1842 student i Frederiksborg.
'Begyndte derefter at studere teologi, idet dog også kunstsamlinger og museer optog meget af min tid' (Autobiografi i indbydelsesskrift ved Kbhs. Universitets årsfest 1894).
1848 cand theol.
1850 adjunkt Ribe.
'Ved siden af min lærergerning kom den gamle domkirke her snart til at oplage hele min Interesse. Ligesom jeg under min skolegang i Frederiksborg stadig havde hørt slottet der omtale som 'et udmærket g o t i s k mindesmærke', således hørte jeg nu i Ribe domkirken berømmet netop med disse samme ord. Hvorledes det forholdt sig hermed og med meget andet ved denne skønne og mærkelige kirke, m å t t e jeg have rede på.
For at få det skyede jeg ingen møje og ingen udgift, som jeg. kun på nogen måde kunde overkomme. Et kraftigt stød fremad fik min forskning ved en rejse i Tyskland, som jeg i sommeren 1853 fik lejlighed til at gøre, og på hvilken jeg bl. a. blev bekendt med en ikke ringe del af de mærkeligste romanske kirker ved
Rhinen, fra Køln af og helt op til Speier.
Da jeg ikke kunde tvivle om, at jo de stilfulde arkitekturformer, som jeg havde lagt mærke til ved flere af ribeegnens landsbykirker, måtte stamme fra domkirken, og da det derfor var sandsynligt, at der fra disse kirker måtte kunne erholdes bidrag til at opklare et og andet spørgsmål med hensyn til moderkirkens bygning, begyndte jeg i foråret 1854 - mest til fods eller til hest - en omfattende og igennem flere år fortsat undersøgelse af dem alle, idet jeg efterhånden nåede længere og længere ud til alle sider.
Ved denne tid kom jeg, der hidtil med dette mit studium havde stået ganske alene, i forbindelse med professor N. L. Høyen. Med varm interesse og opmuntring kom han mig i møde, lånte mig af sine bøger og forskaffede mig værker til låns fra bibliotekerne, ligesom han også stedse senere vedblev at stå mig kraftigt bi både med råd og dåd.
Ved Høyens og Worsaaes anbefaling opnåede jeg da nu også at få en igennem en lang tid bibeholdt årlig statsunderstøttelse på 200 rdl. til fortsættelse af mine undersøgelser og studier, og herved blev jeg sat i stand til ikke alene at komme videre omkring imod nord og syd paa halvøen og på Vesterhavsøerne, men til også to gange igen at gøre rejser til Rhinen og de omliggende egne, således at nu bl. a. også de berømte mindesmærker i Trier og Aachen bleve mig bekendte med selvsyn.
Ved mine undersøgelser af landsbykirkerne dels nær ved, dels længere borte fra Ribe, var det kommet til at vise sig, at der i løbet af tolvte og trettende århundrede var i et hidtil ikke anet omfang fra Rhinen, eller bestemtere: fra Eifel i nærheden af Andernach, blevet til den jydske halvø indført vulkansk og i form af store mursten tilhugget tuf til opførelse af kirkebygninger, ligesom også, at med de deraf opførte kirkers bygningsmåde stemmede i væsentlige henseender den i de ældste undersøgte granitkirker, hvorimod de mig hidtil bekendte østjydske kalktufkirker på en let kendelig måde pegede imod et andet udgangspunkt.
Fremdeles var der derved blevet tilvejebragt forskellige værdifulde støttepunkter for aldersbestemmelsen såvel af domkirkens ældre partier som og af en del af de mindre kirker selv.
I et videre omfang end hidtil fik jeg i årene 1862 og 2863 lejlighed til at blive bekendt med kirker i den mellemste og sydlige del af Sønderjylland. Anledningen hertil var udgivelsen af J. P. Traps beskrivelse af Slesvig, til hvilken jeg leverede omtrent 50 kirkebeskrivelser.
Under alt dette var dog Ribe Domkirke vedbleven at være det midtpunkt, hvorom al min forskning kredsede. Det tog imidlertid meget lang tid at få nogenlunde rede på alle de mange her foreliggende spørgsmål og at få det indsamlede omfangsrige stof sigtet og ordnet på den måde, som opgaven krævede. Og da nu dette endelig var sket, forelå det vigtige spørgsmål, hvorledes de betydelige midler skulle kunne bringes til veje, som værkets udgivelse krævede. Men her kom jeg ikke til at savne den kraftigste og mest imødekommende bistand. Med varm iver tog Høyen, Worsaae, P. G. Thorsen og allermest J. L. Ussing sig af sagen, og således skete det, at i efteråret 1867 vedtog det Kongelige danske Videnskabernes Selskab at understøtte udgivelsen med halvdelen af overslagssummen, og det næste år gik Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ind på at tilskyde den anden halvdel.
Således opnåede jeg da omsider, efter næsten tyve års arbejde derpå, at komme til at se 'Ribe Domkirke undersøgt og beskreven' foreligge færdig som et smukt folioværk med litograferede tavler efter tegninger af kunstnere som Theophilus Hansen, Heinrich Hansen og Vilh. Dahlerup.'
1869 sognepræst i Janderup og Billum sogne.
1870 ridder af Dannebrog.
1873 medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.
1873 og 1874 foretog han anmodning af direktionen for Mindesmærkernes Bevaring en undersøgelse af samtlige kirker i Ribe amt,.
1874 sognepræst i Skellerup og Ellinge sogne.
1882 medlem af Komiteen for Ribe Domkirkes istandsættelse og tillige af det særlige kirkesyn for denne Kirke.
1887 foretog han bl. a. en rejse til Holland i anlegning af det omfangsrige arbejde, Kultusministeriet havde overdraget ham at skrive teksten til et stort folioværk om
danske tufstens kirker.
1894 dr. phil. hon. causa.
Har skrevet ikke få større eller mindre artikler i tidsskrifter, tidender m. m.
