GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Balthazar Nicolaj Bang

Født 18 JUL 1779 København. Skt. Nikolaj Sogn. Stormgade. DK.
Død 15 OCT 1856 Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
18 JUL 1779
København. Skt. Nikolaj Sogn. Stormgade. DK.
København. Helligånds sogn. Købmagergade. DK.
Christele Augusta Bang 1 AUG 1805 Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
Frees Anton Christian Bang 7 JUL 1809 Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
Vielse 10 JUN 1803 København. Vor Frue Sogn. Hjemme. DK.
Kirkebog. Kbh. Vor Frue. 1775-1813 opslag 87.
Erhverv Forfatter og landmand i Nødebo sogn.
Fødsel 18 JUL 1779 København. Skt. Nikolaj Sogn. Stormgade. DK.
Kirkebog. Kbh. Skt. Nikolaj. 1766-1788 opslag 200.
Dåb 13 AUG 1779 København. Skt. Nikolaj Sogn. DK.
Kirkebog. Kbh. Skt. Nikolaj. 1766-1788 opslag 200.
Død 15 OCT 1856 Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Nødebo. 1851-1872 opslag 155.
Oplyses, at han er ridder af Dannebrog.
Begravelse 24 OCT 1856 Nødebo sogn. Frederiksborg amt. DK.
Kirkebog. Nødebo. 1851-1872 opslag 155.
1787 bor han hjemme hos forældren i Stormgade 298 i København sammen med to søskende og ni tjenestefolk.
B. blev privat dimitteret 1797, tog næste år juridisk forberedelseseksamen, udgav 1799 sine første skuespil »Miskjendelsen« og »Den overvundne Stolthed« og 1801 brevromanen »Adelaide von Hartner«. Samme år tiltrådte han en større udenlandsrejse; han besøgte Iffland, Wieland, Herder og Schiller, traf Jean Paul og
valfartede i Schweiz til de steder, der var knyttet til mindet om hans yndlingsforfatter Rousseau, hvis »Confessions og Nouvelle Héloise han mindst tyve gange
havde læst«.
Efter hjemkomsten købte B. en landejendom i Nøddebo (det poetiske navn gjorde udslaget), ægtede sin barndomskærlighed og levede et lykkeligt og patriarkalsk
husliv, agtet og elsket af egnens befolkning for sin venlighed og godgørenhed.
I Nøddebo genoptog B. sin dramatiske produktion med lystspillet »Stevnerne« og det historiske sørgespil (i Sanders manér) »Knud Lavard«; begge forkastedes af Det kgl. Teater; de udkom under titlen »Dramatiske Forsøg« 1807.
De følgende 25 år udfoldede han en utrættelig forfattervirksomhed, der kun sjældent kronedes med held; ialt tolv arbejder afvistes af teaterdirektionen, og af de seks, som opførtes, havde kun lystspillet »Lystspillet« (1809) og sørgespillet »Laura« (1817) succes; det sidste gik seksten gange.
B. mente sig personligt forfulgt af direktionen; i virkeligheden var dog hans kranke skæbne som dramatiker ingenlunde ufortjent. Hans stykker er et repertorium af slidte litterære klicheer.
Lystspillene opererer med ganske udvendig forklædnings- og forvekslingskomik, der undertiden udarter til grove farceløjer (»Uglspil «, 1812); sørgespillene er fyldt med krasse sensationseffekter (»Criminalprocessen«, 1824) og sentimentale dydsdeklamationer (»Laura«) - tydeligt inspirerede af det 18. årh.s tyske borgerlige
drama.
I feknik og emnevalg var B. Kotzebues elev og forblev ganske uberørt af den store strømkæntring i den danske litteratur, som hans jævnaldrende Oehlenschlåger fremkaldte.
Smukkest træder denne varmtfølende søn af humanitetens århundrede os i møde i sin indtagende selvbiografi, hvis hovedstykke, skildringen af udenlandsrejsen, viser B. som en elskværdig elev af Sterne og Baggesen.
Nyere biografi kan læses her:

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Balthasar_Bang