosofisk disputats for Borchs Kollegium og med et lille skrift om filosofien og dens dyrkelse (1831), i hvilket han bekæmpede den herskende tvivl om filosofiens gyldighed. Poul Møller betegnede i en anmeldelse dette skrift som «en røst i rette tid», men gjorde tillige forskjellige indvendinger,
som Z. tog ham meget unådig op.
1832 vandt Z. magistergraden for en disputats «De notione modestiæ, imprimis
philosophicæ»; ved det offentlige forsvar var Martensen hans respondens.

Efter disputatsen foretog den unge magister (April 1833-Avg. 1834) med ofentlig understøttelse en videnskabelig rejse til Tyskland og Italien.

Efter at være vendt tilbage til fædrelandet boede Z. først en tid på Borchs Kollegium, men 1835 blev han kaldet til sognepræst for Grimstrup og Aarre i Ribe stift.
1842 blev Z. forflyttet til Sjælland som sognepræst for Tømmerup; 1849 blev han præst i Sorø, 1860 sognepræst for Fredericias Michaelis Menighed og landsognet Erritsø.
Nyere biografi kan læses her:

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/Ludvig_Zeuthen