GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Oscar Waldemar Balsløw

Født 7 JAN 1878 Mårum sogn. Skov Børstrup. Frederiksborg amt. DK.
Død 3 DEC 1939 Lundby sogn. Lundby Teglværk. Præstø amt. DK.
7 JAN 1878
Mårum sogn. Skov Børstrup. Frederiksborg amt. DK.
18 MAR 1833
Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
1 MAY 1798
Esbønderup sogn. Esrum Kloster. Frederiksborg amt. DK.
18 JUL 1779
København. Skt. Nikolaj Sogn. Stormgade. DK.
4 AUG 1841
Rønne sogn. Bornholm amt. DK.
Gerda Elisabeth Dons Balsløw 15 JAN 1916 Kisserup sogn. Skullerupholms Teglværk. Roskilde amt. DK.
Frede Vilhelmine Dons Balsløw 23 JUN 1919 Lundby sogn. Lundby Teglværk. Præstø amt. DK.
Vielse 16 OCT 1912 Krogstrup sogn. Frederiksborg amt.DK.
Kirkebog. Krogstrup. 1908-1923 opslag 117.
Erhverv Bestyrer på Skullerupholm Teglværk i Kisserup sogn. Ejer af Lundby Teglværk.
Fødsel 7 JAN 1878 Mårum sogn. Skov Børstrup. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Mårum. 1864-1891 opslag 23.
Dåb 17 MAY 1878 Mårum sogn. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Mårum. 1864-1891 opslag 23.
Død 3 DEC 1939 Lundby sogn. Lundby Teglværk. Præstø amt. DK.
Kirkebog. Lundby. Præstø amt. 1933-1950 opslag 174.
Begravelse 8 DEC 1939 Lundby sogn. Lundby Kirkegård. Præstø amt. DK.
Kirkebog. Lundby. Præstø amt. 1933-1950 opslag 174.
1880 bor han hjemme hos forældrene i Skov Børstrup i Mårum sogn sammen med fem søskende og tre tjenestefolk.
1890 bor han og broderen Axel Emil i Skt. Mortensgade 537a i Rønne Købstad, hvor de er skoledisciple. Søsteren Marie Augusta er deres husholderske.
Om Lundby Teglværk:
I Året 1915 købte daværende Indehaver, Oscar Waldemar Balsløw, Tegl-værket til Overtagelse i. Marts 1916. Ved Overtagelsen havde Teglværket kun Hestegangsstrygemaskine til Produktionen og Højovn til Brændingen, men i 1918 blev der anskaffet moderne Strygemaskine og indlagt elektrisk Drivkraft. I 1930 ombyggedes Værket med moderne Langovn med 16 Kamre og en 50 Alen høj Skorsten.

Denne Forandring kostede 30,000 Kr., heri indbefattet Udvidelse af Lagerrum med Tørreplads samt Indkøb af 2 Tdr. Land fra Lundby-gaard. I 1933 blev der anskaffet Spor og Tipvogn til Lejrgraven indlagt en stor Forælter samt Transportør til at bringe Leret fra Foræiteren til Stryge-maskinen. Den elektriske Motor på 20 HK erstattedes med en på 40 HK. Samtidig blev der opført en ny Tørre-lade med Plads til 90,000 Sten og en lukket Klampe-!ade med Plads til trekvart Million Mursten. I Foråret 1934 udvidedes Tørrepladsen yderligere. Ved Overtagelsen i 1916 var der Tørreplads til 55000 Sten, men nu disponeres der over Plads til ca. 265,000 Sten. Værkets Brændekapacitet androg i 1916 ca., 600,000 Sten om Året, men i de første ni Måneder af Året 1934 blev der brændt tre Millioner Sten. I samme Forhold er Produktionen steget. I 1916 kunde Hestestrygemaskinen præstere 600-650 Sten pr. Time, medens der nu fabrikeres ca. 3000 i Timen. Ved Overtagelsen i 1916 beskæftigede Virksomheden 7 mand. I Sommeren 1934 var Antallet steget til 25 Mand. I gamle Dage var Produktionen baseret på lokalt Salg, og Varerne blev den Gang afhentet på Pladsen.