Født 26 DEC 1844 Nimtofte sogn. Svenstrup. Randers amt. DK.
Død 9 JUL 1930 Malt sogn. Skibelund. Ribe amt. DK.
GlaC hørte til den kreds af unge embedsmandsdøtre, som blev optaget af det folkeoplysende arbejde, der blev sat i gang efter nederlaget i 1864. Allerede som barn var hun blevet fortrolig med de grundtvigske idéer, idet hendes fader som præst havde arbejdet med planer om oprettelse af en højere bondeskole.
Under våbenhvilen i juni 1864 var GlaC tilfældigvis på besøg på en gård, hvor højskoleforstander Ludvig Schrøder var indkvarteret. Hun hørte her med glæde hans udtalelser om, hvad højskolen kunne betyde også for unge piger. Da Charlotte og Ludvig Schrøder sommeren 1866 holdt deres første pigehøjskole på Askov, meldte GlaC sig til denne. Det blev en oplevelse, der prægede hende for livet.
Efter opholdet blev hun huslærer i tre år hos en familie på Djursland og boede derefter sammen med sin moder i Odder de sidste år, denne levede. Her fik hun en lille skole i gang for små børn og enkelte større piger. GlaC var et meget selvstændigt menneske. Som ung vandrede hun ofte alene over lange afstande for at se eller gense mennesker og steder, åben for alt nyt.
I 1870 besøgte hun Rødding Højskole, som fungerede som pigehøjskole sommer og vinter med Cornelius Appel som forstander. Da Appel i 1871 erfarede, at GlaCs moder var død, tilbød han hende en stilling som lærer. Hun sagde med glæde ja. Her blev hun i tre år, stadig mere optaget af det sønderjyske spørgsmål, og her lærte hun sin kommende mand Knud Pedersen at kende. Han havde enkelte timer på højskolen, men var i øvrigt huslærer for børn af danske forældre. Hans arbejde blev imidlertid stadig mere vanskeliggjort af de tyske myndigheder.
GlaC og Knud Pedersen besluttede da, at de kunne støtte danskheden i Sønderjylland ved at bygge et skolehjem lige nord for Kongeåen, som var den nye grænse. Skibelund nær Askov blev valgt, og her startede parret i 1874 en friskole, hvor dansk sprog og kultur holdtes i live uden nogen form for tyskfjendtlighed. Børn lige syd for grænsen blev dagelever, mens de børn, der boede lidt længere væk, fik ophold på skolen. Ægtefællernes samarbejde i skole og hjem beskrives som enestående. Friskolen fungerede frem til 1885, hvor de tyske myndigheder krævede, at forældrene i Sønderjylland tog deres børn hjem. Skolen forvandlede sig derefter langsomt til en efterskole, idet danske børn syd for grænsen nu blev elever efter konfirmationen. Skolen fik betydning for næsten alle hjem på Røddingegnen.
I 1909 overdrog GlaC og hendes mand skolen til deres børn, men begge fortsatte med at undervise, til de var langt op i årene, og begge nåede at opleve Genforeningen i 1920.
GlaC var klog, munter og hensynsfuld. Hun karakteriseres som en berigende personlighed at være sammen med for både børn og voksne. Hun var ikke alene en god lærer og fortæller, hun var også en fin skribent, der gennem breve, erindringer og biografier har givet os et levende og nuanceret billede af alle de mennesker, hun mødte på Skibelund Efterskole, på Askov og Rødding højskoler og blandt sin egen og sin mands slægt. Med Skibelund og dets Mindesmærker, 1904, og Mindeblade om Cornelius Appel, 1905, har hun efterladt os et stykke Danmarkshistorie fra en vigtig periode af landets liv.
Kirsten Geertsen
