Født 24 DEC 1827 Sønderhå sogn. Kovstrup Hovedgård. Thisted amt. DK.
Død 14 MAR 1905 Hornslet sogn. Hornslet Station. Randers amt. DK.
1846 student i Viborg.
Han blev snart grebet af det store frihedsrøre blandt studenterne; var med til kasinomøderne,en oplevelse, han tillagde stor betydning for sit hele liv.
Som frivillig underofficer gik han i 1848 med i Krigen, men da de frivillige kun blev lidet anvendt, og han aldrig så noget lil fjenden, blev han ked af dette liv og tog allerede efter sommerens forløb sin afsked.
Nu begyndte hans teologiske studium under manuduktion af en præst ved Abel Katrines Stiftelse, Lange, der blev ham til megen støtte, da den unge Lillelund kom ind i en stærk gæringstid som følge af Søren Kierkegaards opsigtsvækkende skrifter.
1854 cand. theol.
1855 oprettede han en pigeskole i Thisted, som han atter hævede 1860 og blev huslærer i 3 Aar hos læge Callisen på Norslund ved Århus,
Han blev angrebet af et halsonde, for hvilket han bl. a. søgte helbredelse ved badestedet Em.
1866 personlig kapellan i Øster og Vester Assels sogne.
1869 sognepræst i Frøslev og Mollerup sogne.
1878 i Tæbring, Ovtrup og Rakkeby sogne.
1902 afsked.
Har skrevet artikler i Dansk Kirketidende, Vort Samfund m. fl.
'Han var virksom og ivrig med i alt nyt og godt, der kunde melde sig. Foruden hvad han hjalp frem udenfor Sognene som Hvidbjærg Forsamlingshus, Dansk Samfund og Frimenigheden, hjalp han saaledes med Tæbring Forsamlingshus, Foredragsforening og Husflidsforening, som han var Formand for, Sygekassen, som han fik stiftet, og for hvilken han som Formand udførte et meget stort Arbejde. At han ogsaa i længere Tid og under brydsomme Forhold var Formand for en Hesteforsikringsforening, omtales kun som et Bevis for hans Utrættelighed og alsidige Virksomhed. Med Hensyn til at aflægge Husbesøg var han flittigere end de fleste Præster, thi naar han ikke var syg, gik der næppe nogen Dag, uden at han var gaaende eller kørende omkring hos Folk, særlig hos syge og gamle, og han havde let ved at faa Folk i Tale, da han var en saare praktisk Mand. Det var hans Princip, at en Landsbypræst helst selv skulde drive sin Avling, for at han derved
kunde faa Interesser tilfælles med sine Sognefolk og bedre lære at forstaa deres Kaar. Og saa kunde Præsten derved lettere række Smaafolk en hjælpende Haand, enten ved Køreture, Markarbejde eller ved at overlade dem lidt Græsning, Halm eller lignende. Han blev da ogsaa snart i sit ny som i sit gamle Embede en meget skattet Mand, til hvis Forstand og gode Hjærtelag man tyede, naar man trængte til Raad og Hjælp. Endog hans tidligere Sognefolk kom ved særlig vigtige
Begivenheder i Familierne saasom Gaardhandel, Giftermaal eller lignende dragende til Tæbring for at raadføre sig med Lillelund.'
