B. blev student 1747 fra Federiksborg, 1750 teologisk og 1753 juridisk kandidat.
1758 blev han højesteretsadvokat og 1763 kammeradvokat.
I struenseeprocessen var han dronningens anklager og Brandts forsvarer.
1779 blev han vicegeneralprokurør, 1780 assessor i kancellikollegiet og ekstraordinær assessor i Højesteret, 1784 generalprokurør og 1788 justitiarius i Hof- og Stadsretten.
Som medlem af overbankdirektionen (1783-1788, med en kort afbrydelse 1784) modarbejdede han den nye møntordning i hertugdømmerne af 1788, der efter hans opfattelse begunstigede hertugdømmerne på kongerigets bekostning.
1786 blev han medlem af den store landbokommission, og samme år fremlagde han i dennes andet møde en betænkning om bondens retsstilling, der med hensyn
til stavnsbånd og hoveri repræsenterede et moderat reformstandpunkt, men som tillige indeholdt skarpe udtryk om fæstebøndernes behandling og krævede skifteretten over bønderne helt frataget godsejeren. Betænkningen udkom samtidig i trykken som »Afhandling om Bondestanden« og fremkaldte en række heftige angreb fra reformmodstandere.
B.s øvrige forfatterskab består væsentlig af juridiske dissertationer.
Adlet 1777 under navnet de B.
Justitsråd 1773. Etatsråd 1779. Konferensråd 1783.
Nyere biografi kan læses her:
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Generalprokur%C3%B8r/Ole_Bang